Translate

lørdag den 20. juli 2013

Yasukuni



I tirsdags var vi til lanterne festival i Yasukuni Shrine i Tokyo. Det var virkelig flot, vejen hele vejen op til templet var dekoreret med oplyste lanterner.
Yasukuni er et shrine til minde om dem der har mistet livet i kamp for Japan. Man kan finde navnen på 2.466.532 personer der døde i kamp for Japan fra Boshin Krigen i 1867 til 2. verdenskrig.
Der findes flere forskellig statuer, 1 for kvinder der har måtte opdrage deres børn alene som følger af krig, 1 for kamikaze piloter og så er der nogle statuer for dyr, bl.a. en hest og en hund.
Der er ingen kriterier for at få sit navn indgraveret i templet, man skal bare være blevet dræbt i kamp for Japan, man kan derfor også finde navnene på koreanere og taiwanere der har kæmpet på japansk side, samt flere andre nationaliteter.
Dette gør at stedet er meget omtalt og omdiskuteret, fordi navnene på 7 krigsforbrydere fra 2 verdenskrig der blev dømt og senere hængt, også findes her, fordi de er døde i kamp for Japan.
Det er der mange der ikke kan lide og vil gerne have det skal laves om, men lige så mange mener de har ret til at have deres navn her, for det var en anden tid og en anden situation Japan stod i dengang.
Stedet huser også Japans eneste krigs museum, der bl.a. har et ægte kamikaze fly stående lige når man kommer ind, det er et meget omfattende museum og det tager tid at komme igennem, men det er samtidig meget lærerigt, hvis man har en med der kan japansk, for der er ingen engelsk oversættelser.
Det er ikke kun soldater, hvis navne man kan finde, men også civile der er omkommet for Japan.
Det skaber altid store overskrifter i Japan hvis en politiker besøger stedet, så derfor afholder de sig ofte fra det. Stedet bærer også Kejseren sejl, på indgangs portene kan man se store guld krysantemummer, men også stoffet foran stedet hvor der er en Buddha statue bærer 4 krysantemummer.
Selv om stedet bærer Kejserens sejl, har den nulevende Kejser aldrig nogensinde været der, det ville simpelthen skabe for meget kritik af Kejser familien hvis han gjorde. Men hvis han nu gjorde, ville man opleve en Kejser der bukker i respekt for de døde. Normalt bukker en Kejser ikke for nogen, fordi i gamle dage blev Han anset som en gud, men som det eneste sted ville det ske her. Den sidste Kejser der har besøgt stedet er Kejser Hirohito i 1974. Den sidste premiereminister der besøgte stedet var Koizumi i 2006 og det havde nær skabt diplomatiske krise mellem Japan på den ene side og Kina og Korea på den anden side. Han besøgte stedet den 15 august, som er den dag hvor Japan overgav sig og 2 verdenskrig sluttede helt. Det frarådes at udlændinge besøger stedet denne dag, fordi folk fra den yderste højrefløj og yderste venstrefløj har det med at kollidere med hinanden den dag og det går ikke stille af.
Men bortset fra denne dag kan man roligt besøge stedet uden nogen problemer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar