Gå-turs billeder.

I dag gjorde jeg noget som jeg faktisk ikke kan huske hvornår jeg sidst har gjort. Jeg havde mit kamera med da jeg var ude for at gå en tur. Efter ikke at have gået den sidste uges tid pga regn, lyn, torden og manglende lyst så havde jeg set frem til i dag med solskin og lune temperature så jeg kunne komme til at genoptage mine gå-ture. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft mit kamera med på en af mine gå-ture rundt i nærområdet. Jeg tror mest fordi jeg er blevet så vant til området at jeg ikke rigtig ser magien mere og fordi at jeg allerede har taget så mange billeder hele året rundt at jeg bare ikke rigtig kan find inspirationen til at få nogen billeder. 

Jeg kan jo egentlig godt lide at tage billeder og jeg har fundet stor glæde i at have fotografering som en hobby. Man kommer ud og får en masse frisk luft og man lærer at ligge mærke til de små ting for at få nogen anderledes billeder. 

Jeg tror faktisk ikke jeg har taget billeder siden vi var i Thailand i oktober sidste år. Har jeg taget billeder har det bare været med mobilen. 

For et par mdr. siden begyndte jeg at følge en side på FB der hedder Objektivt set-fotoblog. Han kommer fra samme område i Danmark hvor jeg selv kommer fra, altså Nordjylland. Han tager de mest fantastiske billeder af naturen og skjulte perler i Nordjylland. For mig er det virkelig dejligt at kunne følge med i årstidernes gang hjemme i Danmark fra et velkendt område.  

Det er også efter at jeg begyndte at følge denne side at jeg langsomt har fået lyst til at tage kameraet med på tur igen. Det er jo ikke fordi magien ikke er der mere, det er fordi jeg ikke kan se den mere fordi for mig er det bare hverdag. Jeg har et kæmpe nær-område ikke bare her i Yokohama men også de nær-liggende områder så som Tokyo, Shizuoka og Yamanashi. Så for at finde magien igen tog jeg mit kamera med ud på min gå-tur. 

Turen gik ned til parken cirka 20 minutter fra hvor vi bor. Midt i parken ligger et indelukket område som er en slags fugleresavat, men der var absoult ingen fugle i dag. Ikke en gang en almindelig grå-and, lappedykker eller fiskehejre og eftersom der ingen fugle var endte det mest med at blive blomster jeg fik taget billeder af. Men trods der ingen fugle var, var det dejligt at være ude med kameraet. 

Det er så vigtigt at få aktiveret ens sanser, så man ikke bare falder hen, men også for at holde hjernen skarp, for at kunne komme med input ved sociale begivenheder og være del af samtalerne. Alle har forskellige hobbyer, men hobbyer er så god en måde at skærpe ens sanser på. Og når man så ligefremt kan slå 2 fluer med et smæk, gå-ture og fotografering, så kan det jo ikke være ret meget bedre. 

Her til aften er undtagelses tilstanden blevet ophævet i hele Japan så selv om man stadig skal passe på og helst ikke må tage til andre amter hvis ikke det er strængt nødvendigt så håber jeg at det gør det nemmere at komme omkring inden for den næste mdr. tid så jeg har andre muligheder for at komme ud med kameraet og tage billeder andre steder end lige her hvor jeg bor. 

Til trods for at jeg ikke har brugt mit kamera siden oktober sidste år så synes jeg ærlig talt jeg fik nogen ok billeder ud af det. Jeg er især glad for billedet med sommerfuglen, jeg så en del forskellige sommerfugle, men ingen af dem ville sidde længe nok til at jeg kunne få et billede. Med undtagelse af denne ene grå sommerfugl med sorte cirkler som var meget fotogen. 

Jeg har googlede hele eftermiddagen og jeg kan desværre ikke rigtig finde noget der ligner min sommerfugl, så hvis der sidder nogen derude der ved en masse om sommerfugle og ved hvad det er for en vil jeg meget gerne høre fra jer. 

Verdens bedste pastasovs.

Verdens bedste pastasovs er nok noget af en udtagelse at komme med, men lige i det her tilfælde så mener jeg det rent faktisk. Før jeg fik diabetes spiste jeg ofte pasta, men nu er det desværre en af de ting jeg har måtte sige farvel til pga det høje indhold af kulhydrater som man som diabetiker skal holde øje med. Men bare fordi jeg ikke kan spise pasta er jo ikke ensbetydning med at jeg ikke kan spise pastasovs og så bare erstatte pastaen med noget andet. 

Så i går brugte jeg lidt over 2 timer på at lave pastasovs og den blev lige så god som den altid plejer at blive og ærlig talt så var det faktisk rigtig dejligt at spise en portion mad der næsten var den samme som fra før jeg fik diabetes. Så eftersom jeg hårdnakket påstår dette er verdens bedste pastasovs vil jeg gerne dele opskriften med jer og skulle nogen få lyst til at afprøve om jeg har ret hører jeg da meget gerne fra jer om I synes jeg har ret. 

Verdens bedste pastasovs.

2/3 dl persille

2 spsk olivenolie

2 fed presset hvidløg

1 stort løg, finthakket

1 gulerod, hakket i firkanter

1 stilk selleri, skåret i skiver

500 g hakket oksekød

5 dl oksebouillon

2 1/2 dl rødvin ( er man diabetiker så vælger man selvfølgelig en tør rødvin )

2 dåser hakket tomater

salt og peber

Et af mine bedste køb på det seneste. En skræller der laver 

strimler. Perfekt til at lave grøntsags-pasta med. 

Persillen hakkes fint og sættes til side. I en stor gryde svitses løg, gulerødder, selleri og hvidløg i oliven olie. Bagefter svitses oksekødet. Tilsæt grøntsagerne igen og bland det hele godt. Tilsæt okseboullion, rødvin, hakkede tomater og persille. Når det hele når kogepunktet skrues ned for varmen og det skal nu simre i 1 1/2 time uden låg. Der er meget væske i sovsen nu og det skal reduceres så det bliver en tyk og cremet sovs, derfor uden låg. Husk at rør rundt i det engang imellem. Smag til med salt og peber. 

Hvis man spiser low carb så serveres sovsen med grøntsags-pasta. Især squash er meget velegnet til at lave grøntsags-pasta af og så er det en nem måde at få flere grøntsager ind i sit måltid på. Kan man få både gule og grønne squash gør det retten ekstra farverig og indbydende. Spiser man ikke low carb serveres sovsen selvfølgelig med spaghetti. 

Nu er der måske nogen der stejler lidt over at jeg mener retten kan spises på low carb fordi der er gulerødder i. Gulerødder betegnes normalt ikke som low carb, men her kommer det lidt an på hvordan den spises. Hvis den som her er hakket og blandet i en ret med andre ingredienser så er det ikke noget problem. Hvis man spiser rå gulerod som snack eller en ret kun med gulerødder så kan man godt diskutere hvor vidt det er low carb. Hvis man er på keto og kun spiser op til 5 gram kulhydrater om dagen er gulerødder no go. Spiser man moderat low carb er der bedre plads i regnskabet til at lade gulerødder indgå som en ingrediens i en ret.

Jeg er rimelig afslappet hvad angår kulhydrater i grøntsager for her synes jeg man skal tænke på at grøntsager indeholder en masse vitaminer og mineraler som kroppen kan få gavn af og har brug for på en positiv måde. Jeg er langt mere kritisk over for kulhydrater i brød, ris og pasta som i langt de fleste tilfælde er hurtige kulhydrater og som ikke indeholder de store mængder af ernæring, det er det man også kalder for tomme kulhydrater. Men det bestemmer man jo heldigvis helt selv om man vil spise.

Hvad angår rødvinen så vil jeg mene det er i orden når det bliver brugt i madlavning. Når vinen bliver varmet op og tilberedt på denne måde fordamper alkoholen. Jeg har helt fravalgt at drikke alkohol nu, men jeg har ikke noget problem med at bruge vin som ingrediens i en ret som denne en gang imellem. Hvor tit laver man lige mad der indeholder vin, jeg gør hvert fald ikke særlig tit. 

Tomat salat med frisk mozzarella og masser af frisk basilikum. 

Så det er hvad jeg helt klart mener er verdens bedste pastasovs. Jeg håber du evt. har fået lyst til at prøve. Det er en enkelt og nem ret at lave selv om den er lidt tidskrævende, men man kan jo sagtens lave noget andet mens det står og simre. Portionen bliver rimelig stor så der er til mindst 2 dage med mindre man servere den til en sammenkomst med mange mennesker, så vil der nok ikke være meget tilbage. Velbekomme. 

En mærkelig tid.

Japan og corona.

Det er blevet sommerligt her i Japan med temperature over 20 grader de fleste dage, men desværre får vi ikke nyde dagene med udflygter og vandreture da Japan er et land i undtagelses tilstand for tiden og mange ting er lukket. I over 1 mdr. har vi nu levet i undtagelses tilstand. Hverdagene snegler sig af sted indendørs. Stort set alt er lukket undtagen supermarkeder og apoteker. ogen restauranter har åben, men kun for take out. Mange restauranter kæmper for at overleve og har dermed omlagt til take out only. Situationen omkring corona-virus her i Japan er ikke den værste i verden, men på den anden side heller ikke særlig god. Det er især Tokyo og Osaka der er hårdt ramt og har langt det største antal smittede i forhold til resten af landet. Hokkaido har også været hårdt ramt, men de ser i det mindste ud til at have situationen under kontrol. Antallet af smittede er ned-af-gående både i Tokyo og Osaka, men som erfarringen fra andre steder viser så vil tallet gå op igen når de begynder at åbne op igen og det vil helt sikkert også ske her i Japan. 

Undtagelses tilstanden her i Japan har ikke været lige så hård som man har set andre steder med totalt lock down. Det har mere været en anbefaling om ikke at gå ud, arbejde hjemmefra hvis muligt og ikke samles i grupper. Virksomheder og butikker er blevet bedt om at holde lukket og langt størstedelen har fulgt det råd, men der er også undtagelser som eks pachinko som er spillesteder hvor man sidder på lange rækker og spiller på spillemaskiner. Der har været enormt meget kritik af disse steder fordi de ikke vil bidrage til at nedbringe smitten ved forsat at have åbent. 

De steder der har været mindre ramt og ikke har haft et stort antal smittede vil i denne uge begynde at åbne op og ikke længer være under undtagelses tilstand. Kanagawa amt hvor jeg bor er stadig under undtagelses tilstand og vil ikke begynde at åbne op. Det vil tidligst ske i starten af juni, med mindre situationen pludselig forværres i forhold til den nuværende situation. 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om den måde Japan har håndteret denne krise på. Jeg har fuld forståelse for at det er en vanskelig situation og når man aldrig rigtig har stået i en ligende situation før er der mange nye ting der pludselig skal tages stilling til. Men samtidig kan jeg ikke forstå at man ikke har et beredskab der har taget højde for hvad der vil ske i en situation som denne. Min personlige mening er at Japan reageret alt for sent på situationen og først da det var for sent lukket for turister fra Kina og områderne omkring Wuhan. Der gik lang tid inden Japan for alvor begyndte at reagere på situationen og på det tidspunkt var det nærmest for sent og man begyndte at se store antal smittede. I begyndelsen kunne man godt spore smittekilden, men inden for en uges tid var det i mange tilfælde umuligt og derfra var situationen bare ude af kontrol.

En anden ting er at det er ret svært at få lov til at blive testet. Først skal man ringe til en speciel lægevagt for man må ikke tage hen på en lægeklinik eller hospital hvis man mistænker at man har corona. Her snakker man så med en læge der der afgøre om man opfylder de kriterier for at blive testet. Herefter vil man så blive henvist til et egnet sted der kan udføre testen. Det kan tage op til flere dage har jeg hørt. Hvis man ingen symptomer eller kun milde symptomer har kan man ikke blive indlagt på et hospital, man bliver indlogeret på hoteller lejet af regeringen og hvor der er en læge flere gange dagligt. Hospitals indlæggelse er kun for patienter med svære symptomer fordi der ikke er nok senge eller personale der kan håndtere disse svært syge patienter.

Men det ser heldigvis ud til at tiden med undtagelses tilstanden har gjort det den skulle og nedbragt antallet af nye smittede så hospitalerne og sundhedsvæsnet har en chance for at kunne følge med. 

Vinteren var kort og mild i år og foråret kom langt tidligere end normalt. Kirsebærblomsterne begyndte at springe ud op til 3 uger tidligere end sidste år. Men situationen gjore at mange steder blev lukket ned for at undgå store forsamlinger og hanami nærmest blev forbudt i år. 

Vi var ikke ude eller på tur en eneste gang for at se kirsebærblomsterne som vi normalt er og nyder meget. Jeg må trøste mig med at heldigvis så blomstre de ingen næste år og så må vi tage revance til den tid. Foråret er en dejlig tid i Japan med masser af forskellige blomster og festivaller hvor mennesker samles. Men i år har ALT være aflyst, er det stadig og vil højst sansynlig være det resten af året. Parker og haver er lukket og mange offentlige parker har set sig nødsaget til at klippe blomsterne for at der ikke skulle være noget for folk at komme efter. Jeg synes at det er en sørgelig ting at voksne mennesker i en tid som denne finder det nødvendigt at samles for at gå ud og kigge på blomster selv om det næsten dagligt bliver sagt at det frarådes på det kraftigeste at tage på udflugt og en-dags ture til andre steder. 

Jeg kører nu på 9. uge hvor jeg ikke har set andre mennesker end min mand. Jeg ser selvfølgelig andre mennesker når vi er ude at handle ind, men det er jo ikke mennesker jeg kender eller har nogen relationer til på nogen måde. Jeg ved godt det er det samme for rigtig mange andre mennesker verden over så jeg er sikker på at mange har samme følelse og forståelse når jeg siger jeg er ved at blive idiot af det her. Hvor jeg dog bare glæder mig til igen at kunne tage nogen steder, spise på restaurant, sidde på en cafe, gå en tur i en japansk have og nyde blomsterne og høre fuglene synge ( de eneste fugle vi har her omkring hvor vi bor er krager og måger og de synger sgu ikke særlig kønt ), gå i spa, mødes med mine elever, gå i biffen. Alle de der små almindelige ting som jeg tror rigtig mange af os tog forgivet inden denne situation opstod. Dem savner jeg virkelig, men det er jeg nok ikke ene om. 

Mig og min diabetes.

Det går rigtig godt med min diabetes, faktisk så godt at jeg nu har været medicin-fri siden februar og jeg er nu oppe på at have tabt 30 kg. Min vægt står ret stille i øjeblikket fordi jeg ikke får den motion og de gå-ture jeg gjore for corona-tiden. Jeg har ikke været ude at vandre i noget der føles som 100 år. Først 2 tyfoner i efteråret sidste år der smadrede det hele og nu corona der har lukket ned for alt. Jeg har forståelse for at mange bjerghytter er lukket, men jeg har mindre forståelse for at naturen skal være lukket. Mange vandrestier er lukket og ligefremt afspærret og det anbefales ikke at benytte dem i øjeblikket. Mange steder har de også lukket parkeringspladserne nær strande og andre naturområder for at forhindre at der skal komme alt for mange mennesker på en gang, især i weekenderne. Så mine gå-ture for tiden er begrænset til en tur rundt om lystbåde-havnen og ned til det lokale supermarkede og hjem. Efterhånden en rute jeg er ved at være en anelse træt af, jeg trænger virkelig til at se noget andet. Men trods den manglende motion har jeg kunne holde vægte og ligefremt tabe mig lidt mere og det er jo det vigtigeste. Det har også været ret svært ikke at falde i et par gang med chokolade og kiks, men heldigvis er portionerne herude så små at de kriser har jeg godt kunne komme over.

Men jeg er ikke faldet i med kage, slik eller for mange kulhydrater. Men jeg får drukket sindsyge mængder af te netop for at undgå at spise for meget og falde i. Og så holder jeg mine hænder beskæftigt med at hækle. Forløbig har jeg fået hæklet en hel bog med karklude, 1 af hver så nu har jeg 27 nye karklude. Nogen af dem giver jeg væk til familie, men det er en rigtig god måde at holde ens tanker fra at små-spise og falde i fælden. Men jeg glæder mig til at få min aktive hverdag tilbage så jeg kan komme af med de sidste kg.

Knive-sagen.

Der har været en rigtig træls sag lige her hvor vi bor. Lige ved siden af vores bolig blok ligger der en legeplads hvor der er en sandkasse, mest til mindre børe. Siden marts har de fleste skoler været lukket og ud fra hvad jeg har hørt fungere hjemme-undervisning via computer ikke særlig godt for rigtig mange skoler i Japan bruger ikke computer i deres undervisning. Hvem havde lige troet det om højteknologiens højborg Japan. Så dagen lange hver dag er der 15-20 børn der leger nede på legepladsen. Jeg ved med sikkerhed at flere har klaget over det af flere grunde. De smider cykler og løbehjul i gang arealerne så især ældre mennesker har svært ved at passere, de spiller bold inde på parkeringepladsen og rammer bilerne, de leger gemmeleg i opgangene  mellem etagerne hvor de løber op og ned af gangene råbende og skrigende. 

En aften blev der så fundet mindst 20 knive i sandkassen på legepladsen. Der var politi dernede hele aften og hele næste dag hvor de gennemsøgte området og andre legepladser for at se om der skulle være knive gemt andre steder. Resultatet er at legepladsen nu er lukket og der er ingen børn i nærheden. Vi har ikke fået nogen information fra hverken politiet eller boligforeningen om sagen så der går en masse rygter om at knivene var lagt der netop med det formål at få legepladsen lukket af ovennævnte grunde. Men jeg kan selvfølgelig ikke sige om der er en direkte sammenhæng, men jeg kan godt forstå det er nærliggende at tro. 

Men hele sagen har bare gjort at der er en rigtig mistroisk og træt-af-det-hele stemning og det gør jo heller ikke den nuværende situation et hak bedre. 

Så det er i særdeleshed en virkelig mærkelig tid vi er i lige for tiden og jeg kan kun sige jeg glæder mig til at det bliver bedre, hvornår det så end er. 

Drømmerejser top 5.

Flere og flere lande lukker ned, flere og flere flyselvskaber holder deres fly på jorden, men på et eller andet tidspunkt må der jo være en ende på alt det her. Noget af alt den her hjemme-tid kan man jo bruge på at drømme om hvor man ville rejse hen hvis man vandt den helt store gevindst i lotto eller læse og lære om de steder man gerne vil besøge så man har noget baggrundsviden når verden igen åbner op og man frit kan besøge lande nær og fjern.
Det er vist ikke nogen hemmelighed for nogen der kender mig bare nogenlunde at jeg elsker at rejse og opleve andre kulture. Jeg har nået et punkt hvor selve rejsemålet ikke er det vigtigeste, men bare det at besøge et andet sted, et andet land er en oplevelse. Alle lande og byer har noget at byde på, det er bare ikke alle steder der er lige populære, men hvis man vil kan man opleve noget alle steder.
Men selv om oplevelsen for mig er større end destinationen er der selvfølgelig nogen steder jeg drømmer mere om end andre. Flere af stederne er ikke lige typiske turist-steder, men de har en interesse for mig fordi jeg godt kan lide historien omkring det specifikke sted.
Så hvis jeg vandt den store gevindst i lotto og når verden igen bliver farbar ville jeg helt klart tage på en af følgende drømmerejser, hvis ikke dem alle.


Etiopien.

Nu er Etiopien nok ikke lige det første land der popper op i tankerne når man går i gang med at planlægge familiens næste ferie og jeg indrømmer da også blankt at jeg ikke har den aller største viden om netop dette land. Lige med undtagelse af Lalibela som er en by der ligger i det nordlige Etiopien. Her ligger 11 kirker der er hugget ind i klipperne. Hver kirke er hugget ud af en stor klippeblok, det må have været et enormt tidskrævende og langvarig arbejde at lave ikke bare 1 men hele 11 kirker. Kirkerne tilhører den kristne tro og er højst sandsynlig bygget med hjælp fra tempelriddere. De her kirker vil jeg enormt gerne opleve og så tror jeg bare at Etiopien er et enormt spændende og uopdagt land. 

Ghana. 

Vi bliver i Afrika for næste drømmerejse går til Ghana. Det er nok de færreste dansker der ved at dansk og ghanesisk historie er tæt forbundet og at en del af Ghanas historie udgør et af de mørkeste kapitler i dansk historie. Ghana har engang for mange år siden været en dansk koloni. Mange skibe har sejlet en rute fra Danmark til Ghana, hvor skibene købte slaver der blev sejlet til De Dansk Vestindiske Øer hvor slaverne blev solgt til plantage ejer hvor de skulle arbejde i sukkermarkerne fra solopgang til solnedgng hver dag. På De Dansk Vestindiske Øer blev skibene så lastet med sukker og andre råvare der blev sejlet hjem til Danmark hvor de blev solgt. Efter nogen tid hjemme i Danmark tog skibene så ud på en ny tur til Ghana for at hente flere slaver inden turen igen gik mod vest. 

Det her slavefort, Christiansborg, ligger i dag nær hovedstaden Accra og man kan besøge stedet. Følger man kystvejen fra Accra ned til Cape Coast ligger der ligeledes et slavefort som man kan besøge og som danskerne også har benyttet til slavehandel. Det er mest af alt Ghanas tilknytnig til dansk historie der gør at jeg har lyst til at besøge landet. Jeg har også en opfattelse af at Ghana har en fantastisk natur. 

Costa Rica.

Jeg har aldrig været i Mellem eller Syd Amerika, men skulle jeg vælge et land skulle det helt klart være Costa Rica udelukket pga det rige dyreliv og storslående natur landet har. Det kan godt være Costa Rica er et af de mindste lande i Latin Amerika, men landet har så meget at byde på hvad angår kultur fra de mange indianer stammer i landet og ikke mindst naturen i de mange national parker og natur resavater. Som natur elsker står Costa Rica, for mig, som det ultimative rejsemål. 

Canada.

Lige siden jeg var lille og så Anne fra Grønnebakken har jeg drømt om en dag at besøge Canada. I mange år forbandt jeg kun Canada med Anne fra Grønnebakken, men jeg har senere hen opdaget at naturen også er helt enestående i Canada. Jeg synes også at storbyer som Quebec, Montreal og Vancouver ser rigtig spændende ud og ikke at forglemme de to national parker Banff og Jasper. Canada er måske et overset land i forhold til USA som der nok er langt flere der vælger, men jeg tror at lige som USA så er Canada et land der i høj grad egner sig til et længere varende road trip. 

Uzbekistan.

Sidste land på listen over drømmerejser er Uzbekistan. Til trods for at jeg kender meget lidt til dette land så var jeg totalt solgt efter jeg første gang så billeder af Registan og Gur-Emir i Samarkand. Denne gamle by på silkevejen ligner noget der er taget direkte ud af 1001 Nat. Det er en by der kun kan være fyldt med spændende eventyr. Alle de her gamle byer på Silkevejen fra Kina til Europa er rigtig spændende steder. Jeg har besøgt Beijing i Kina hvor dele af Silkevejen starter og jeg har besøgt Lyon i Frankrig som er en af endestationerne på Silkevejen i Europa, men jeg har aldrig besøgt nogen af de byer der udgør selve Silkvejen mellem Asien og Europa. 

Sådan ser min top 5 over drømmerejser ud. Selv om man ikke kan rejse lige i øjeblikket så er der jo heldigvis ikke noget der forhindre en i at drømme om destinationer man gerne vil besøge når verden igen bliver normal og man frit kan bevæge sig mellem forskellige lande. 

Hvor vores næste rejse går hen bliver højst sandsynlig Taiwan. Vi havde bestemt os for at vi skulle have været i Taiwan på kobberbryllups rejse i april, men den plan har corona sat en brat stopper for. Hvornår vi kan komme afsted må stå hen i det uvisse indtil vidrer, men jeg håber da at det måske kan blive engang i efteråret. Jeg er ikke så vild med at rejse i juni, juli og august fordi det simpelthen er for varmt her i Asien, så de mdr. vil jeg helst undgå at rejse i. 

Hvor drømmer du om at rejse hen når verden igen bliver normal ???


Alle billeder i dette indlæg er fra Pixabay som er en gratis side hvor man må bruge billederne uden at bekymrer sig om copyrights. 

Kirsebær blomsterne er på vej.

Det kan godt være Corona-virus sætter dagsorden lige for tiden, men dagligdagen og hverdagslivet går videre også her i Japan. Foråret er på vej og kirsebærtræerne står med store knupper på grenene. Ind mellem kan man være heldig at finde et træ hvor blomsterne er sprunget ud. Mange prognoser fortæller at kirsebær blomsterne vi begynde at springe ud i den kommende weekend og inden for 1 uge vil stå i fuld flor. Kirsebær blomsterne er meget tidlig på den i år. Mange steder blomstre de op mod 10-12 dage tidligere end sidste år. Det skyldes den meget milde vinter vi har haft i år. Ikke bare i det område hvor jeg bor, men i hele Japan. I går nåede vi en temperatur på 20 grader. Jeg elsker de her lune forårs dage hvor en tyk strikke trøje er nok, hvor himlen er blå og solen bare skinner hele dagen.

I starten af ugen havde vi også sådan nogen dage. Perfekt til en lang gå-tur nu hvor jeg ikke har så mange elever i øjeblikket fordi flere af dem er nødt til at være hjemme og passe deres børn mens skolerne er lukket. Jeg fik gået i omegnen af 12 km og på vejen kom jeg forbi dette tempel som hedder Ryugeji og til min store overraskelse og ikke mindst glæde så jeg at deres kirsebær træ var sprunget ud. Jeg bestemte mig for at der var et godt sted at holde en lille pause inden jeg gik videre. Det var så dejligt at sidde der i templets lille have med det store lyserøde kirsebær træ og bare nyde solens varme i ansigtet. Men desværre var jeg jo også nødt til at skulle videre da jeg stadig havde et godt stykke at gå inden jeg var hjemme igen.

Det var virkelig dejligt at være ude at gå. Jeg har desværre været ret doven hen over februar og slet ikke fået gået det jeg normalt gør. Men der har været så mange undskyldninger, regn, koldt vejr, blæsevejr osv. Men nu hvor foråret er på vej er mit mål at jeg skal i gang med at gå igen så jeg kan vedligeholde min diabetes og de gode resultater jeg har opnået indtil nu. 

Det går rigtig godt med min diabetes. Jeg mærker ikke meget til det, nogen gange kan jeg ligefremt godt glemme at jeg har diabetes. Jeg har været medicin-fri i lidt over 1 mdr nu og jeg har ikke rigtig mærket nogen forskel, hvilket jeg tager som et godt tegn. Jeg er nu oppe på at have tabt mig 28 kg også selv om jeg har været doven i februar. Så jeg håber at nu hvor foråret og varmen er på vej kan jeg komme af med de sidste 8 kg så jeg kommer ned på den vægt min læge gerne vil have mig ned på. 

Jeg ved ikke endnu hvor meget vi tager ud for at se kirsebærblomsterne når de er sprunget ud. Mange festivaller de så kaldte hanami-party er aflyst mange steder. Folk kan stadig komme for at se og nyde kirsebær blomsterne, men der vil ikke være de sædvanlige mad og drikke boder. Simpelthen for at undgå at folk samler sig i store grupper i længere tid. 

Jeg holder rigtig meget af kirsebær blomsterne og jeg håber der bliver mulighed for at komme lidt mere ud nu når de snart springer ud. Jeg tror det vil muntre rigtig mange mennesker op at komme lidt ud især nu når kirsebær blomsterne snart springer ud. 

Takayu Onsen i Fukushima.

For et par uger siden var min mand og jeg en tur i Fukushima. Vi fandt et rigtig billigt tilbud, næsten halv pris. Der er 2 grunde til at det var så billigt. For det første har Japan ikke fået særlig meget sne i år og mange ski resorter har ikke sne nok til at dække pisterne så ingen ski turister hverken fra udlandet eller japanere. Også er der selvfølgelig corona-virus der gør at mange turister fra Kina, Hong Kong og andre steder i Asien mangler, nogen steder har nedgangen af gæster været 90 % så flere hoteller har set sig nødsaget til at holde lukket og sende personalet hjem uden løn i håb om at de kan overleve denne krise og at det snart er overstået.

Vi købte vores tur til Fukushima allerede i januar inden alt det her med corona for alvor blev et problem. Priserne var allerede godt nede pga den manglende sne og nu er de nednu lavere, så hvis man gerne vil have nogen ekstrem billige oplevelser i Japan er det nu man skal slå til.

Vi havde valget Tamagoyu i Takayu Onsen som er et gammelt familie drevet sted. Ham der driver stedet lige nu er 5. generation og hans datter som skal tage over efter ham arbejder der også. 

Vi skulle med Shinkansen omkring klokken 10 så vi tog hjemmefra ved 8-tiden for at være sikker på at have tid nok og for at have lidt tid på Tokyo station så vi kunne købe noget at drikke til togturen på 1 1/2 time. Men sådan skulle det ikke gå. Der var sket en ulykke på en af de andre toglinjer ud og ind af Tokyo så alt var bare forsinket og holdt stille i perioder. Da vi nåede til Shinagawa station var vi næsten 40 minutter forsinket og vi var nødt til at tage chancen og skifte tog og håbe på vi nåede til Tokyo station i tide. 9 minutter inden vores Shinkansen skulle køre ankom vi til Tokyo station. Heldigvis lå den udgang vi kom ud af lige ved siden af indgangen til Shinkansen, så vi skulle ikke løbe hele vejen gennem Tokyo station og 5 minutter inden afgang sad vi i Shinkansen uden drikkevare, men glade for at vi nåede det i tide. 

Udsigten fra vores værelse.

1 1/2 time senere ankom vi til Fukushima station. Selv om der er en bus der kører op til Takayu Onsen havde vi valgt at leje en bil fordi bussen ikke køre særlig tit og fordi vi gerne ville have mulighed for at køre lidt rundt i området næste dag da vores tog hjem igen næste dag først kørte sidst på eftermiddagen. Så efter at have hentet vores lejebil fandt vi et sted hvor vi kunne få noget at spise inden vi satte kurs mod bjergene hvor vores onsen lå.

Vi ankom lige til check-in tid kl. 14. Vi blev straks budt velkommen, fik udleveret nøgler og en af de ansatte fulgte os op til vores værelse. Vores værelse havde udsigt lige ned til de udendørs bade, floden og bjergene der ligger omkring området. Der var ikke særlig meget sne, et tydeligt bevis på at der slet ikke er faldet den mængde sne der normalt falder for vi var oppe i omkring 800 meters højde. 

En af de udendørs bade. Mænd går til højre, kvinder går til venstre.

Vi klædte hurtigt om og gik ned for at komme ud til de udendørs bade som er det stedet er kendt for. Vandet kommer direkte fra 10 forskellige naturlige kilder der forsyner hele den lille landsby. Kilderne blev opdaget i 1607 og siden har der været onsen på stedet. Så snart man kommer ud bliver man mødt af en mild duft af rådne æg. Vandet har et højt indhold af svovl og vandet er nærmest mælkehvidt og man kan se der flyder noget hvidt rundt i vandet. Det er det stedet er kendt og berømt for og det skulle være rigtig godt for hudlidelser, gigt og fibromyalgi. Der er dog ingen videnskablig beviser for at det rent faktisk har nogen helbredende virkning, men videnskablig beviser eller ej så er det dejligt afslappende. Der er dog lige et par ting man skal være opmærksom på inden man bader i vand med meget svovl. Man skal huske at tage alle smykker af for vandet får dem til at skifte farve. Man må ikke bade i vandet mere end 5 gange om dagen for selv om det er godt for huden og kroppen så er svovl indholdet stadig ret højt. Man skal huske at drikke rigeligt med koldt vand og får man hovedepine skal man straks forlade badene. Jeg vil også anbefale at medbringe en god bodylotion for man kan godt få lidt tør hud og kløe af det. 

Et af de udendørs bade. Dette bad her kommer direkte fra 

kilden. 

Udendørs bad.

Fodbad. 

Vores ophold var inklusive aftensmad som var kaiseki og morgenmad som var traditionel japansk morgenmad.

Kaiseki er finere japansk madlavning hvor der serveres en masse små retter, der er kogt, dampet, bagt og stegt. Der er rigtig mange regler at følge inde for keiseki alt efter hvor mange retter man ønsker at servere. Det er som regel kun lokale råvare der bliver brugt. Vi fik serveret rigtig lækker mad, men vi ville gerne have haft lidt mere for vi blev ikke så mæt. Det samme gjaldt morgenmad, det var rigtig lækkert mad, men der måtte gerne have været lidt mere. 

Sashimi.

Svinekød med miso og grøntsager.

Efter morgenmad havde vi lige tid til en sidste tur i onsen inden vi skulle tjekke ud kl. 11.00, men desværre var de begyndt på rengøringen så vi havde kun adgang til 1 onsen, men det gjore nu ikke noget for det var rigtig dejlig alligevel. 

Efter vi havde tjekket ud satte vi kursen mod Nakano Fudoson tempel. Templet ligger inde i en klippe og man kan gå rundt inde i klipperne hvor der er en masse små hulrum hvor der står Buddha statuer. Lige bag ved hovedbygningen er der et vandfald og en lille sø hvor de udføre en cermoni der hedder Takigyo. Det er et buddhistisk renselses rituale hvor man står under vandfaldet. Langt de fleste der er under uddannelse til at blive buddhistisk munk gennemføre dette rituale, men almindelige mennesker kan også gennemføre dette rituale. Desværre var der ingen Takigyo da vi var der, men det blev gennemført flere gang 2 dage senere. Jeg har altid været facineret af dette rituale for vandet er jo iskoldt og især dem der gennemfører det om vinteren har jeg virkelig respekt for. At så i vand til livet under et vandfald om vinteren i iskoldt vand kun iført en tynd hvid klædedragt, det kræver tro og mod. Om jeg har lyst til selv at gennemføre Takigyo, måske, men så skulle det være om sommeren. Jeg tror ikke lige jeg starter med en vinter version. 

Efter vi havde gået rundt både udenfor og inde i hulerne kørte vi videre til en anden lille onsen by der hedder Iizaka Onsen. Her er der virkelig tale om udkants Japan. Det er en lille by der i 70'erne og 80'erne var rig og og fyldt med gæster og turister året rundt som kom for at gå i onsen og nyde de naturlige kilder. Dengang var det meget normalt at japanske firmaer inviteret deres ansatte med familie på weekend tur til sådan nogen steder, men da den økonomiske boble sprang i starten af 90'erne og firmaerne skulle til at spare penge var disse firma ture det første der blev skåret væk og det kom mange af de her små onsen byer, der overlevede på disse firma ture til at lide under. I dag er Iizaka Onsen kun en skygge af sig selv i forhold til for 20-30 år siden. Mange hoteller står tomme hen og forfalder. Husene er misligholdt sikkert fordi folk ikke kan fide arbejde. Der er dog et par hoteller der har overlevet, men der er ikke mange turister i byen. Byen gør sikkert hvad den kan for at overleve, men det er nok svært. 

Vi kom for at besøge Kyu Horikiri-tei hvor familien Horikiri boede i 1600-tallet og som havde meget at gøre med at byen på dette tidspunkt var meget rig. 

Det er gratis at besøge stedet og der er gratis fodbad, men skal heller ikke betale noget for at låne et lille håndklæde til at tørre fødderne i efter man har taget fodspa. Man kan komme ind i en af bygningerne på stedet. Den dag vi kom åbnede en ny udstilling fordi den 3. marts er Pigernes Dag hvor familier med piger pynter med dukker der symbolisere kejser-familien. Der kom nogen skolebørn som sang nogen traditionelle sange og derefter kunne man gå rundt og se på alle de håndsyede dekorationer man bruger til at pynte med på Pigernes Dag. Bagefter blev vi budt på grøn te og senbe, som er traditionelle japanske ris snacks. Som en der selv laver håndarbejde var jeg vilde med alle de håndlavet figure og jeg var ikke et sekund i tvivl om hvor mange timer der ligger bag hver en figur og hver uro som hang i rummet. 

Efter besøget i Iizaka Onsen var det blevet tid til at sætte kursen tilbage til Fukushima by så vi kunne aflever bilen inden vi skulle med Shinkansen hjem igen. Denne gang havde vi god tid så vi nåede både at spise aftensmad og købe nogen drikkevare og snacks til turen hjem

Vi havde en fantastisk tur til Fukushima og Takayu Onsen. Takayu Onsen var bare ren afslapning og hotellet var rigtig godt og de ansatte rigtig søde og hjælpsomme. Mange har måske et mindre godt indtryg af Fukushima fordi de fleste forbinder det med atom ulykken i 2011, men Fukushima er et rigtig stort område og der er så mange områder der slet ikke blev berørt og ramt at atom ulykken. Fukushima er bestemt ikke et sted man bør overse eller fravælge hvis man rejser rundt i Japan. Det er anden gang jeg har besøgt Fukushima og begge gange har jeg været rigtig glad for at være der. Naturen er fantastisk, maden er lækker og menneskerne er snaksaglig, søde og venlige. 

Corona virus i Japan.

Jeg har fået en del henvendelser fra folk om hvordan situationen er i Japan med hensyn til corona virus og om det er sikkert at rejse i Japan eller det er bedre at aflyse sin rejse. 

Alt det her med corona virus er meget svært at spå om for situationen ændres fra dag til dag, ja fra time til time. Hver aften klokken 19 er der i nyhederne en grundig gennemgang af udviklingen de sidste 24 timer, hvor mange nye smittede og hvor mange døde. Desuden er der opdateringer fra regeringen om hvad de gør at tiltag for at begrænse og stoppe spredningen. Så situationen i går er ikke den samme som i dag og selv for os der bor herude kan det være lidt svært at følge med for alting ændre sig hele tiden. 

Antallet af smittede stiger dagligt, restraktioner træder i kraft, mange ting bliver udsat eller helt aflyst. 

Det seneste tal jeg har hørt og kan finde frem til siger at 164 personer i Japan er smittet med corona virus. Det er stadig et meget lille tal ud af en befolkning på omkring 126 millioner mennesker. Det er det officelle tal. Det uofficelle tal er uden tvivl noget større fordi problemet med corona virus er at fra man evt. bliver smittet går der 2-3 dagen inden man selv begynder at smitte andre, men der kan gå op til 14 dage inden men selv udviser symptomer på sygdom og symptomerne er stort set de samme som ved forkølelse eller influenza. Yngre mennesker med et godt helbred og uden kroniske sygdommer kan måske godt komme over det uden at de ved det rent faktisk er corona, men ældre mennesker og folk med kroniske sygdomme er dem der bliver virkelig hårdt ramt og i sidste ende kan dø af det. Der har været 5 dødsfald i Japan pga corona virus og det har alle været ældre personer der i forvejen ikke var helt rask. Så det er en ret tricky sygdom, desværre.

Et skilt man møder alle vejne for tiden.

Ansigtsmasker er udsolgt. 

I går blev der taget en del skridt i retning mod at stoppe spredningen af corona virus her i Japan. Alle museer i hele Japan der hører under National Museet vil være lukket foreløbig indtil den 15 marts og jeg er ret sikker på at i de kommende dage følger mange andre museer trop og lukker. Alle store sportsbegivenheder er blevet udsat. Japan Baseball forening har dog besluttet at starte sæsonen til tiden men alle kampe vil indtil vidre blive spillet uden publikum. J-Leage ( fodbold ) er udsat med forløbig 3 uger og det forventes også at sumo tuneringen i Osaka der skal starte den 8 marts bliver aflyst eller gennemføres uden nogen form for publikum.

Alt unødvendig personale på kontorer og andre steder skal arbejde hjemmefra så man undgår smittefare i togene og på arbejdspladserne. 

Det japanske skoleår slutter i midt marts og derfor er der ikke mange aktiviteter eller undervisning i skolerne lige nu. Afslutnings cermonierne for dem der forlader skolen er begrænset til at det kun er lærer og elever der må deltage, ingen forældre eller andre familie medlemmer. Det nye skoleår starter i april, men om det bliver udsat er lidt svært at spå om lige nu, det kommer helt an på hvordan situationen ser ud om 1 1/2 mdr. På Hokkaido som har det næst højeste antal smittet efter Tokyo har de dog valgt at aflyse og lukke alle skoler, foreløbig indtil det nye skoleår skal starte.

Mine lærer hvor jeg går til japansk undervisning har også valgt at stoppe undervisningen foreløbig indtil den 5. april. Så må vi se hvordan det går til den tid og om vi kan genoptage undervisningen eller det skal aflyses yderlige. 

En plakat man ser stort set alle steder lige i øjeblikket,

Hvordan man vasker hånder.

Det er stort set umuligt at opdrive ansigtsmasker i Japan lige i øjeblikket. Der er totalt udsolgt alle steder og det begynder også at blive svært at få vådservietter med alkohol og håndspray med alkohold. Jeg så også i dag at vores lokale apotek havde udsolgt af servietter. De der servietter i en æske som man normalt bruger til at pudse næse i. 

Jeg vil ikke sige folk er grebet af panik, men man kan godt mærke en nervøs og anspændt stemning. Selv om det at bære maske ikke på nogen måde forhindre folk i at blive syge når de er uden for så bruger rigtig mange maske og har man ikke maske på og kommer til at nyse eller hoste kan man godt se på folk omkring en, især i toget at det er ikke velset. Det er som om at hvis man bære maske så er folk ikke så nervøs for at være i nærheden af dig som hvis du ikke har maske på. 

Det vigtigeste man kan gøre for at undgå at blive smittet er faktisk at vaske hænder og undgå at røre ved ens ansigt hvis man ikke har vasket hænder. Hvis man ikke lige kan komme til en håndvask og sæbe skal man spritte hænderne af. Korrekt håndvask skal foregå i varmt til lunkent vand med 3 pump sæbe i 30-40 sekunder. Man skal vaske for og bagsiden af hånden, håndledene og mellem fingerne og under neglene. Så er man nogenlunde på den sikker side. Det er hårdt for mine hånder med alt den håndvask, mine hånder er røde og indtørret og det til trods for at jeg bruger massage olie og andet fed creme til at smørre mine hånder i, men alkohold og håndvask er bare hårdt for huden. Men heller det end at blive smittet med corona virus. 

En anden god ting at gøre er at skylle munden/halsen, altså at gurgle. 

Som diabetiker og dermed kronisk syg er jeg da bekymret over udviklingen, men jeg er langt fra et panik stadie. Den japanske regering er lidt langsom og tøvende, men man må jo tro på at de gør deres bedste med de midler de har for at hindre situationen i at komme ud af kontrol. Det er ikke alt som den japanske regering gør jeg er enig med, jeg synes de er for langsom og i starten tog de ikke situationen alvorlig nok. Bl.a. er over 700-800 japanske statsborgere hentet ud fra Wuhan by og Hubei provinsen. Da de ankom til Japan fik de lov til at gå gennem lufthavnen ganske som man normal gør og blande sig med andre passagere. Her ville det nok have været korrekt at de blev hentet i en bus ved flyet og kørt direkte ud af lufthavnen for det har siden hen vist sig at flere af dem faktisk var syge. På det her tidspunkt tog den japanske regering simpelt hen ikke situationen alvorlig nok. De blev dog kørt til et hotel hvor de skulle være i karantæne i 14 dage. Men generalt synes jeg den japanske regering har været for langsom til at reagere. 

Der er et forbud mod kinesere fra Hubei provinsen mod at må rejse til Japan, men ikke hele Kina, her synes jeg bestemt forbudet burde gælde hele Kina. I Korea er tingene ved at løbe løbsk og der er over 1000 smittede, men der er ikke noget rejseforbud for koreanere til Japan. Det synes jeg der skal oprettes for at forhindre yderlig smitte. Men man kan jo kun håbe på det kommer i den nærmeste fremtid. 

Det store spørgsmål er jo så om det er sikket at rejse i Japan og om man skal gennemføre en evt. rejse til Japan. 

Det kan jeg ikke svare på, det skal man gøre op med sig selv for tingene udvikler sig så hurtigt fra dag til dag. Er man kronisk syg eller på anden måde svækket vil jeg nok sige man skal vente. Har man planlagt den store rundrejse i sydøst Asien vil jeg nok også vente for mange lande har rejseforbud eller krav om karantæne i 14 dage hvis man kommer fra bestemte andre lande i sydøst Asien, så det kan hurtigt blive et logistisk mareridt om hvor man kan rejse hen og om man kan komme ind i landet.

Min mand og jeg skulle have været i Taiwan i april på kobber bryllups rejse, men det har vi aflyst på ubestemt tid. Vi vil ganske enkelt ikke risikere at ende med at skulle i karantene når vi kommer hjem eller endnu værre strande i Taiwan i karantæne. Så der bliver ingen kobber bryllups rejse lige forløbig. Jeg tvivler meget på at der bliver nogen rejser i år for vores vedkommen sådan som situationene er lige i øjeblikket for jeg tror ikke corona virus forsvinder lige foreløbig. 

Og for at vise hvor hurtigt tingene ændre sig så mens jeg har siddet og skrevet dette indlæg er dødstallet nu oppe på 8 og smittede er nu 175 og det har taget mig et par timer at skrive dette indlæg plus en pause hvor jeg var ude for at handle lidt ind til aftensmad.

Man er som altid velkommen til at skrive til mig hvis man har nogen spørgsmål, så skal jeg gøre mit bedste for at hjælpe og svare på spørgsmål.