Entsuin tempel i Matsushima.

Lige ved siden af Zuiganji ligger et mindre tempel, Entsuin tempel. Det blev bygget i 1647 og det er bygget som et mausoleum for Date Terumune's søn Date Mitsumune der døde i den unge alder af kun 19 år. Det første man ser når man kommer ind i templet er en rigtig smuk stenhave der især er fantastisk om efteråret fordi mange af træerne er ahorntræer der bliver røde om efteråret. Det er da også det stedet er mest berømt for.

Det er et rigtig stille og roligt sted som de fleste går forbi efter at have besøgt Zuiganji og det er egentlig synd for der er en del at se på især hvis man kan lide haver.

Selve templet er ikke så stort og meget afdæmpet i forhold til så mange andre templer i Japan, men det er jo også bygget som et mausoleum. Inde i selve templet er der en statue af Date Mitsumune på en hest omgivet ag statuer af hans følgere der alle begik ritualt selvmord efter hans død. 

Ud over den japanske stenhave er der også en mere vestlig have fyldt med roser. Både Date Mitsumune og hans far var meget interesseret i vesten og derfor kan man finde flere symboler fra vesten, så som kors og det ældste billede der findes i Japan af en rose.

Naturen i og omkring Matsushima gør helt klart stedet værd at besøge på en 1-dags tur hvis man er i Sendai. 

Det eneste jeg ikke var så vild med under vores besøg i Sendai var deres specialitet. Der er 2 fødevare som Sendai er kendt for, det ene er oksetunge og det andet er sea pineapple. Jeg kan simpelthen ikke finde en dansk oversættelse af hvad det er. Desuden er jeg ret sikker på vi ikke spiser det i Danmark. Det kan vel bedst beskrives som en slags søpølse. Vi smagte det en enkelt gang og det er ikke noget jeg har behov for at smage igen. Oksetungen smagte vi også på men jeg synes det var ret sejt, så det bliver bare aldrig min favorit. Normalt er jeg ret glad for japansk mad, men lige her må jeg indrømme at det ikke smagte. 

Har du været i Sendai under dit besøg i Japan ?? Fik du smagt sea pineapple og kunne du lide det ??

Zuiganji temple i Matsushima.

Cirka 10 minutters gang fra Matsushima Bugten ligger et af Tohoku's mest berømte zen templer, Zuiganji. Jeg blev meget facineret af stedet af flere grunde. Når man kommer ind er det første der fanger ens blik en masse klippe huler til højre. Det var meget tydligt de var menneske skabte og der var små statuer mange steder, både på jorden og små hylder inde i selve klippe-hulerne. Jeg kan ikke komme i tanke om at jeg har set noget ligende nogen steder

Indgangen til Zuiganji.

Zuiganji kan dateres tilbage til år 828 hvor det blev bygget af Tendai sekten, men under Kamakura perioden blev det konveteret til et zen temple og det er det stadig i dag.

Stien op til hoved bygninger er rigtig smuk. På hver side står gamle tårnhøje ceder træer. Desværre gik mange af træerne til pga saltvand da tsunamien kom i 2011, men heldigvis overlevede mange af træerne også og står der stadig.

Man kan tage en rundtur inde i selve hovedbygningen. Først tager man skoene af inden man træder ind som det er kutyme at man gør ved templer og shrine. Hovedbygningen er berømt for sine skydedøre der er forgyldte og malet med nogen af de flotteste billeder fra japansk historie jeg nogensinde har set. Desværre måtte man ikke tage billeder inde i hovedbygningen, så jeg har ingen billeder af de smukke skydedøre. 

Zuiganji er et meget roligt sted i stærk kontrast til Matsushima Bugten, så hvis man trænger til lidt ro og fred er det her stedet at gå hen. Man kan sagtens få 1 1/2 til 2 timer til at gå her med at kigge på hulerne, beundre de smukke døre i hovedbygningen og besøge det lille museum der huser nogen af de skatte der tilhører templet og Date familien som har haft templet som deres private tempel i 1600-tallet. 

Date familien er synonym med Sendai. De var stor-herrer i området og har opbygget store dele af Sendai. Hvis man tager sig tid til at besøge Sendai lokal historisk museum og slottet der ligger oppe på bakken bag ved museet kan man lære en masse om Date familien og der er opstillet en stor statue af Masamune Date til hest i hans samurai udrustningen. 

På bagsiden inde fra hovedbygninger kan man kigge ud på en lille japansk have med sirlig revet sten i forskellige mønstrer. Efter at have spurgt en vagt om lov fik jeg tilladelse til at tage et billede af haven, så længe jeg ikke tog billeder af skydedørene og malerierne. Jeg elsker de her japanske stenhaver hvor stenene er revet i flotte mønstre og der er små sten broer med små vandfald. Det er sådan et sted der er perfekt til at sidde og meditere og falde lidt i staver.

Jeg kan kun varmt anbefale at man afsætter tid til at besøge Zuiganji hvis man er i Sendai eller omegn. 

Matsushima Bugten i Miyagi

Tilbage i august var min mand og jeg en tur i Sendai. Vores egentlige formål med turen var Tanabata fejringen i Sendai, men vi havde også tid til at tage lidt nord for Sendai hvor Matsushima ligger. Matsushima er en søvning lille fisker landsby, men byen er berømt for sin bugt der er i top 3 over de meste sceneriske steder i Japan. I bugten ligger der over 200 store og små øer hvor der gror grantræer. 

Den nemmeste måde at opleve bugten på er at tage på et mini cruise med en af de mange færger der alle har forskellige ruter alt efter hvor lang eller kort en tur man ønsker. Vi valgte en tur på omkring 1 time fordi der også var andre ting vi gerne ville se inden vi skulle med toget tilbage til Sendai. 

Matsushima ligger i det område der blev hårdt ramt af jordskælvet og tsunamien i 2011. Men takket være de mange øer i bugten der bremsede bølgen blev Matsushima ikke ramt nær så hårdt som mange andre steder nær kysten. De fleste butikker og hoteller kunne åbne igen inden for nogen uger og få måneder. 

Langt de fleste der kommer til Matsushima tager på et cruise rundt i bugten, men der er også andre måder man kan opleve stedet på. De bedste udsyn ud over hele bugten betegnes som Shitaikan og hvert sted har et kælenavn der beskriver udsigten. 

The Sokan ( den fantastiske ) opleves fra bjerget Otakamori ( 105,8 m ) hvor man har en udsigt fra østsiden af bugten. I klart vejr kan man også se Sagakai klipperne og Zao bjergkæden i det fjerne.

The Reikan ( den elegante ) opleves fra bjerget Tomiyama som også er det højeste udkigspunkt med 116,8 m. Bjergtoppen er en del af haven ved Daigyoji templet.

The Ikan ( den store ) opleves fra bjerget Tamon hvor man har en udsigt ud over hele bugten og havnen i Shiogama som ligger cirka halvvejs mellem Sendai og Matsushima.

The Yukan ( den spirituelle ) opleves fra Ogidani højlander der giver en panorama udsigt over hele bugten. Stedet er især populært om efteråret når træerne skifter farve.

Desværre nåede vi ikke selv at opleve bugten fra nogen af disse udsigts punkter.

Vi var der på en meget varm dag, hvor vejret ikke var klart og vandet var ikke den klare turkis-blå farve som stedet er kendt for. Det var lidt ærgeligt, men det er bare så svært at forudsigt når man planlægger en tur. Så må man tage tingene som de kommer. Jeg har set mange flotte billeder fra stedet, men lige netop denne dag var det lidt svært at se, så jeg må bare erkende at vejret kan have stor betydning for hvordan et sted opleves.

Der var ikke mangel på færger der ventede på at sejle turister rundt ude i bugten og agenterne på land lå da heller ikke på den lade side så snart en ny gruppe af mennesker krydsede vejen fra stationen. Det kunne godt virke lidt for meget, men min mand havde bestilt billetter hjemme fra så han viftede dem bare væk indtil vi fandt den billetlugt der tilhørte det selvskab vi havde bestilt ved. 

Lige ved siden af færgelejet ligger der en lille ø man kan komme ude på ved at gå over en rød bro. Ude på øen ligger et lille men gammelt tempel der hedder Godaidō og man har en rigtig god udsigt ud over området. 

Jeg var lidt ked af at vi ikke havde tid til at gå op til nogen af udsigtspunkterne for jeg tror jeg ville have synes bedre om stedet hvis jeg havde set det lidt fra oven ligesom mange af de billeder jeg har set. Jeg kunne bare ikke rigtig finde skønheden i stedet som vi sejlede rundt derude mellem øerne. 

Jeg tror hvis man har oplevet Halong Bay i Vietnam, så vil man blive skuffet, men det har jeg ikke andet end på billeder. Matsushima Bugten er ikke i nærheden af samme størrelse som Halong Bay, men alligevel synes jeg stedet fortjener en chance, om ikke andet så er der et par templer i Matsushima by som er værd at besøgt. 

Mig og min diabetes. 

Jeg har det sidste stykke tid haft brug for en pause. Den 16 juli fik jeg efter et par uger hvor jeg havde været helt ved siden af mig selv konstateret diabetes T2. Jeg har altid vidst jeg havde en større risiko for at udvikle sygdommen da flere i min nærmeste familie også har diabetes. Jeg har altid forsøgt at leve fornuftigt ved at spise sundt og motionere 3-4 gange om ugen, men det var bare ikke nok. Jeg er ved at have fundet mig til rette i mit nye liv, som har ændret sig en del. Jeg er endnu mere bevidst om hvor vigtig motion og bevægelse er og jeg motionere nu hver eneste dag. Jeg starter dagen klokken 0600 med at gå en tur i stedet for at ligge 40 minutter længere i sengen. Nogen gange bruger jeg også videoer fra YouTube, men jeg er altså bare mest til udendørs aktivitet. Jeg går også en tur om aften efter aftensmad i stedet for at sætte mig over i sofaen som jeg har haft for vane at gøre. Jeg har også brugt meget tid på at læse om hvordan de forskellige mad grupper påvirke blodsukker og kroppen og hvad de omdannes til når de kommer ind i systemet og bliver fordøjet. Bl.a at kulhydrater omdannes til sukkerarter når de bliver fordøjet. Derfor skal man som T2 diabeteker holde sig fra hvidt brød, pasta, nudler og ris og spise flere grøntsager, kød og æg. Min kostomlægning har virkelig hjulpet med at få tingene under kontrol, så jeg har det egentlig ok selv om der stadig er mange ting jeg skal have lært omkring at leve med denne sygdom. 

Turen til Sendai var lidt en prøvetur for at se hvordan jeg ville reagere når jeg lige pludselig ikke selv kunne lave mad og var nødt til at spise det der blev serveret på hotellet eller på restauranter. Sagen var nemlig den at vi inden vi fandt ud af at jeg var syg havde bestilt en tur til Thailand i 1 uge. Heldigvis gik turen til Sendai uden problemer og da vi i september var i Thailand gik det hele også uden problemer, jeg var lettet. Det er rart at vide vi kan tage nogen steder uden at jeg får problemer hvis jeg ikke får en speciel kost. Så jeg spiser efter en bestemt livsstil når vi er hjemme og så kan jeg slappe noget mere af når vi er nogen steder, men jeg springer stadig ris, brød, pasta og nudler over, og selvfølgelig alle søde sager. 

I skrivende stund har jeg tabt 17 kg, det er jeg selvfølgelig glad for, men det er også lidt øv at grunden skulle være diabetes. Så pt har jeg det egentlig ok og ingen problemer pga diabetes og det var bare godt det blev opdaget relativt hurtigt. 

15 favorit souvenir fra Japan.

Vi kender det alle, når man er på ferie vil man gerne have noget med hjem til minde om sin tur. Men hvad skal man lige købe. Personligt er jeg ikke den store souvenir køber. Jeg synes ofte souvenir er gyselige og så er det et eller andet der er masse produceret på en fabrik i Kina hvor de ansatte er underbetalt. Jeg gidder ikke at købe en masse små ting til billige penge, så vil jeg hellere købe en dyr ting, men så er det til gengæld også kvalitet. Så ja, jeg er ret kræsen hvad angår souvenir. Men souvenir kan jo også være gode minder om et eller andet man har oplevet. 

Men hvad er egentlig gode souvenir fra Japan?? Det giver jeg mit bud på her.

 Kokeshi.

Kokeshi er træ-dukker der er hånd-skåret og malet. De fåes i mange størrelser og former og er unike til Japan. Oprindeligt var de ment som legetøj til børn af mindre velhavende forældre, idet de er lavet af et stykke træ og en rest maling. Men i dag er de samle-objekter og kan koste rigtig mange penge for især gamle kokeshier i god stand. Heldigvis laves de stadig og i ny tilstand er de langt mere prisvenlig.

Furin.

Furin er nemmest at finde om sommeren for det er her folk bruger dem. Furin betyder vind klokke og meningen er at man hænger dem op om sommeren hvor det er stegende hedt og luftfugtigheden er høj. Når man så hører lyden af metal der står mod glas skal lyden få det til at løbe koldt ned at ryggen på en og køle en ned. De er meget dekorative og hver egn i Japan har sin egen tradition for hvordan de laves.

 Matcha.

Matcha er grøn te pulver der giver en tyk cremet te. Matcha er den te man bruger ved te cermonier. Matcha og grøn te er meget populært i Japan og man kan besøge te plantager hvor man også kan købe lokalt grøn te.

Sensu.

Sensu er det japanske ord for en folde vifte. Besøger man Japan om sommeren kan den gå hen og blive ens bedste ven. Vifter er meget dekorative med farvestrålende mønstere. De er lavet enten af pair eller med tyndt stof. 

Senbei.

Senbei er snacks af ris der er stegt i olie. De fåes i mange forskellige smags variationer så som soya, karry, salt, tang, sesam, peanuts og sukker. Langt de fleste senbei er meget sprøde, men man kan også få nogen der er bløde. Personligt synes jeg dog ikke de er så gode som de sprøde.

KitKat.

Japanerne elsker KitKat og de fåes i et hav af smags variationer. Jordbær, hindbær, grøn te, æble, rom og rosiner, cheese cake, sake og wasabi, blot for at nævne nogle få og der er mange flere. Nogen af dem kan man få hele året rundt og andre kun på bestemte tidspunkter af året.

Tenugui.

Tenugui er små håndklæder med traditionelle japanske mønstere. Ligesom viften kan de om sommeren gå hen og blive ens bedste ven. Japanerne bruger dem til mange ting, ikke kun som håndklæde, men også til at have om halsen efter de er vredet op i koldt vand eller til at vikle om hovedet. De bruges også til at pakke gaver ind i eller som en måtte til at sidde på ude i naturen. 

Yukata.

Yukata er en tynd bomulds kimono der bruges om sommeren. Man kan købe dem brugt i specielle genbrugsforretninger der kun sælger yukata og kimono. Yukata kan købes for et overskueligt beløb som brugt, men selv kimonoer kan være ret dyre at købe også selv om de kommer fra genbrug. 

Edo Tsumami Kanzashi.

Har man nu investeret i en yukata eller kimono hvad så med hårpynt der passer til. Hår pynt er en hel anden verden end det vi kender i Europa. Især når man har kimono på til festlige lejligheder har pigerne gerne store overdådige hårspænder i håret lavet af stof. Mindre kan også gøre det og man kan få dem som elastikker, hår spænder eller hårnåle.

Strømper.

Strømper med plads til hver tå er typiske japanske strømper. Første gang jeg selv havde et par på føltes det lidt mærkeligt, men nu synes jeg faktisk de er dejligt at have på og det er rart at der er plads til at vrikke med tæerne.

Tabi sokker.

En anden variation er tabi sokker hvor storetåen er adskildt fra resten af tæerne. Tabi sokker bruges normalt til kimono når man bærer zori som er den sko man traditionelt vil bruge til en kimono.

Omamori.

Omamori er små lykke amuletter man kan købe i templer og shrines. Japanerne tror der bor en lille gud inden i som vil bringe lykke til dig, derfor må man ikke åbne amuletten så han slipper ud for så tager han lykken med sig. Man kan købe mange forskellige lykke amuletter for mange ting, godt ægteskab, at finde en kæreste, et godt eksamens resultat, sikkerhed i trafikken o.s.v

Spisepinde og hashi oki.

Holder man af asiatisk mad og ofte laver det kan spisepinde være en oplagt souvenir. Hashi oki er små holdere man lægger spisepindene på. Man kan købe sæt der indeholder begge dele. 

Sake.

Sake er japansk brændevin lavet på ris. Man kan få flasker fra 100 ml og op til 2 l. Sake er mild i smagen og har ikke en skarb eftersmag som vi kender det fra eks. snaps, så selv om man ikke kan lide snaps kan det godt være man kan lide sake. Personligt kan jeg ikke lide snaps, men jeg elsker sake. 

Sake sæt.

Og har man købt sake skal man selvfølgelig også have nogle kopper til at drikke det af og en sake flaske til at servere det i. Og når man er ved at kigge på keramik kan det jo også være man finder nogen te kopper eller ris skåle. 

Maneki Neko.

Japanerne elsker katte og derfor skal Japans mest solgte lykke ammulet selvfølgelig også være en kat.

Selv om man måske ikke lige er til katte kan det være svært ikke at falde for en maneki neko. 

Origami papir.

Origami papir og en bog om hvordan man folder origami kan være en god souvenir til børn og kreative sjæle. Og så er det bare virkelig flot og farverigt papir.

Da min mand og jeg skulle giftes brugte jeg origami papir til at lave indbydelserne så de var alle sammen forskellige. Det var et stort arbejde, men de blev flotte og personlige. Så origami papir kan bruges til meget, kun fantasien sætter grænser.

Hvordan har du det med souvenirs ?? Køber du mange eller få souvenirs når du er ude at rejse ??

Wagashi.

Når man har spist sig gennem det japansk køkken og det er tid til noget sødt sammen med sin te eller kaffe er wagashi helt klart det man skal gå efter. Wagashi er små traditionelle søde desserter der især serveres på tehus sammen med grøn te.

Wagashi dækker over mange forskellige typer desserter. Men en ting de fleste har til fælles er at de indeholder anko lavet af enten røde eller hvide bønner. I Japan bruges bønner hovedsaglig til desserter og ikke til chili con carne eller bønnesalat som vi kender det fra især mexikansk mad.

Anko er lavet af bønner der er udblødt natten over. Herefter koges de til de er helt møre. Herefter skiftes vandet og de koges igen med vand og sukker til den ønskede konsistent og alt efter hvad man skal bruge det til. Anko kan fåes med grove stykker af bønner eller helt fint pureret. Anko kan også laves af hvide bønner. 

Wagashi er små kunstværker og nogen gange kan kan det føles lidt synd at spise dem mange af dem har virkelig flotte detaljer.

 Wagashi.

Wanama.

Wanama er lavet af hvide bønner, sukker og rismel. Rismelen laves til en dej der formes indtil små blomster eller andre former. Rismelen bliver ofte farvet i klare farver som lyserød og grøn.

                                      

Monaka.

Monaka er en sprød vaffel lavet af rismel og med anko inden i. Det er oftes rød anko der er inden i, men man kan også få dem med hvis anko.

Dorayaki.

Dorayaki er 2 små pandekager der er lagt sammen med rød anko. Om efteråret kan man få dorayaki med kastanier i. Man kan også få dorayaki hvor pandekagerne er blandt med grøn te pulver.

Daifuku.

Daifuku er en bolle lavet af rismel og fyldt med anko. Ofte kan man også få dem med frugt der er i sæson. De mest populære daifuku er ichigo daifuku, jordbær daifuku som fåes om vinteren.

Yokan.

Yokan minder om gele. Det er lavet af anko hvor man har tilsat agar som er et stivelses middel der stammer fra tang. Yokan kan være meget farverig og dekorativ.

Rakugan.

Rakugan er en meget tør form for wagashi. De er lavet af rismel og sukker hvorefter dejen presses ned i en form for at give dem form.

Ohagi / Botamochi

En omvendt daifuku. Ohagi har en bolle af rsmel indvendig og rundt om anko. Nogen gange er de rullet i kinoko som er pulver lavet af tørrede soyabønner eller knust sort sesam.

Manju.

Der findes flere forskellige manju. Det er små kager der enten er bagt eller dampet og med anko inden i. Onsen manju er dampet med vand fra varmekilder og de sælges ofte på ryokan hvor de har onsen.

Dango.

Dango er små kugler lavet af rismel og sat på et spyd. Der er flere forskellige slags dango. Nogen serveres med en gele agtig sauce lavet af soya, andre har et tykt lag anko og andre har et sort lag der er lavet af sesam. Man kan også få spyd med en hvis, grøn og lyserød kugle på, de kaldes for hanami dango. 

Wagashi har ikke særlig lang holdbarhed for der er ingen konsaveringsmidler i, det skal helst spises inden for et på dage efter man har købt det. Af samme grund sælges de heller ikke i særlig store mængder. Mange supermarkeder sælger wagashi, især dango, ohagi og daifuku, men vil man have de gode sager er madafdelingen i shopping centrer som Takashimaya eller Sogo helt klart stedet man skal gå på opdagelse. Her kan man finde langt mere end hjertet kan begære.

Japansk mad

Jeg håber efterhånden at du har fundet ud af at japansk mad er så meget andet end sushi og at sushi kun er en meget lille del af det japanske køkken. Fra finere madlavning til streed food og almindelig hverdagsmad.

Japanerne elsker mad og går ofte ud for at spise og drikke i godt selvskab. Japan er derfor et land med svimlende mange restauranter i enhver prisklasse. Desuden er Japan det land i verden der har flest Michelin stjerner, 308 stjerner fordelt på 230 restauranter for at være helt præcis. Men den mad jeg vil introducere i dag er næppe noget man finde på en Michelin restaurant snarre på en izakaya som er mere en pub end en restaurant eller som streed food.

 Okonomiyaka.

Okonomiyaki er en slags pandekage. Det er strimlet hviskål der røres op i en dej af mel, vand og æg. 

Herefter steges det på en pande og når den er færdig hælder man en okonomiyaki sauce over som er en sauce lavet af Worcestershire sauce, ketchup, østers sauce og sukker. Man kommer også mayonnaise, tørrede tang der er smuldret, katsuobushi som er tørret og røget bonito ( en slags tun ) og dereftet høvlet for at få papirs tynde skiver. Mange topper med tynde skiver af syltede rød ingefær.

Man kan få mange forskellige slags okonomiyaki. Nogen er blandet med svinekød, sea food eller rejer. Okonomiyaki sælgesofte som street food ved festivaller men der er også restauranter med et stort udvalg af forskellige okonomiyakier. 

Okonomiyaki er en af de ting jeg helt klart synes man skal spise når man besøger Japan.

 Takoyaki.

Takoyaki er en slags æbleskive, men ikke den slags æbleskive som vi har i Danmark. Takoyaki indeholder små stykker blæksprutte. Takoyaki serveres lidt på samme måde som okonomiyaki. Med sauce, mayonnaise, katsuobushi og nogen gange syltede rød ingefær. 

Takoyaki kommer oprindeligt fra Osaka og når man går en tur i de smalle gader kan man dufte takoyaki alle vegn. De er ikke særlig dyre at købe så det er bare at gå i gang med at prøvesmage, alle sælgere hvæder selvfølgelig at lige netop deres takoyaki er den bedste i byen.

Tempura.

Tempura er grøntsager, fisk og rejer der er dyppet i en dej af mel og vand og derefter friturestegt. 

Tempura bruges til tendon som er en skål med ris dækket med forskellige slags tempura. 

Nudler serveres også ofte med reje-tempura. 

Når man spiser tempura kommer det enten med en tynd soya sauce eller salt til at dyppe i. Mange restauranter blander selv deres urte salte til deres tempura. Personligt kan jeg godt lide karry salt til min tempura.

Kushikatsu.

Endnu en specialitet fra Osaka. Kushikatsu er grøntsager og kød der sættes på bambus spyd. Nogen restauranter tilbereder spydene for en når man bestiller dem. På andre restauranter skal man selv tilberede sypdene. Jeg kan bedst lide de restauranter hvor man selv tilbereder spydene ved bordet. I mange restauranter der der en friture i midten af bordet. Når man så har hentet de spyd med grøntsager og kød man har lyst til dypper man dem først i en meget tyk dej og derefter i rasp hvorpå man frituresteger dem. Når de er færdig dyppes de i en sauce og spises. Mange restauranter har tallerkner med flere små rum så man har mulighed for at tage flere forskellige saucer. Nogen restauranter har op til 10 forskellige saucer. De traditionelle og deres egen hjemmelavet. Det er virkelig hyggelig at sidde og lave selv, men man skal være forberedt på at ens tøj lugter langt væk af friture efter en tur på kushikatsu restaurant. 

Yeah, indlæg nummer 26 i år. Dermed har jeg nået mit mål om at skrive flere indlæg i år end jeg gjore sidste år. Næste mål kan så være at skrive flere indlæg end i 2016 hvor jeg skrev 35 indlæg, så næste mål er 36 indlæg. Jeg har stor tiltro til at jeg godt kan få skrevet 10 indlæg mere inden året er omme 😃😃😃