Translate

onsdag den 27. november 2019

Sukkerfri græskar brød.

Jeg ved ikke rigtig hvad det er, men når det er dårligt vejr og det er gråt, koldt og regner så får jeg bare sådan en ustyrlig lyst til nybagte boller og varm cacao. For mig hænger grå-vejr bare sammen med indendørs hygge og hjemmebag, men nu efter hvor jeg har fået diabetes er nybagte hvedeboller ikke det smarteste at spise fordi hvedemel er stort set rene kulhydrater og oven i købet det man kalder for tomme kulhydrater fordi der ingen sunde nærringsstoffer er i hvedemel, de er alle mere eller mindre fjernet under forarbejdningen. Desuden omdannes kulhydrater til sukker-arter når de bliver fordøjet i kroppen. For mange diabetikere kan det få blodsukkeret til at stige drastisk, hvilket mange ikke kan tåle eller kontrollere.

Heldigvis betyder det dog ikke at man ikke kan få hjemmebag mere. Hjemmebag er faktisk bedre fordi så kan man bedre kontrollere hvilket ingredienser der er i og at det er rent ingredienser uden tilsætningsstoffer. Alt det kræver for at få hjemmebag er at man tænker i lidt alternative ingredienser og det er heldigvis ikke så svært nu om dage.
Jeg har ikke helt fundet ud af hvordan jeg får lavet varm og sukkerfri cacao endnu, men jeg er sikker på der er en løsning et sted derude.


Sukkerfri græskar brød.

220 g mandelmel
60 g kokosmel
2 tsk pumpkin pie spice
2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
150 g græskar purè
4 æg
75 g smeltet smør eller kokos olie
60 g græskar kerner til drys

Tænd ovnen på 180 grader så den er varm når du er færdig med dejen. Læg bagepapir i en brødform så den er klar.
Bland alle de tørre ingredieser godt. I en anden skål blandes alle de våde ingredienser godt. Bland det hele godt sammen og kom det i bageformen. Drys med græskar kerner og tryk dem ganske let ned i dejen. Sæt brødet i ovnen og bag det.
I orginal opskriften på engelsk står der at det skal have 50-60 miutter, men mit var færdig efter 35 miutter så jeg tog det ud for at det ikke skulle blive overbagt og tørt. Der findes ikke 2 ovne der bager ens så her må man lige prøve sig frem og efter 30 minutter holde godt øje med det.
Tag brødet ud af formen og lad det køle af på en bagerist.

Pumpkin pie spice.
Pumpkin pie spice er et blandingskrydderi som især amerikanerne bruger om efteråret og især til Halloween og Thanksgiving når de spiser græskartærte. Det er hurtigt og nemt selv at blande og billigere end det man køber i butikkerne.
Jeg blander altid selv min pumpkin pie spice så ved jeg nemlig med sikkerhed at der ingen sukker er i.
Jeg bruger følgende:
4 spsk. kanel
4 tsk allehånde
4 tsk ingefær
4 tsk nelliker
4 tsk muskatnød

Bland det hele godt og opbevar det i et glas med et tætsiddende låg.

Græskar puré.
Jeg laver selv min græskar puré, jeg kunne aldrig drømme om at købe den på dåse. Desuden er det super nemt selv at lave det. Man damper bare nogle græskar i en gryde, hælder vandet fra og moser det godt bagefter.
Får man noget i overskud kan det sagtens holde sig i køleskabet nogen dage, men har man først fået smag for dette brød tror jeg ikke det bliver noget problem at få brugt det græskar puré man har fået lavet.


Da jeg bagte brødet her i eftermiddags kom jeg rigtig i julestemning. Krydderierne man bruger til pumpkin pie spice er jo stort set de samme man bruger til brunkager. Så det er sagtens et brød man kan bage til jul som erstatning eller en pause fra alle de søde kager man ofte får i juletiden. Jeg tænker at det også vil smage rigtig godt med hakket chokolade eller hakket valnødder i, måske jeg skal prøve det næste gang jeg bager dette brød, for det er helt klart ikke sidste gang det er blevet lavet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar