Indgangen til templet.
Templet med Tokyo tower i baggrunden. Da det store jordskælv fandt sted i marts kom det et knæk på antennen, så når man står og kigger på tårnet kan man se det øverste hælder lidt til den ene side, da de er ved at bygge et nyt antenne tårn vil dette her ikke blive repareret.
Tokugawa familiens sejl, det er dem der i tidernes mogen byggede templet og flere af dem ligger også begravet her.
Gravsted for en af Tokugawa slægtens samureier. Tokogawa er en af de helt store samurei slægter her i Japan, der kan sige de virkelig har været med til at skabe historie. 8 af dem ligger begravet her. Normalt er der ikke åben op til deres gravsteder mere end et par gange om året, så vi var bare heldig at komme den rigtig dag.
Ethvert tempel har et sted der er tilegnet dødsfødte eller spænbørn der dør efter fødslen. De er let genkendelig med deres lille røde kyse.
Mindestatuer for spænbørn eller dødsfødte.
Navne tavle for alle dem der har doneret penge til templet, den er meget gammel. Min mand sagde at et af de første navne der stod Tokugawas navn, så den er over 300 år gammel.
Japansk ahorn, de er bare så flotte. Jeg glæder mig især til efteråret hvor de skifter til mere gyldne farver, så skal der virkelig tages billeder.
http://www.zojoji.or.jp/
Jeg holder meget at de her steder hvor man kan gå rundt og mærke historiens vingesus, det sætter gang i fantasien og så er det til stor inspiration for den endnu ikke fuldt udviklet digter i mig der hårdt prøver at komme til udtryk og blive en større del af min nye personlighed jeg har fundet gemt i mig selv efter jeg tog det store skridt og flyttede herud.
Templets klokke.
Rodnettet på et meget gammelt træ.
Da vi var til Bon Odori, havde vi også lige tid til at besøge Zojoji Templet som er bygget af Tokugawa slægten. Det er en berømt samurai slægt. Vi var her mest fordi lige netop denne dag kunne man mod betaling få lov at gå op til grav monomenterne over de 8 Tokugawa medlemmer der ligger begravet, det kan man normalt ikke, kun et par gange om året.
http://www.zojoji.or.jp/
Jeg holder meget at de her steder hvor man kan gå rundt og mærke historiens vingesus, det sætter gang i fantasien og så er det til stor inspiration for den endnu ikke fuldt udviklet digter i mig der hårdt prøver at komme til udtryk og blive en større del af min nye personlighed jeg har fundet gemt i mig selv efter jeg tog det store skridt og flyttede herud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar