Når man står af toget på Kita-Kamakura station, tager udgangen der fører ud til hovedevejen og drejer til venster så kommer man efter cirka 1 km op til et tempel der i daglig tale bare hedder Chojuji men hvis officelle navn er Hōkizan Chōju Zenji. Det ligger lige der på hjørnet hvor man vil dreje fra hovedevejen for at gå op over Kamegayatsuzaka Kiridoshi. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har stået foran den lukkede halv-port og kiggede ind i haven og undrede mig over hvorfor et sted med så smuk en have ikke har åbent, men sådan er det med enkelte helligdomme i Kamakura, de har ikke åbent for offentligheden fordi de bliver brugt til specielle formål, så som træningssteder for nye munke. Men ingen regler uden undtagelser for det viser sig at man faktisk godt kan besøge stedet, det kræver bare lidt planlægning. Det viser sig at de har åbent fredag,lørdag og søndag 3 mdr om foråret og 3 mdr om efteråret, derudover er der helt lukket og man kan kun stå uden for porten og kigge ind lige som jeg har gjort utallige gange.
Så en halvgrå fredag med truende regn tog jeg til Kamakura med det eneste formål endelig lange om længe at komme ind bag halvporten foran haven. Jeg betalte min entré på et par hundrede yen til en ældre herre som hjertlig bød mig velkommen og slog ud med armen at jeg bare skulle gå ind.
Der er et par regler man skal følge; ingen snak og ingen kamera ( man må dog godt bruge mobil ).
Det her er stort set det eneste man kan se når man står
ude bag halv-porten og kigger ind.
Når man kommer ind åbner der sig en langt større have
end det man kan ser udefra.
Endelig var jeg inde og det gik hurtigt op for mig at haven er langt større end det man kan se udefra. Ikke nok med at den strækker sig langt ind til højre fra indgangen, men den går også hele vejen rundt om templet og den have der ligger over på den anden side kan man slet ikke se udefra, den er totalt skjult.
Jeg gik lidt rundt i den foreste have og kiggede på træerne og deres forkrogede grene der så ud som om de kunne knække af hvert øjeblik det skulle være så tykke af mos og svampe var de.
Efter at have gået lidt rundt i haven gik jeg ind i hovedbygningen hvor jeg blev mødt at en munk i en blå dragt der sad og skrev goshuin. Jeg havde selvfølgelig også min goshuincho med for nu hvor jeg endelig var kommet indenfor kunne jeg jo ikke gå derfra igen uden et helligt stempe. Så jeg bukkede høfligt for munken og overrakte ham min bog så han kunne skrive i den. Jeg fik udleveret et nummer så jeg kunne hente den igen når jeg var færdig med mit besøg.
Mosplænen med mange gamle træer.
En lille stenhave mellem 2 bygninger.
Stenhaven i den indre have.
Chojuji blev grundlagt af Motouji Ashikaga som var den første guvanør i Kamakura. Templet er bygget til ære for hans far, Takauji Ashikaga, som var grundlægger Ashikaga shogunatet i Kyoto.
Den første munk i templet var Kosen-Ingen som kom fra Kagoshima på øen Kyushu. Han var kun 8 år gammel så han fik sin træning i Engaku-ji som ligger lige ved siden af Kita-Kamakura station.
Lige præcis hvornår det er bygget ved man ikke helt for der er en del historiske uoverensstemmelser. Ifølge Chojuji egen kilder blev stedet grundlagt i 1358, men i Kencho-ji arkiver har man et dokument hvor Takauji Ashikaga ( altså faren og ham stedet et tilegnet til ) nævner Chojuji og det dokument er fra 1336. Takauji Ashikaga dør i 1358 så det er nærliggende at tro der er en sammenhæng på en eller anden måde. Men det er jo også 685 år siden, så hvem ved.
Stien bag ved templet der fører op til
Takauji Ashikaga's grav.
Haven bag ved Chojuji som man slet ikke kan se udefra.
Den bagerste have hvor der er indrettet meditations rum
i værelset der vender ud mod haven. Flere af rummene i
templet er indrettet til meditation.
En stille stund med kig ud på den smukke have.
Jeg er så glad for at jeg endelig har haft mulighed for at besøge Chojuji. Jeg mangler nu kun meget får templer eller shrine i at kunne sige jeg har besøgt alle 165 helligdomme i Kamakura. De 2 jeg mangler ligger så langt væk fra en station at de ikke er i gå-afstand i sommerheden og det vil være nemmere at nå dem med en bus her fra Yokohama end at tage til Kamakura og tage en bus der. Men de skal helt klart besøges i den nærmeste fremtid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar