Dagbog fra Japan

mandag den 7. december 2015

Vinter belysning i Tokyo.

Selv om julen ikke er noget der bliver fejret her i Japan så er der dog ingen ende på stormagasinernes tiltag for at sprede julehygge. Japanerne som private mennesker gør ikke noget ud af julen, det er en ganske almindelig hverdag. Men når man kommer ind til byen så er det noget helt andet. Et hver stormagasin med respekt for sig selv er totalt denget til i lys og de fleste har også en eller anden form for lys show flere gange i timen. Og netop lysene har en større betydning her i den mørke tid. Lysene spreder glæde og varme i den kolde tid, men de forbindes ikke så meget med jul men mere med vinter og de kaldes også langt oftere for vinterbelysning end julebelysning. En anden ting er at man kan opleve dem hen til midten af februar. De første par år jeg var her ude synes jeg det var mærkeligt at de først blev taget ned i februar, for jeg forbandt det jo med julelys og havde ikke forstået den japanske betydning med vinterbelysning. Det har jeg til gengæld nu og jeg må ærlig indrømme japanerne er virkelig gode til det der med vinterbelysning. Der findes parker hvor hele landskabet er beklædt med lys og der strømmer musik ud af små skjulte højtalere og hvor man kan købe varme drikke i små boder. Jeg synes japanerne har fat i den lange ende her. For hvorfor skal belysning være begrænset til december bare fordi det er der det er jul. Det er da lige så mørkt og koldt i januar og februar som det er i december, så hvorfor ikke lade lysene sidde og sprede varme og glæde.

Nu sidder du måske og tænker det må være en gigantisk elregning at have alt det lys tændt og det er det sikkert også. Men de fleste gør meget ud af at fortælle de bruger energi besparende LED-lys og lysene er kun tændt i et begrænset tidsrum. De tændes mellem kl. 16 og 17 og de slukkes igen mellem kl. 21 og 22. Desuden tror jeg godt stormagasinerne kan tjene det ind for folk kommer specifikt til forskellige stormagasiner for at se deres belysning og derefter går de ind for at spise og kigge på forretninger. Desuden bliver der købt meget ind til nytår, for nytår er japanernes frås og overdåd i mad på samme måde som julen er det for os og de er begyndt i stor stil at handle ind til det og bestille specielle varer for at være sikke på at kunne få det.

Men her er lidt vinterbelysning fra Tokyo til at sprede varme i den kolde og mørke tid.

Vinter belysning ved Shiodome Stormagasin.

Jule bjørnen. Jeg er ikke helt sikker på hvor den

stammer fra.

Marunouchi Street. Her er brugt 1 million LED-lys

i træerne hele vejen ned af gaden.

Kitte Stormagasin. Deres juletræ er 14,5 meter højt.

Endnu engang har jeg været ved tasterne og skrevet en artikel jeg har fået udgivet. Der er i samarbejde med Julerejs der hver dag i december frem til den 24. har en julekalender hvor der hver dag er en spændende rejse fortælling skrevet at rejselystende mennesker. Og bag kalender låge nr. 7 finder man min artikel om festivaller i Japan. Så hvis du mangler inspiration til en kommende rejse så læs med hver dag i rejse jule kalenderen.

http://www.julerejs.dk/matsuri-festivaler-i-japan-af-inger-marie-shiraishi-nielsen/

fredag den 4. december 2015

Shomyo-ji Tempel, Yokohama.

Et par uge efter vi var flyttede til vores nuværende bopæl sidste år var jeg ude at gå en tur for at se hvad der var i området. Jeg fandt dette mellemstore temple ved navn Shomyo-ji og jeg lagde mærke til at de havde nogen store ginko træer. Ginko træer bliver gule om efteråret og de er bare så flotte og det er gået hen og blevet et af mine ynglings træer sammen med japansk ahorn træ der bliver meget rødt om efteråret. Men af en eller anden grund som jeg ikke kan huske så nåede jeg ikke tilbage til Shomyo-ji sidste efterår for at se de gule ginko træer. Men i år skulle det være, så da ginko træerne omkring hvor vi bor var begyndt at blive gule tænkte jeg at nu måtte jeg snart finde en ledig dag hvor jeg kunne tage på tur bare mig og mit kamera. Så snart jeg havde en ledig dag tog jeg af sted, men stor var min skuffelse da jeg ankom og så at de stadig var mere grønne end gule. I modsætningen til de ginko træer der er rundt omkring hvor vi bor. Jeg gik og tænkte på om det kan have noget med størrelsen at gøre. De ginko træer rundt omkring hvor vi bo er stadig mindre træ der er plantet inden for de sidste 10-15 år vil jeg skyde på, men ginko træerne ved Shomyo-ji er kæmpe store og plantet for mindst 100 år siden. Det er hvert fald mit bud med den størrelse de har. Om det er grunden ved jeg ikke, men for mig virker det logisk at større træer har mere energi til at holde på kræfterne end små træer har. Men eftersom jeg nu var taget derhen kunne jeg jo lige så godt gå på opdagelse og se om jeg kunne finde noget jeg ikke havde lagt mærke til sidste gang jeg var der. Og jo jeg fandt faktisk en lille hiking sti der fører op bag ved templet og fra toppen af bakken har man en rigtig flot udsigt ned over det sydlige Yokohama og ned til Yokosuka. Stien er ikke særlig hård at gå, men for gangbesværet er den nok ikke så hensigts mæssig da der er en del træpper.

Eftersom jeg var kommet relativt tidligt på dagen og vejret var godt besluttede jeg mig for at gå hjem. En tur på omkring 10 km for så kunne jeg jo også gå og lege lidt med mit kamera og forsøge at finde vinkler jeg normalt ikke tager billeder fra.

Indgangen til Shomyo-ji.

Gravsten.

Søen og skoven.

En af de 2 broer ved Shomyo-ji.

Ginko træerne som stadig var mere grønne end gule.

Gule ginko blade.

På vej op af hiking stien.

Udsigten fra toppen over det sydlige Yokohama og

ned mod Yokosuka.

Gule ginko blade. Kameraet er holdt helt nede ved jorden

og jeg kunne ikke se hvordan billedet blev. Det var bare at trykke

af og håbe på det bedste. Jeg synes selv det blev ret godt.

Hvad skal I lave i weekenden ???

Jeg skal til julefest på den danske ambassade i morgen og søndag skal jeg på arbejde og når jeg kommer hjem skal jeg forberede noget andet arbejde til næste uge. Mandag har jeg fri så der har jeg tænkt mig at tage til en park der hedder Sankeien for farverne på deres træer er på sit højeste lige nu, så jeg håber bare det holder tørvejr.

onsdag den 2. december 2015

1-dags tur til Tochigi.

Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg er vild med efterårets gyldne farver. Og kan jeg komme en tur op i bjergene når farverne er på sit højeste kan jeg stort set ikke få armene ned igen af glæde over det jeg ved der så er i vente. Hvert år finder vi et sted i bjergene hvor vi tager op og i år var selvfølgedig ingen undtagelse. Jeg har valgt stedet i år og jeg har valgt det ud fra en video jeg havde set på YouTube fra et sted der hedder Ryokyu Canyon. Det er en kløft hvor bjergsiderne tordner sig op på begge sider og der er en flod i bunden af kløften. Da jeg fandt ud af at det var i Tochigi og det dermed var i køreafstand fra hvor vi bor ( cirka 4 timer ) var der ikke andet at gøre end at vente på efteråret og det rette tidspunkt for at tage afsted. Jeg har ventet hele sommeren på dette øjeblik og da de første meldinger om at nu var farveskiftet begyndt i Tochigi blev prognoserne studeret og fulgt meget nøje så vi kunne vælge det helt rigtige tidspunkt at tage der op. Jeg må sige at vi virkelig ramte plet. Både med efterårs farverne og vejret. Solen skinnede fra en skyfri blå himmel den dag vi var der og det er en oplevelse jeg aldrig vil glemme. At se det på en video kan slet ikke samlignes med hvordan det er at stå uden midt på broen i kløften omgivet af bjerge i røde, gule og orange farver mens man kan høre vandet bruse under en. Jeg tabte mit hjerte totalt og det ligger i Ryokyu Canyon.

Vi stod op kl. 03.45 den dag vi skulle derop. Min mand ville køre omkring kl 05.00 så vi kunne komme igennem Tokyo inden morgenmylderet startede for ellers ville det ende med at tage flere timer at komme igennem. Vi endte med at komme igennem Tokyo på omkring 50 minutter hvilket virkelig må være en rekord for hurtigst at komme gennem Tokyo. Vi var begge meget overrasket over det gik så hurtigt. Men vi kom ud på den anden side og kom hurtig på motorvejen mod Tochigi. Eftersom vi var kommet så hurtig igennem Tokyo havde vi ligefremt tid til at stoppe ved en resteplads og spise morgenmad ( for 2. gang ).

Vi ankom ved Ryokyu Canyon omkring kl 10.00, men allerede på det tidspunkt var parkerings pladsen godt fyldt op, så vi kørte et par omgange indtil der var nogen der kørte så vi kunne parkere.

At komme ned til Ryokyu Canyon var faktisk rigtig nemt. Der er en sti der føre ned til området og det tog ikke ret meget mere end 10-15 minutter så kunne vi høre vandfaldet derfra. Når man følger stien ned kommer man til en slags udkigspost. Herfra har man 2 muligheder. Man kan gå helt ned i kløften og ud på nogen sten i vandet eller man kan gå hen af bjergsiden og ud på en bro. Der er 2 broer og vil man ned på broen længest væk er der cirka 1 km derned. Der er ikke de store forhindringer derned og vi kunne gå derned på cirka 20 minutter. Man har en helt fantastisk udsigt fra begge broer. Selve kløften er omkring 3 km lang og langt størstedelen af dem der kommer her besøger stedet fra disse 2 broer. Man kan ikke hike nede i selve kløften da det jo er en flod, men der er forskellige stier man kan følge rundt omkring og på begge sider af kløften. Man skal dog være meget opmærksom på at der er bjørne i området, vi så flere skilte der advaret om at gå væk fra de afmærket stier p.g.a bjørne.

Vi var der i et par timer for det var simpelthen så flot. Det er sådan et sted hvor store tanker tænkes og den smukkeste poesi bliver skabt. Jeg kunne have stået i timevis på broerne og bare kigge ud over bjergene og lytte til det brusende vand nedenunder.

Men eftersom vi nu var kommet hele vejen op til Tochigi ville det jo være rart at se nogen flere steder så vi kørte vidre op i bjergene af den mest sceneriske vej jeg nogen sinde har oplevet. På hver side af vejen var røde, gule og orange træer der var så store at de mange steder dannede tuneller. Vi stoppede dog også flere steder hvor vi kunne komme til det for bare at gå ud og nyde udsigten. Jeg tror det er første gang jeg ikke nåede at blive køresyg i bjergene fordi vi stoppede flere gange, men også fordi folk kørte langsomt så de kunne nå at opleve det hele. Desuden parkerede folk i vejsiden og gik rundt på vejen for at nyde udsigten og træerne. For mig var det rigtig dejligt at vi kunne køre op og ned uden at jeg nærmest var grøn i hovedet og svimmel.

Efter vi var kommet over bjergpasset var vi kommet til en by der hedder Shiobara. Her er en stor hængebro over en sø hvor man kan gå ud.

Vi skulle selvfølgedig også nu på hængebroen men puha da hvor den gyngede. I Danmark bliver jeg ofte spurgt om hvordan et jordskælv føles og det er faktisk rigtig svært at forklare, men nu har jeg fundet en passende beskrivelse der nok er lettere at relatere til. Man skal bare gå ud på en hængebro sammen med 100 andre mennesker der går i hver sin retning så ved man hvordan et jordskælv føles. I det mindste var der en rigtig flot udsigt over søen og med bjergene i baggrunden klædt i gyldne farver, så det var nu det hele værd alligevel.

Vi afsluttede dagen med en tur i onsen ( japansk spa ) som det jo nærmest hører sig til når man nu er i bjergene og varmekilderne løber lige under jords overflade. Og derefter var der 4-5 timers kørsel hjem igen. Det var dog heldigvis ikke så slemt da det værste af aftenmylder trafikken allerede var overstået da vi nåede ned til Tokyo, men vi kom dog ikke lige så hurtig igennem som vi gjorde om morgen. men hvad gør det når man er i godt selvskab og der er god musik i radioen.

Men her er lidt billedespam fra Tochigi, det var ret svært at begrænse billede udvalget for jeg fik taget rigtig mange billeder den dag. Og en lille video fra Ryokyu Canyon med vandfald blev det da også til.

lørdag den 28. november 2015

Kulturdag.

Den 3. november er Kultur Dag i Japan. Det er en helligdag hvor man fejre alt der har med kultur og kunst at gøre. Kultur Dag blev første gang fejret i 1948. Oprindeligt er dagen blevet fejret siden 1868 og det var fødselsdagen for den daværende kejser, Kejser Meiji. Da blev dagen kaldt for Tencho-Setsu. Men efter 2. verdenskrig og den forfatning Japan fik derefter måtte ingen helligedag hentyde til noget der havde med kejseren at gøre eller politisk. Derfor blev dagen omdøbt til Kultur Dag, men det er stadig den 3. november den fejres på Kejser Meijis fødselsdag.

Der afholdes parader og udstillinger af alle mulige slags og det er bare en rigtig god dag at opleve ægte japansk kultur på.

Jeg havde hørt der var en krysantemum udstilling ved Sensoji tempel i Tokyo og eftersom vejret var rigtig flot den dag valgte jeg at tage til Tokyo. Jeg blev dog noget skuffet over det de kaldte krysantemum udstilling for det var bare et telt med nogle blomster. Normalt plejer der at være alle mulige store og små krysantemummer, bonsai og små landskaber med krysantemum, men det var der overhovedet ikke. Lidt slukøret skrev jeg til min mand og fortalte hvor skuffet jeg var og at jeg tænkte på at tage hjem igen efter at have været der cirka 40 minutter ( og over 1 times transport ).

Han skrev hurtig tilbage at han synes jeg skulle tage op til Meiji Jingu Shrine i stedet for. Der ville helt klart være noget når det nu oprindeligt er Kejser Meiji fødselsdag og det shrine er tilegnet ham. Så det gjore jeg selvføldig. Her fandt jeg alt det jeg havde troet jeg ville finde i Sensoji og jeg var lidt irreteret over at jeg havde brugt tid ved Sensoji og ikke var taget til Meiji Jingu Shrine direkte så jeg havde mere tid der, for der var så meget at kigge på og forskellige arrangementer vedrørende kultur.

Men her er lidt billeder fra dagen og en lille video.