Helt klart en af de største udfordringer ved at flytte til et nyt land er at skulle lære sproget. Selv om jeg nu har boet herude i snart 4 år har jeg på ingen måde mestrede det japanske sprog. Selvføldig forstår jeg mere end da jeg lige var flyttede herud, men jeg lever stadig i et samfund hvor jeg har meget svært ved at forstå hvad folk rundt omkring mig snakker om. Selv om jeg har vendet mig til det er det stadig frustrende at jeg ikke kan spørge i supermarket om de har en bestemt vare eller forstå hvad der bliver sagt i højtalerne på togstationen, er toget forsinket eller er der sket en ulykke så al kørsel er stoppet og evt. hvor længe er toget stoppet.
I Japan er der ikke noget krav til at udlændinge skal kunne sproget. Der findes sprog skoler, men de koster gerne 3000 til 5000 kr om mdr. at gå på og de bliver mest benyttet af folk hvor deres firma betaler for dem. Det kan hurtig blive en meget dyr omgang. Så findes der små frivillige skoler hvor hvor man ofte giver et lille beløb hver gang man deltager eller giver et større beløb for en bestemt periode. Jeg har prøvet flere af de her små frivillige skoler. Det er meget begrænset hvad man lære. Mange af lærene er pensioneret japansk lærer som er vandt til at undervise japanere men aldrig har undervist udlændinge som ikke er vokset op med sproget og måske ikke har haft noget med sproget at gøre inden de kom til Japan. Mange af dem der kommer til de her klasser er ofte andre asiater som kinesere eller koreanere. Specielt kinesere har den fordel at de i forvejen forstå kanji og talemæssigt minder japansk og koreansk om hinanden. Og så sidder jeg der alene som europære og har aldrig haft med sproget at gøre før jeg kom til Japan, så inden vi overhovedet starter selv om det er et begynder hold er jeg allerede langt bag ud for jeg er ikke vandt til at høre asiatiske sprog. Jeg har engang gået på et hold hvor der var 2 kinesere, 1 taiwaneser og 1 koreaner. Når der var noget vi ikke forstod forklaret læren det bare ved hjælp af kanji tegn fordi så forstod de andre undtagen mig, men jeg kunne så ikke få en forklaring på engelsk. Det kunne virkelig i den grad pisse mig totalt af for jeg er nok den der har mest brug for hjælp med den der blev ignoreret mest. Jeg har også haft en lære der har fået mig til at tude i bare frustration. I Japan går de meget op i at man bare kan tingene udenad. Hvis man kan ramse en masse op man har læse i lærebøger så er man rigtig dygtig, men man vil aldrig blive spurgt om man har forstået det man har ramset op. Der har jeg det sån at man er da nødt til at forstå hvad man ramser op for at kunne bruge det korrekt. Jeg følte virkelig ham her læren havde et horn i siden på mig for han kunne vist ikke forstå hvorfor jeg ikke bare kunne ramse en masse verber op i alle mulige gradbøjninger så vi kunne gå vidre til næste ramse. En dag fik jeg simpelthen bare nok og jeg kom ikke tilbage til den skole. Efter den episode gik der næsten 1 år hvor jeg ikke gad at lære det japanske sprog af ren og skær frustration og irritation over hvor dårlig undervisningen er tilrettelagt. Den måde de underviser udlændinge på i japansk giver også en meget klar indikation af hvorfor så mange japanere ikke har nogen forståelse for engelsk. Størstedelen af japanerne opfatter ikke engelsk som en måde at kommunikere med andre på, men som en karriere mulighed.
Selv voksne mennesker synes det er morsomt at sige Hello til en udlændinge hvorefter de griner og fniser fordi mere kan de højst sandsynligt ikke og hvis man så begynder at snakke til dem skynder de sig væk for at undgå at havne i en pinlig situation. Gud fader bevar mig vel tænker jeg virkelig mange gange. Jeg har selv være udsat for det mere end 1 gang og jeg kan slet ikke sætte ord på hvor dumme og åndsvage jeg synes de er. Heldigvis er det ikke noget der sker hver dag.
I sommers var jeg hjemme i Danmark men efter jeg kom tilbage til Japan havde jeg så småt fået lyst til at begynde at læse japansk igen. Min mand har købt nogle nye læreboger til mig som vi havde fået anbefalet af flere amerikanere og de er faktisk ret så gode. Min undervisning foregår nu på den måde at jeg er selvstuderende og sidder alene her hjemme og læser når jeg har tid og overskud til det. Det foregår i mit eget tempo. Nogle ting bruger jeg meget tid på at lære eks. at kunne sig hvad klokken er og andre ting har jeg måske ikke brug for at bruge så meget tid på. Jeg skriver og læser meget fordi det er det der virker bedst for mig og når min mand så kommer hjem fra arbejde retter han det jeg har skrevet og hvis jeg har nogen spørgsmål snakker vi om det. Jeg er også begyndt at læse kanji, så skriver jeg 1 hel side kun med det tegn og derefter forsøger jeg at lave sætninger på japansk hvor det ord/tegn indgår og derefter skal jeg helst kun bruge kanji tegnet for det ord, en meget lang proces skal jeg lige hils og fortælle.
At lære et nyt sprog er noget der tager meget lang tid. Nogen sprog er nemmere at lære end andre, men det kommer også an på hvad for et sprog der er ens modermål. Det har ofte betydning for hvilken andre sprog man har nemt eller svært ved at lære. Et sprog som japansk er svært for en som mig at lære af flere grunde. Ordstillingen er omvendt end den er på dansk eller engelsk. De går meget op i grammatik, noget som ikke er min stærke side. Nogen gange kan det også være svært at lære et sprog hvis man ikke kender noget til landets kultur eller historie. I japansk sprog har de mange grader af høflighed og det giver en masse ord som kan være svære at oversætte og forstå betydning af, af den simple grund at de ikke eksistere i andre sprog. Tag eks et ord som Itadakimasu ( いただきます ). Det er er ord japanerne siger hver gang inden de begynder at spise noget. Man ser det ofte oversat med Tak for den mad vi nu skal spise fordi mange udlændinge fejlagtigt forbinder det med det der svare til bordbøn. Men det er faktisk ikke korrekt har jeg fundet ud af. For nogen dage siden spiste jeg frokost med nogle japanske damer ( som heldigvis kan forstå engelsk ) og inden vi begynder at spise sige vi mig inklusiv Itadakimasu som noget af det mest naturlige der er. 1 af dem spørger så om jeg forstår betydningen af ordet og hvorfor de siger det. Jeg svare så med oversættelsen jeg har lært; tak for den mad vi nu skal spise. Hvortil hun svare at på en måde er det rigtigt men ikke helt, for hvem er det du siger tak til. Når man beder bordbøn er takken henvendt til Gud, men det er slet ikke det der hentydes til her. Det der er i Itadakimasu hentydes til at sjælen på det dyr der har leveret det kød man evt. spiser eller den jord der har leveret grøntsager eller andre afgrøder man spiser, fordi som buddhist tror man på at alt har en sjæl. Det er den sjæl man siger tak til fordi man nu spiser den. Jeg tænkte en del over det og jeg kan godt se det giver en hel del mere mening i forhold til buddhisme som er den tankegang japanerne ser tingene ud fra. Tak for den mad vi nu skal spise er oversat efter et kristen synspunkt og har i den forbindelse en anden betydning. Så nogen gange kan det også være svært at oversætte og forstå et sprog korrekt hvis man ikke forstår landets kultur og tankegang.
Det kræver meget selvdeciplin at sætte sig ned og være selvstuderende og ikke bare sige "nej jeg venter til i morgen". Man er nødt til at finde en rythme og et tempo der gør at man rent faktisk lære noget. Nogen gange kan jeg sidde ned og skrive og læse 3-4 timer og andre dage læser jeg slet ikke noget fordi jeg går og repitere ord og sætninger inde i hovedet i håb om de bliver der og så kan der gå et par dage inden jeg er klar til at fylde mere på og så kan jeg sætte mig ned igen og tage en omgang. Indtil nu fungere det ret godt og jeg føler at jeg faktisk får noget ud af det. Jeg skifter ofte mellem at sidde og læse og oversætte og skrive kanji. Andre gange går jeg lidt tilbage for lige at repitere inden jeg igen fortsætter fra hvor jeg kom til. Jeg vil stadig gerne lære at tale og forstå japansk, men jeg må også erkende at det er et meget langvarigt projekt. Jeg har fået en hel anden synsvinkel på folk der kommer til Danmark og skal forsøge at lære det danske sprog. Man høre ofte folk sig at hvis de vil være her kan de da i det mindste lære sproget. Det er så mange gange nemmere sagt end gjort hvis man ikke kan få venner man kan tale det nye sprog med og øve sig på. Mange flygtninge og udlændinge der kommer til Danmark kender ofte ingen i Danmark og ærlig talt så er danskere jo ikke det mest velkommende folkefærd over for fremmede. Det gør processen i at lære et nyt sprog så mange gange pisse sværer. Så næste gang en fremmede forsøger at tale til dig og det måske ikke er perfekt så giv lige vedkommende en extra chance for du har ingen anelse om hvor meget personen har kæmpet for at nå et niveau der er nogen lunde forståligt.
Hvornår har du selv sidst forsøgt at lære et nyt sprog?? og kan du huske hvor svært det rent faktisk var??. Hvor lang tid gik der inden noget af det begyndte at give mening??
Det er ikke lige nemt at lære et nyt sprog, men det kan lade sig gøre med tid og tålmodighed. Ikke kun fra ens egen side men også fra ens omgivelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar