En hilsen til høst fuld månen, nu er efteråret kommet.
Sankeien Park var åben for aftenbesøg i anledningen af høst fuld månen. NHK sendte ligefremt live fra parken, da månen stod op over træernes top. NHK svare til DR.
Det er ganske vist, det er endelig blevet efterår og vi kan vinke farvel til en lang og meget varm sommer, der her i Japan bød på en ny varmerekord på over 40 grader, det var lige i overkanten af hvad der var behageligt.
Men nu er det som sagt blevet efterår, vejret er meget behageligt. Den høje luftfugtighed har trukket sig tilbage og jeg kan igen få ordneligt luftet ud i huset ved at have vinduerne åben dagen lang. Aften og nætterne har ligefremt været under 20 grader, men dagen er dejlig behagelig med temperaturer omkring 25 grader.
Efteråret i Japan er virkelig dejlig og behageligt. Det er en fantastisk tid at rejse rundt på, når træerne begynder at vise sine fantastiske farver. Det er dog ikke så meget endnu, men det er så småt begyndt oppe på Hokkaido. Jow jow, jeg har helt styr på det efter min mand har installeret en vejr app. på min mobil der også fortæller hvornår og hvor det er bedst at nyde de forskellige årstider. Jeg har efterhånden lært, at er der 2 ting japanerne går op i er det hvornår kirsebær blomsterne er i blomst og hvornår efterårets gyldne farver er på sit højeste. Det er da også de 2 tidspunkter hvor flest japanere rejser rundt i Japan.
Vi skal da også selv en lille tur ud i slutningen af oktober eller midten af november, når vi har bestemt os for hvor vi vil hen, lige nu snakker vi mest om Gunma eller Kyoto.
Hvis det bliver Gunma er det op i bjergene, men Kyoto skulle også være helt fantastisk. Kyoto har højsæson for japanske turister om efteråret.
Da tyfonen var her for snart 2 uger ugen siden, gik det hårdt ud over Kyoto. Men det ser heldigvis meget bedre ud nu. Der er næsten ryddet op og forretninger er åbnet igen og der er meldt klar til efterårs turister. Det er nok mere private mennesker og huse der stadig har problemer og ikke har fået deres hus renoveret endnu fordi de venter på forsikringen skal gå igennem.
Men indtil de gyldne farver også begynder at vise sig her, nyder vi bare at vi ikke bliver stegt når vi går uden for en dør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar