Det har været en varm og hæktisk sommer så både min mand og jeg var noget til et punkt hvor vi trængte til at trække stikket ud bare for et par dage. Så gennem min mands fagforening bookede vi en hytte i Yamanashi. Min mands fagforening samarbejder med en hotelkæde der også udlejer hytter der gør at vi kunne få en ret så stor rabat, næsten halv pris.
Valget faldt ret hurtig på Yamanashi fordi det er ved at være højsæson for pære og i Yamanashi er der mange selvplukker-gårde hvor man kan komme og plukke alt hvad man kan spise. Og da jeg er ret vild med de her nashi-pærer blev det Yamanashi.
Vi kørte i vores egen bil derover, så vi kunne stoppe når og hvor vi havde lyst. Desuden er Yamanashi kun omkring 2 timer kørsel fra hvor vi bor så i længden ville det være billigere selv at køre.
Vores første stop var en selvplukker-gård hvor vi havde valgt at plukke nashi-pærer. Det er en ret stor gård så vi havde også mulighed for at plukke vindruer, både grønne og blå. De har også ferskner, men fersken sæsonen er slut for i år. Desuden har de kirsebær først på sommeren. Så efter japansk størrelse forhold er det en ret stor gård. Man skal ringe og resavere en tid for især i weekenden er der mange mennesker. Man kan vælge kun at plukke en slags frugt eller man kan købe en kombo-pakken hvor man kan plukke både pærer og vindruer. Vi havde valgt kun at plukke nashi-pærer.
Det foregår på den måde at når man kommer får man tildelt et område hvor man må plukke fra. Man må plukke alt det frugt man kan spise på stedet. Plukker man mere frugt end man kan spise skal man betale for det efter kilopris. Vi havde valgt nashi pakken med ubegrænset tid, fordi vi gerne ville have tid til at side og spise uden at skulle skovle ind. Desuden ville vi gerne have tid til bare at side og nyde nature for det var et godt stykke ude på landet.
Nashi-pærer
Indpakkede nashi-pærer.
Hvis man har færdes ude på landet her i Japan vil man opleve noget der måske kan virke lidt underligt. Hvis man køre forbi en frugt-plantage vil man se at frugterne er pakket ind i papir hver for sig. Det er for at beskytte dem mod insekt angreb og dermed formindske brugen af sprøjtemidler. Når frugter beskyttes på denne måde er der en ret stor chance for at få en flot frugt uden tegn på insekt angreb og dermed kan den sælges til en højere pris.
Vores hytte.
Efter vi havde spist os meget mætte i nashi-pærer satte vi kursen hen mod det hotel hvor vi skulle hente nøglerne til den hytte vi havde lejet. Det er et resort hotel oppe i bjergene. Vores hytte lå cirka 10 minutters kørsel fra selve hotelet oppe af nogle små snoede veje ude i et skov område. Da det var midt i ugen og uden for nogen som helst sæsoner var der stort set ikke andre end os. Vi så kun at der holdt biler ved et par andre hytter på vejen der op. Hytterne på hver side af vores hytte var tomme og det virkede også som om hytterne på resten af vejen var tomme. Der var simpelthen en velsigende stilhed, lige præcis hvad vi havde søgt.
Et par minutter efter vi var ankommet til hytten ankom en catering bil nede fra hotellet. Man har 3 valgmuligheder hvad angår mad når man lejer en hytte. Man kan vælge selv at medbring alt maden, at køre ned på hotellet og spise i deres restaurant eller som vi havde gjort at få maden leveret fra hotellet og så selv lave den. Vi havde valgt sukiyaki til aftensmad og morgenmad var almindelig vestlig inspireret morgenmad med æg til røræg, bacon, pølser, salat, brød osv. Men der var rigelig med mad. Vi gik hverken sulten i seng eller tog derfra sulten næste dag.
Vi valgte dog at tage turen op til hotellet igen for at gå i spa. Overnatter man på selve hotellet er det gratis at bruge spaet, men overnatter man i hytterne skal man betale 500 yen ( cirka 28 dkr per. person ) for at bruge spaen. Så det er jo på ingen måder dyrt når der ingen tidsbegrænsing er.
Da vi kom tilbage til hytten var der begyndt at blive mørke og når man befinder sig uden midt i en skov bliver det virkelig bare mørkt som i kulsort. Det var lidt ærgeligt at vejret havde været halvdårligt og meget overskyet hele dagen, for stjerne himlen må have været helt fantastisk herude uden lysforurening fra storbyen, men vi kunne desværre ikke ser nogen stjerner.
Næste morgen inden vi skulle vidre gik vi en lille tur i området for at få en fornemmelse af hvilken natur der var i området. Ud over det skovområde hvor hytterne ligger er der nede omkring hotellet en engelsk have. Desuden er der en udkigspost, men da vejret stadig var grådt og overskyet kunne vi ikke se noget af udsigten.
Vejen op til hotellet.
Vinkælderen ved Belle Forte Winery.
Vejret bød desværre ikke til udendørs aktiviteter, som er det vi allerhelst vil når vi er på vores ture. Især i Yamanashi hvor naturen er enestående og der nærmest er bjerge alle vegne, men dem så vi ikke ret meget til pga de tunge grå lavthængende skyer. Så vi måtte finde på noget der var indendørs. Efter nogen snakken frem og tilbage over mulighederne besluttede vi os for at køre ned til Belle Forte Winery hvor man kan få rundvisning og smagsprøver. Det var kun mig der kunne smage vinen da min mand er den der køre bilen. Jeg var virkelig overrasket over hvor godt japansk vin smager. Nu er vindyrkning måske ikke ligefremt noget man forbinder med Japan, men det burde man faktisk. Man har længe dyrkede vindruer i Japan, men ikke med henblik på at fremstille vin, mere til at spise. Så det er først efter Japan har åbnet sig op for omverden at man lærte at vindruer også kan bruges til at fremstille vine. Nu vil japanerne helst drikke sake, så vin slår ikke igennem og det er først langt langt senere at japanerne begynder at få øjnene op for vin fremstilling og endnu længere inden de når op på et niveau hvor de rent faktisk kan være med internationalt. Ikke så mange har endnu fået øjnene op for japansk vin, men jeg tror det stille og roligt kommer.
Japanerne er også virkelig god til at lave frugtvin og især i Yamanashi er deres frugtvin virkelig af høj kvalitet. Et af mine ønsker var da også at få købt noget af det her frugtvin med hjem og vi fik da også købt både pærer-vin og vin lavet på Victoria blommer. Der er rigtig mange gårdbutikker i Yamanashi. Det er butikker der er en sammenslutning af flere landmænd fra lokal området hvor de sælger deres lokal produkter, så ud over vin fik vi også købt honning med jordbær ( som smager sindsygt godt ) og fersken marmelade med passionsfrugt.
Det japanske maglev tog.
Efter at have spist frokost kørte vi ned til det sydlige Yamanashi. Hernede ligger et specielt test center. Det er nemlig hernede man tester og udvikler Japans nye højhastigheds tog Linear Shinkansen eller Maglev ( Magnetic Levitation ) som det også kalders. Japan er i forvejen kendt og berømt for sine højhastigheds tog, Shinkansen som kan køre med 300 km i timen og som kører over hele Japan mellem alle de store byer. Den nye shinkansen kommer til at køre med 500 km i timen. Det nye tog kommer ikke til at køre på skinner som vi kender det fra tog i dag. Det kommer til at svæve og vil blive trukket frem at store magneter. Det har taget mange år at udvikle teknologien bag og de laver stadig mange tests, men toget er nu så sikkrt at det godt kan køre med passagere. Grunden til at det ikke kører endnu er at skinnerne ikke er færdig. Som ordet Linear antyder er skinnerne nødt til at være så lige som overhovedet mulig for at det kan komme op på så høj en hastighed. Det gør det svært og meget dyrt at lave skinnerne i et så bjergrigt land som Japan. Målet er at første etape skal være klar om 5 år. Det vil sige fra Shinagawa i Tokyo til Nagoya. Så kan man kommer fra Tokyo til Nagoya på omkring 20 minutter. En tur der i dag tager omkring 1 time med Shinkansen. Skinnerne skal derefter føres vidrer til Osaka og Nara og når de engang bliver færdig om mange mange år kan man komme fra Tokyo til Osaka på 67 minutter, en tur der i dag tager omkring 2 1/2 timer med Shinkansen.
Vi var rigtig heldig da vi var der, fordi hele den uge udførte de tests med toget og det kørte flere gange i timen hver dag. Nogen gange tester de kun 1 gang om dagen og nogen gange slet ikke. Men vi var så heldig at se toget køre 4 gange mens vi var det. Og alle 4 gange kom toget op på de 500 km i timen. Det går sindsygt hurtig, det er en oplevelse på 3 sekunder for længere tid tager det stort set ikke for toget at køre forbi med den hastighed. Selv om jeg ikke er særlig teknisk interesseret så var det virkelig interessant at se og oplevet toget køre. Desuden er der et museum ved test centret der på en let og forstålig måde fortalte om teknologien omkring toget og hvordan det kommer til at svæve. Men om 5 år skulle første etape gerne være klar og jeg vil så gerne køre med det tog. Det bliver nok ikke helt billigt, men jeg vil bare have en køretur i det tog.
Toget kører ikke nogen steder i Japan endnu, men hvis man tager til Shanghai i Kina er der faktisk et Maglev tog der køre. Det er fra lufthavnen til down town Shanghai. Det er en kort tur og så vidt jeg ved kommer toget ikke op på de 500 km fordi strækningen er så kort.
Selv om vejret ikke var helt som vi havde håbet på så havde vi en rigtig god tur med masser af god mad og frisk frugt. Og på en måde var det egentlig godt at vejret ikke rigtig artede sig fordi vi så blev tvunget til at finde nogen alternative oplevelser i forhold til hvad vi altid plejer at gøre, nemlig at tage ud i naturen. Og det endte med at blive en rigtig oplevelsesrig tur, men på en anden måde end vi havde håbet på.
