Translate

torsdag den 11. juli 2013

Bonsai.




For et stykke tid siden var jeg hende i en af mine ynglings parken for at fotografere åkande, men til min store glæde så jeg at de havde blomsterend bonsai træer på udstilling fra en af de lokale bonsai klubber. Jeg faldt hurtig i snak med en ældre herre, der kunne lidt engelsk og med mit japansk fik vi faktisk en hyggelig lille snak om bonsai. Han synes jo det var gevaldig interessant at møde en udlænding der interesserede sig for bonsai og ikke nok med det men også kunne flere japanske gloser, åbenbart lidt af en sjældenhed på de kanter.
Oversat betyder Bonsai, Træ i potte. Og det er da også meget bogstavligt hvad det er. Det er en meget tidskrævende hobby, for de her træer skal passes, plejes og vandes dagligt. Der er jo mange forskellige træer der avles til bonsai træer, så selvføldig er der også flere der nærmest ligger i dvale vinteren over. En ting jeg blev meget overrasket over at finde ud at er prisen på sådan et træ, nogen af de dyreste start træer ligger på 50.000 kr. Et start træ er et ungt træ der ikke er formet eller noget. Så er der de gamle bonsai træer som kan blive op til flere 100 år gammel, hvis de bliver passet og plejet efter alle kunsten regler, de koster op til 10 gange så meget eller mere alt efter sorten og historien for træet. Men selvføldig kan man også få træer til en meget mere overkommelig pris, men det er lidt ligesom golf, det er ikke billigt.
Jeg har set at en af de nye ting Japan satser på er Bonsai turisme. Oppe nord for Tokyo ligger der et sted der hedder Bonsai Village (Bonsai Landsbyen), det er mest private have der har slået porten op for folk med interesse for bonsai. Man kan se alle mulige bonsai og lære om hvordan man former og plejer dem og flere af stederne har de også et slags gartneri hvor der sælges start træer.
Jeg har planer om at tage der op, hvornår det bliver har jeg ikke planlagt endnu, for der er så mange festivaller jeg gerne vil til lige for tiden.
Flere steder kan man også sætte sine bonsai i pension, hvis man nu skal ud og rejse og er væk i længere tid, så kan man ligesom med kæledyr sætte dem i pleje hos en professional, der så passer og plejer dem hver dag. Jo jo, der er skam ikke noget der er overladt til tilfældighederne her.

Er man interesseret i bonsai og vil se en masse flotte billeder kan jeg anbefale denne side.

www.bonsaiempire.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar