Hotencia i Kamakura.

Hotenciaerne blomstre lige for tiden og selvføldig skulle vi også ud og se på herlighederne ligesom alle andre japanere. Og hvor bedre at tage hen end til mit ynglings sted, Hasadera tempel i Kamakura.
Der var sort af mennesker da vi kom, men det havde vi egentlig også forventede, så det kom ikke som nogen overraskelse. Efter vi var kommet ind fik vi udleveret et nummer til køen og så var det ellers bare at vente på det blev vores tur. Der var opstillet en stor tavle, så man kunne se hvor lang tid der var til det blev ens  tur, til at gå en tur op i bakkerne bag ved templet og kigge på herlighederne. Der var 1 times ventetid, men det gik hurtigere end forventede, så efter 40 minutter kunne vi begynde at gå op af de første træpper. Det var helt klart ventetiden værd, hold op hvor var det flot, bakkeskråningerne var dækket af blomstrende hotenciaer i alle regnbuens farver og der var så mange forskellige blomstre. Nogle var store, mens andre var små og tætte. Jeg var slet ikke klar over der fandtes så mange forskellige typer hotenciaer.
Jeg synes det var en stor oplevelse og trods varmen og ventetiden ville jeg helt klart gøre det igen.

Kumamoto Slot

 Sø foran slottet.

 Indgang til slottet

 Vejen op til slottet

 Selve slottet

 Inde i et af vagt tårnene

 Typisk japansk køkken fra Edo perioden

 Typisk japansk middag som samurai herren ville få serveret.

 Sten haven

 Traner, Japans national fugl. Den er flot, ik?

 Hvert år skulle samurai herren afligge raport i Tokyo, det var en tur der tager over 30 dage at gå, så han belv båret i sådan en stol. Han skulle afligge raport om hvor mange tropper han havde til rådighed, handel og søfart og om hvor meget ris de havde høstede. Dengang blev ens velstand målt i hvor meget ris man kunne producere. Kumamoto var en af top producenterne og stadig den dag idag anses ris fra Kumamoto som noget af det bedste ris i Japan.

Den store hal hvor samurai herren ville modtage gæster og holde andre offentlig arrangementer.




For en lille mdr. tid siden var vi en tur i Kumamoto sammen med min svigerfar. Kumamoto ligger nede på Kyushu, cirka et par timers kørsel fra Nagasaki.
Et af de steder vi besøgte var Kumamoto Slot, som er et af de 3 vigtigste slotte i Japan historisk set. De 2 andre er Himeji Slot og Matsumoto Slot.
Kumamoto Slot kan dateres helt tilbage til 1467. Det har være brændt ned flere gange pga krige og revolutioner, men er altid blevet genopbygget.
Lige da kameraet blev opfundet, boede der i Kumamoto en mand der havde et af Japans aller første kameraer og et af hans ynglings motiver var slottet. Mange af hans billeder eksistere den dag idag og der er et lille museum ved slottet, med hans billeder og hvor de har et lille teaterstykke der fortæller hans historie og billederne fra slottet. De billeder han tog har været meget vigtig i genopbygningen af slotte.
Jeg kan godt forstå de er nødt til at vedligeholde stedet for at det kan bevares, men på den anden side synes jeg det mistede lidt af sin charme at det hele var så nyt. Men jeg blev alligevel imponeret, for det er noget af et bygnings værk og jeg synes det var spændende for de gjore virkelig noget ud af at fortælle stedets historie, via billeder og små film.
Jeg synes især det var spændende at kigge på de gamle fotografier som ham fotografen havde taget. Ikke kun af slottet, men også hvordan der så ud før man fik astfaldveje, aircondition og blinkende neon lys, for slet ikke at tale om hvordan de gik klædt. Jeg var rigtig glad for at vi havde afsat næsten hele dagen til stedet, for 4 til 5 timers går bare så hurtig.

Kegon Vandfald

Kegon vandfald nær Nikko er med sine 97 meter Japans 3. største vandfald.
Det ligger i flotte natur omgivelser oppe i bjergene og en stor oplevelse at se uanset årstiden.
Men det har en lidt dyster historie. Den 22 maj 1903 begik en ung filosofi studerende og poet selvmord ved at springe ud. Han havde inden da skåret en farvel brev ind i et træ. Han led af ulykkelig kærlighed og kunne ikke få hans udkårende, så derfor valgte han denne skæbne. Historien blev dengang trygt i en avis og den spredte sig hurtig og siden da har stedet været et populært sted for ulykkelig forelsket mennesker at begå selvmord. Det er sjældent de bliver fundet pga de kraftige vandstrømme, så det siges der under vandfaldet ligger en hel del skeletter. Men trods den dyster og triste historie er det et flot sted. Og hvis man er ualmindelig heldig kan man se en af de meget sjældne bjerg hjorte. De er meget sky og der findes ikke ret mange af dem mere, desværre. Jeg har en japansk veninde, der har arbejdet i London Zoo og da hun så billedet gik hun helt i extase, for det er aldrig lykkes hende at komme til at se en selv og hun har forsøgt mange gange. Og jeg ledte ikke engang efter den og jeg vidste egentlig heller ikke hvor svine heldig jeg lige havde været. Og så oven i købet få et billede hvor den står og kigger direkte på mig. Jojo, man har da lov at være heldig en gang imellem.