
Da vi sad inde i salen og jeg sad og kiggede rundt var der faktisk ikke en tom stol. Jeg var meget overrasket over at en dansk film kan vises for en udsolgt sal ikke bare 1 men 2 gange på den samme dag. Jeg vil skyde på der var plads til omkring 200 mennesker derinde.
Nu skal det så lige siges at de fleste mennesker herude har ferie lige nu, billetten kostede kun 1000 yen ( ca 50 kr ) og så har den jo vundet en Oscar.
Film industrien er meget stor herude, der laves mange japanske film og mange af dem er faktisk ret gode. Biografer herude er også meget anderleds end danske. En biograf viser omkring 15 forskellige film af gangen og første forestilling starter gerne ved 10.00 om formiddagen og sidste forestilling started gerne ved 21.00.
Normalt koster en billet 1800 yen, så det er lidt dyrt at gå i biografen da det næsten er samme pris som hjemme i Danmark, men der er flere dage hvor man kan få billetter til 1000 yen og hver onsdag er det Ladies Day, så der får alle damer billetten til 1000 yen, det er min mand så sur over for han synes det er kønsdiskriminerende.
I japanske biografer kan man få popcorn med karamel smag og det smager bare rigtig godt, især hvis man får fat i en der er rigtig sprød, det har jeg aldrig set man kunne få i biografer hjemme i Danmark.
Hvad angår filmen synes jeg faktisk den var rigtig god, normalt ser jeg ikke så mange danske film og da slet ikke nu hvor jeg bor så langt væk.
Den var rigtig tankevækkende og jeg kunne godt relatere til mange ting i filmen, drillerierne og konsekvenserne af det, men også alle de andre historier der køre parallelt med hinanden.
Jeg kunne se det var Zentropa der stod bag filmen og jeg kunne lige forestille mig Peter Ålbæk med høj cigarføring komme ned af den røde løber i Hollywood og rigtig skille sig ud med hans dejlige provokerende måde som kun han forstår at føre sig frem på.
Jeg synes det er rigtig godt gået af dansk filmindustri og jeg var da lidt stolt som danske at sidde i en japansk biograf og se en dansk film og så er flere af forestillingerne udsolgt.
Hey IM
SvarSletTak for tippet her - jeg var inde og se den i går :)