Lanterne festival i Odawara.

 Traditionel japansk tromme band.

 De bære en mikoshi. Ved mange festivaller bæres de rundt i gaderne og er et symbol og beskytter fra det område de kommer fra.

 I gamle dage var det kun mænd der måtte bære mikoshien, men idag er det også tilladt for kvinder. Der var ikke så mange kvinder, der er stadig lang flest mænd der gør det.

 En mikoshi kan veje op til 500 kilo og det kræver virkelig sit at være med til at bære den. De går ikke bare rundt, nogle gange løber de også og de synger og kommer med slag råb hele vejen.

 Mikoshi kommer fra shinto, som var hoved religion her i Japan før Buddhisme kom. Inde i mikoshien bor en Gud som er beskytter for det område den kommer fra og det er en ære at være med til at bære den.

 Hele vejen langs søen var fyldt med lanterner malet af skolebørn i Odawara.

 En mikoshi bæres over broen ind til festival pladsen.

 Inde på festival pladsen, hvor der var stor konkurrance mellem de forskellige bydele.

 Denne mand har båret mange mikoshier gennem tiden, lig mærke til den store bul på skulderen. Det er en permament skade og et vidnesbyrde om hvor tunge de er og alligevel bliver han ved år efter år.

 Stor lanterne med Odawara Slot inde på festival pladsen.

 Lanternerne bliver tændt

Igår tog vi toget til Odawara, for at se lanterne festivalen der bliver holdt ved slottet i byen.
Jeg var meget spændt på det, for det var min første af slagsen. Sidste år var stort set alt aflyst pga jordskælvet, men i år får den ikke for lidt og der er festivaller hver weekend et eller andet sted fra nu af og resten af sommeren. Der er også mange fyrværkeri festivaller, sidste år var der kun 1 fyrværkeri festival, men i år får den ikke for lidt. Jeg glæder mig til at komme ud og opleve nogle flere festivaller og virkelig opleve det kulturalle Japan.

Vindklokker.

I fredags tog vi en tur til Kawasaki, som ligger mellem Yokohama og Tokyo. Grunden var at Kawasaki Daishi havde en stor festival med vindklokker. Det er noget der er meget brugt her i Japan. Om sommeren når det er hedt og solen steger fra en skyfri himmel vil man jo gerne køles lidt ned og derfor gør mange japanere det  at de hænger vindklokker op udenfor. Ideen er den at når man høre lyden af metal det i vinden slår let på glas skal få det til at løbe koldt ned af ryggen på en fordi det for mange kan være en ubehagelig lyd. Der må så helt klart være noget jeg har helt misforstået, for jeg synes ikke lyden er ubehagelig, men mere  magisk. Jeg synes det lyder helt fantastisk når man kan høre lyden af flere klokker der spille i vinden. Da vi besøgte templet var der over 30.000 vindklokker, det var et kæmpe stort marked.
Vindklokker kommer i mange forskellige design, som du kan se på billederne. Nogle er mere traditionelle mens nogle er sød eller sjove.
Det er ikke noget der masse produceres på en fabrik, de er håndlavet og håndmalet og derfor kan nogle af dem også være ret dyre. Dem vi så kom for hele Japan og de er forskellige alt efter hvor de kommer fra.
Jeg synes det var helt fantastisk at gå rundt derinde, og jeg kunne have købt en masse, hvis det nu ikke lige havde været fordi min mand var med til at styre min købelyst. Normalt har jeg ikke et shopping gen, men det havde jeg det og jo jeg fik da 1 med hjem, selv om det var meget meget svært at vælge.

Første foto konkurrance.

Det er med dette billede at jeg deltager i min aller første foto konkurrance. Det er en side der hedder Photography For Beginners. Det var egentlig min mand der fandt siden, men mig der nu har en profil der. De har konkurrance i flere forskellige kategorier og man kan få sine billeder bedømt af andre. Og hvis man er så heldigg at vinde får man sit billed udgivet i deres magasin som udgives i England.
Billedet er en passions frugt blomst. Jeg tog billedet en dag jeg tog op til Yamate, fordi jeg var alene hjemme og ikke rigtig havde noget at give mig til. Jeg fandt den fordi jeg gik rundt om et gammelt hus og ville se  rosen haven omme bagved, men det var ikke lige hvad jeg forventede, så jeg gik bare vider og overså næsten disse blomster som voksede op af et hegn.
Jeg synes de blomster er helt fantastiske, men jeg tror de er sværre at få til at gro, jeg tror de kræver ret meget varme, for selv om planten var ret stor var der ikke mere end 4 blomster på den. Men nu ved jeg ikke så meget om blomster, jeg er meget bedre til at tage billeder af dem.
Men nu må vi se hvad de synes om mit billede, der var mange andre billeder tilmeldt og nogle af dem var virkelig gode.

Aften billeder.

Min mand har givet mig en iPhone, jeg fik den egentlig fordi han ville have at jeg havde en jordskælvs alarm. Jordskælvs alarmen virker fint, men det er egentlig ikke det jeg bruger den til, for mig er det min nye bedste ven for den har et helt fantastisk kamera. Kameraet i iPhonen er bedre end mit digital kamera, så det bruger jeg stort set aldrig mere. Jeg kan nu tage billeder i mørke uden det er sløret og ukendelig for alle andre undtagen den der har taget billedet. Jeg kan også tage macro billeder nu, det er billeder der er taget meget tæt på eller en detalje på en større ting man har zoomet meget ind på.
Jeg deltager for tiden i min aller første foto konkurrance med et macro billede, men jeg kunne se der var over 100 andre billeder tilmeldt, så jeg har ikke de store forventninger.
På iPhone kan man downloade mange forskellige apps. der gør man kan edit sine billeder, det synes jeg er meget sjovt at sidde og lege med.
Nu kan man også splitte et billede totalt af ved så meget editing, men som regl tilsætter jeg kun mere farve og mere lys og hvis det er aftenbilleder gør jeg det måske lidt mørkere.
Men der er stadig mange ting jeg skal lære at bruge vedrørende foto og tage billeder og alle de forskellige funktioner.
Men her er nogle aften billeder af det store pariserhjul nede ved havnen i Cosmo World, uden min iPhone ville jeg ikke kunne tage disse billeder for mit digital kamera ville slet ikke kunne følge med her. Jeg vil dog stadig gerne have et professionelt kamera med et par af de rigtig gode linser.

Iris

En anden ting der også blomstre lige for tiden er Iris, de kan findes i enhver park hvor der er en sø eller bare et lille vandhul, så dem har vi selvføldig også været på rundtur for at kigge på.
Der er mange parker rundt omkring i Japan og der er blomstre der følger hele året rundt. Det starter gerne når fersken træerne begyndre at blomstre i marts og slutter når efterårets røde farver kommer. Japanerne elsker deres parker, jeg tror fordi mange bor i lejlighed og fordi husene ligger så tæt at der ikke er plade til en have, har man en have anses man for meget heldig, men størstedelen af haven består af blomster plantet i krukker. Så fra tidlig forår til sen efterår er parkerne altid fyldt med familier på skovtur og amatør fotografer der er ved at falde over deres stativer og kameraer af bare begejstring over hvor flot det hele står i forhold til sidste år eller andre steder.
Når man kommer til en park er det første der slår en hvor velholdt og enkelt det er, men ved nærmere eftersyn finder man en masse detaljer. En ting jeg især godt kan lide er japanernes respekt for naturen, eks når et træ bliver gammelt og begynder at hælde, så bliver det ikke bare fældet til fordel for et nyt, nej de laver ganske enkelt krykker til det, som de sætter ind hvor der er brug for ekstra støtte og så bliver det ellers passet og plejet efter alle kunstens regler. Jeg har set nogle grandtræer, der menes at være over 100 år gamle og japanerne kunne aldrig drømme om at fælde det, så heller give det nogle krykker. Træet har været der i længre tid end nogle af os højst sansynligt får lov til så det skal det blive ved med. Selvføldig kan der gå sygedom i træerne, der gør at de er nødt til at fælde dem for at det ikke skal brede sig til resten af pakens træer. Nu er Japan kendt for at have extreme naturkrafter og under en tyfon eller tsunami er der selvføldig træer der bliver ødelagt. Men så gør japanerne det at de tager grene fra det ødelagte træ og passer og plejer det i håb om at det vil slå rødder og vokse ind til et nyt træ, så det på den måde overlever. Jeg har læst at det har de gjort mange steder i Fukushima og andre steder der blev hårdt ramt af tusnamien sidste år og med stor succes endda.

Mange kunne virkelig lære noget af japanerne og den måde de værner om naturen på.