Dårlig start ved VM i fodbold.

 Hard core japanske fodbold fan.

Keisuke Honda ( med det afbleget hår) er anfører for det japanske fodbold hold.

Søndag morgen (japansk tid) blev VM i Brasilien for alvor skudt i gang for Japan da de mødte Elfenbens Kysten. I Japan kaldes fodbold holdet for De Blå Samuraier og de bliver anført af Keisuke Honda der til daglig spiller i AC Milan i Italien. De skulle spille deres første kamp mod Elfenbens Kysten. Første halvleg gik egentlig udemærke og Honda lavet mål som det var forventede. Men midt i 2. halvleg fik Elfenben Kysten 2 hurtige mål og derefter faldt det nærmest fra hinanden for japanerne. De endte med at tabe deres første kamp 1-2.

Fodbold er ikke den mest populære sport i Japan, det er baseball og kampsport. Japan er da heller ikke spået de store chancher for at gå vidre efter de indledende runder. På torsdag skal Japan igen spille, denne gang mod Grækenland og onsdag den 25 skal de spille mod Columbia. Skulle Japan mod alle odds gå vidre vil det nok være en af de store overraskelser, men hvem ved i fodbold kan al ting ske. Bare se på Holland der slog Spanien med 5-1, det var der heller ikke mange der havde spået ville ske.

がんばって　日本。

がんばって　udtales ganbatte og det bruges når man vil opmundre nogen til at gøre et godt stykke arbejde.

日本　udtales nippon og er den japanske måde at sige Japan på og det skrives altid med kanji tegn.

Ganbatte Nippon vil betyde noget i retningen af Kom så Japan.

日er tegnet for sol (kanji)

本 er tegnet for ophav (kanji)

Direkte oversat betyder det solens ophav, fordi det er det land der ligger østligst i Asien. Mange oversætter det også med Den Opgående Sols land.

Sort/hvid billeder.

Som de fleste nok har fundet ud af er jeg amatør fotograf og jeg har mit kamera med stort set hver gang jeg går ud af døren. Man ved jo aldrig hvad man kan rande ind i af interesante ting.
Jeg har med tiden lært af bitter erfaring at det at tage billeder ikke altid er lige nemt. For at få et godt billede er der en del grundliggende ting man er nødt til at sætte sig ind i. Ikke kun hvordan ens kamera fungere, men også om komposition og linjer i et billede. Så jeg bruger også meget tid på at læse om billeder og ikke kun hvordan mit kamera fungere.
Jeg har aldrig gjort det helt store i portrætter og det at tage billeder af andre mennesker i det hele taget. Jeg har svært ved at rette mit kamera mod andre fordi jeg føler jeg overskrider en grænse.
Jeg har altid taget billeder i farver, men for et stykke tid siden læste jeg en artikel om at tage billeder af mennesker i sort og hvid. Det der slog mig mest og som jeg har gået og tænkt meget over er at hvis man tager billeder af personer i farver er det deres tøj man tager billede af, men hvis man tager det i sort og hvid er det sjælen man tager billede af.
Jeg kan godt se der er stor forskel på et portræt i forhold til om det er i farver eller sort/hvid. Jeg er nået dertil hvor jeg synes det faktisk er pænest i sort/hvid. Man opfatter et billede meget forskelligt i forhold til om det er i farve eller sort/hvid. Det har jeg egentlig ikke tænkt så meget over før, men nu hvor jeg har været ude og afprøve det synes jeg faktisk der er meget sandt i det.
Jeg vil prøve at komme til at tage flere billeder af mennesker, men det vil blive i sort/hvid for det fungere bare bedre synes jeg.

Kanin cafe.

Regntiden har sat massivt ind, især her i Tokyo området så det gælder om at finde på nogle indendørs ting at foretage sig så man ikke ender med at sidde og trille tommelfinger og blive deprimeret over regnen.
I Japan findes der mange cafeer, det er der ikke noget nyt eller underligt i. Det der er lidt anderledes er at mange af disse cafeer har et bestemt tema og dermed er meget anderledes end almindelige cafeer hvor man bare går ind for at få en kop kaffe eller te.
I sidste uge besøgte jeg en cafe med kaniner som tema. Det var første gang, så jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Der ligger flere kanin cafeer i Tokyo og vi havde valgt en der ligge i Harajuku. Den var ikke helt nem at finde. Den ligger på 3. sal i et hus og det eneste der indikere at det er her er et lille skildt med navnet på stedet. Da vi kom ind lignede det ikke nogen cafe jeg havde set før. Det mindede mere om en 1-værelses lejlighed der var indrettet med burer til kaninerne og 3 borde med 4 måtter hver. Man sidder på gulvet for bedre at kunne lege med kaninerne og give dem mad i form af lidt forskellige grøntsager man kan købe. Man kan gå rundt ved burene og man må gerne åbne dem, men vil man have en kanin ud skal man spørge de piger der arbejder der for der må kun være 1 kanin ude af gangen. Man kan derefter sidde inde på gulvet og kæle for den og give den grøntsager.
Man betaler for 1/2 time eller 1 time og 1 drik er inklusiv i den pris. Grøntsager til kaninerne koster ekstra, men ikke særlig meget.
De havde en hel del forskellige kaniner, dværg kaniner, kaniner med hængeøre og så havde de en fransk kanin som var ret stor, nærmest på størrelse med en kat. Den var rigtig sød og meget legesyg. De havde også nogle små baby kaniner der kun var 1 mdr. gammel men dem og moren måtte man kun kigge på og moren måtte selvføldig ikke blive taget ud af buret og væk fra ungerne. Jeg vil tro de havde omkring 20 forskellige kaniner i alle mulig racer.
Jeg må indrømme jeg var faktisk ret skeptisk på det her besøg. Selv om det var mig selv der havde ønsket det og bedt om at vi tog derhen havde jeg det også lidt underligt fordi jeg hele tiden tænkte på om kaninerne blev behandlet ordneligt og ikke blev udnyttet og hvordan var forholdene med de burer de var i.
Der er kun 1 kanin i hvert bur og de havde hø, vand og tørfoder. Kaninerne var ikke bange eller noget de var faktisk meget nysgerrige og legesyge. Det virkede som om de blev behandlet godt så efter vi havde været der 1 time var jeg mindre skeptisk.
Den time vi var der var en rigtig god oplevelse og jeg ville ikke være betænklig ved at gøre det igen. Der er visse regler man skal følge ellers vil man omgående blive bedt om at forlade stedet for det er trods alt levende dyr man har med at gøre.
Det er rigtig godt for folk som godt kan lide dyr og gerne vil være lidt sammen med et kæledyr men af en eller anden grund ikke kan have dyr der hvor de bor. De fleste japanere bor i lejligheder og der er det ikke tilladt at have dyr. Jeg tror det er 1 af  grunden til disse dyre cafeer er så populære, for de fleste kan godt lide dyr men det er ikke alle der har mulighed for at eje et kæledyr.
En anden ting jeg synes der er godt ved det er hvis man tænker på at anskaffe sig eks. en kanin så kan man besøge sådan et sted som her og være sammen med kaniner inden man tager den endelige beslutning for måske man finder ud af at man ikke kan lidt lygten fra kaniner eller har allergi, så er det jo godt man ikke allerede har anskaffet sig en som man så ikke ved hvad man skal stille op med.
Nu er det ikke kun kanine cafeer man kan finde i Tokyo. Der er også en del cafeer hvor det er katte er er temaet. Jeg har læst der også findes en cafe med ugler og tro det eller lad vær der findes en cafe for geder. Den vil jeg rigtig gerne finde ud af hvor ligger, for jeg synes geder er så søde, lige så søde som kaniner. Men hvis jeg finder den og det er her i nærheden så jeg har mulighed for at besøge den bliver det i et andet indlæg for sig selv. Men for nu er jeg bare ret vilde med de søde kaniner på kanin cafeen.

At rejse er at leve.

At rejse er at leve, sådan sagde den kære digter H.C Andersen engang og man kan jo ikke andet end at give ham fuldstændig ret.
Men hvordan får man råd til det. Det er mig og min mand ofte blevet spurgt om fordi vi kun har 1 1/2 indkomst men ofte er på turer og rejser 1-2 gange om året.
Der er mange ting man kan gøre for at spare penge sammen til at rejse og det er egentlig ikke så svært når man først får det gjort til en rutine.

Indkøb.
Her kan der være mange penge at spare. Har du nogensinde prøvet at skrive ned hvad du køber på 1 uge eller 1 mdr. Du vil blive overrasket over hvor meget der går til impulskøb.
Jeg laver altid en menu plan for 1 uge, så jeg ved lige præcis hvad jeg skal købe ind i supermarked. På den måde undgår jeg for mange impulskøb og jeg undgår at ende med at smide en masse mad ud fordi det så så godt, men jeg fik det ikke lige brugt. At smide mad ud er det samme som at smide penge ud. Penge du kunne have lagt til side til at rejse for.

Tøjindkøb.
Vi har alle brug for tøj. Men tøj behøves ikke være dyrt mærketøj for at være pænt. Jeg har aldrig været til mode og mærketøj, bare man er pæn og ren i tøjet er jeg godt tilfreds og det har også gennem tiden sparet mig en masse penge. Det jeg mener er helt ærlig hvem har brug for et par højhælet sko til 2000 kr fordi de har et bestemt navn, hvor tit vil du rent faktisk bruge dem eller ender de med at samle støv i skabet. Køb det tøj du har brug for og ved du kommer til at bruge, det samme med sko.

Bo til leje.
At bo i en lejlighed er ofte billigere end at bo i et hus. Et hus har mange vedligelsesholdelse udgifter, det har en lejlighed ikke det står udlejer nemlig for.  Skulle du få brug for at komme af med din bolig er det meget nemmere med en lejebolig end et hus du ejer. Tænk over hvordan du indretter dig. Ikea har et lige så stort møbel udvalg som BoConcept, men der er stor forskel på prisen.
Hvor ofte ser du TV? Der kan også være mange penge at spare ved ikke at have tv og skulle betale for forskellige tv-pakker. Nu til dags kan man se tv og hente film på computeren, så er det egentlig nødvendig at have et tv man skal betale licens for i dyre domme.

Bil.
Hvis man bor inde midt i byen har de fleste ikke brug for en bil. Det kan måske være svært at finde en ledig parkerings plads og benzin er dyrt for slet ikke at tale om alle de andre skatter og udgifter der følger med når man har en bil. Jeg har aldrig selv haft bil, ja jeg har ikke engang kørekort. Og skal jeg være helt ærlig så har jeg heller aldrig savnet det. Vi har en bil nu fordi min mand skal bruge den til at komme på arbejde, fordi hans morgenvagter starter så tidligt at han ikke ville kunne nå det i tide med offentlig transport. Ud over det står den mest bare ude i indkørslen fordi det er nemmere at bruge offentlig transport når vi skal noget og det er også billigere fordi man i storbyerne skal betale for at parkere. Det er utroligt hvor hurtig man bliver afhængig af en bil. Men prøv at tænke tilbage på tiden før du havde bil, du kom jo stadig rundt enten på cykel eller ved at gå.

Der er mange andre måder man kan spare penge på, men jeg tror dem jeg her har nævnt er der man kan spare mest med lidt planlægning. Og ja det kræver planlægning og vaner. Læs tilbudsaviserne og lav en menuplan efter hvad der er på tilbud. Sørg for at have spist inden du handler ind så du ikke er sulten og bliver fristede til at købe en masse ekstra. Gå og brug cykel så meget så mulig så du kan behøves at betale for at gå i fitnesscenter, men stadig får motion. Bag dit eget brød og lig i fryseren, det er langt billigere end bagerens.
Det kan godt være det alt sammen lyder meget krævende og anstrengende, men det er vejen frem hvis man vil have råd til at rejse.

Jeg ved egentlig ikke hvornår jeg blev bidt af at rejse, for jeg har altid haft lysten det er bare først efter jeg mødte min mand at jeg for alvor fik gang i rejseriet.
Jeg kan huske jeg som lille omkring 7-8 år spurgte min far om hvor stor verden var og han viste mig et verdenskort i et atlas. Jeg tror egentlig jeg blev bidt der for jeg har siden da haft en uendelig nysgerrighed for hvad alle de navne på kortet indehold og en af mine ynglings beskæftigelser var at sidde og kigge på alle de forskellige lande og bynavne.
Jeg har aldrig rejst med mine forældre selv om jeg gerne ville og flere gange har spurgt, det var bare ikke noget der blev brugt penge på og jeg ved egentlig ikke hvorfor for at rejse er fantastiske minder for livet.
Jeg rejste ikke alene som ung. Jeg blev drillet og mobbet meget i skolen, så jeg har aldrig haft modet og selvtilliden til at rejse ud alene og møde nye mennesker. Desuden havde jeg ingen erfarring og vidste ikke hvordan man gjore eller skulle gribe det an.
Min mand er det totalt modsatte af mig. Han var omkring 4 mdr. da han var ude at rejse første gang. Selvføldig kan han ikke huske noget fra de første år, men han har rejst med sine forældre stort set hvert år indtil de blev skildt og derefter rejste han med venner eller alene. Han har aldrig haft problemer med at rejse alene for han har fået erfarringen ind med modermælken.
Idag er jeg af den mening at penge skal rejses op, jeg føler jeg har en masse der skal indhentes fordi jeg først begyndte at rejse for omkring 7 år siden da jeg blev gift.
Man lærer så meget af at rejse og det giver sjove minder der varer resten af livet. Mange vil nok sige jeg har forandret mig de sidste 7 år siden jeg blev gift. Personligt vil jeg sige jeg hviler mere i mig selv og mit sande jeg endelig er begyndt at vinde over den maske jeg har båret på det meste af mit liv. At rejse har lært mig meget om hvem jeg egentlig selv er og hvordan jeg reagere på uventede ting i uvante omgivelser. Jeg vil rejse og tage på ture indtil den dag jeg dør. Jeg tror slet ikke jeg kunne lade vær. Jeg forstår ikke de mennesker der aldrig tager nogen steder og kommer ud og oplever noget. En rejse behøves jo ikke at være flere 1000 km væk, det kan jo bare være til nabo landet eller en anden del af ens eget land. Bare man komme væk fra ens vante omgivelser og får nye imput og oplevelser.
Hvor går næste rejse til ?? jo den går så men til Danmark om en lille mdr. tid. Jeg har ikke holdt sommer i Danmark siden jeg flyttede til Japan og jeg savner lange lyse nætter, at plukke jordbær og spise gammeldags krammerhuse. Hvor næste rejse derefter skal gå hen kan nå at ændre sig mange gange endnu for verden er stor og der er mange steder jeg ikke har været endnu.

Hvor går din næste rejse hen ??

Regn sæson.

Ando Hiroshige (1797-1858) Regn over Ohashi Broen (1857).

Billedet stammer fra den serie der hedder 100 berømte scener fra Edo.

Regn sæsonen er startet her i Japan. Vi kalder det Tsuyu. Regn sæsonen var omkring 1 1/2 mdr og derefter bliver det ekstremt varmt og luftfugtigheden meget høj. Nogen gange kan det føles som om man har været i bad med tøj på efter at have været udendørs i bare 1/2 time. Det er svært at forestille sig hvor klamt det egentlig er hvis man aldrig har oplevet det. Jeg kan da også huske jeg led gevaldigt den første sommer jeg skulle igennem det. Men nu går det bedre med det selv om jeg stadig synes det er klamt og klæbende. Jeg har ofte spurgt japanerne om man nogen sinde bliver vandt til det og de har alle svaret nej. Så jeg tror bare det er noget man skal have overstået og så se frem til efteråret hvor det igen bliver til at trække vejret og opholde sig udendørs.

Nu regner det jo ikke hver dag i regn sæsonen, selv om det i skrivende stund har regnet i snart 3 dage nu mere eller mindre uafbrudt og der er ikke de store udsigter til det stopper lige foreløbet.

Jeg er egentlig ikke så glad for regn sæsonen. Hvert år er der et sted hvor der kommer så meget regn at der er massive oversvømmelser, folk må flygte fra hus og hjem p.g.a mudderskred og nogen mister ligefremt livet. Det første år jeg var her var det i Niigata som ligger ikke så langt fra Nagano. I det område ligger en af Japans største floder og den gik over sine bredder med enorme jordskred til følger. Forrige år var det i Kumamoto på Kyusho hvor det regnede i over 1 uge uden ophold, det skete cirka 1 uge efter jeg var der på ferie med min mand og svigerfar. Det berørte mig meget for jeg kunne jo se på Tv at det var alle de steder vi lige havde været. Og sidste år var det mit højt elskede Kyoto det gik ud over hvor gaderne bogstaveligt talt stod under vand og folk måtte flygte fra vandmasserne og deres hjem. 

Jeg kan ikke lade vær med at spekulere over hvor det mon bliver oversvømmelse i år. For jeg er udemærket godt klar over at det ikke er et spørgsmål om hvis men hvor og hvornår. Så vi må bare vente og se hvad der sker. Indtil vidre kan jorden og kloarkkerne godt tage fra mens regnen bare siler ned i stride strømme.

Mt. Takao

 I sidste uge var mig og min mand ude at hike. Vi var taget til Hachioji som ligger omkring 1 time med tog fra down town Tokyo. Her ligger et bjerg der hedder Takao, det er 599 meter højt og det er et meget populært udflugts mål især for storby folk der har brug for at komme lidt ud i naturen. Der er flere måde at komme op til toppe på. Man kan tage et lille tog eller en lift, begge vil tage dig cirka halvvejs til toppen og herefter er du nødt til at gå resten af vejen. Jeg tror langt de fleste vælger denne nemme løsning. Det siges at Takao kan bestiges i højhælet sko, men det gælder vist kun hvis man tager den nemme læsning og køre halv vejs op. Personligt synes jeg det er at snyde hvis man siger man har besteget Takoa men køre op og ned så mig og min mand gik selvføldig hele vejen op og hele vejen ned. De første 2 km op er ret stegle så her gælder det om at find et godt tempo for en for ellers går man altså hurtig kold. Når man kommer op til hvor tog og lift stationen er flader det mere ud og fra her er der ingen problemer med at komme op til toppen.

 Der er flere forskellige ruter man kan tage for at komme til toppen. Vi havde valgt den hvor man lidt over halv vejs kommer til det tempel der ligger på Takao, Takaosan Yakuoin Yukiji. Det er faktisk et ret stort tempel. Bjerget er tæt forbundet med japansk mytologi og folkehistorier og man kan da også finde mange statuer der er forbundet med mytologi. Den der kendetegner Takao mest er den røde maske med den lange næse. Jeg vil helt klart anbefale at man tager den rute der går til templet enten op eller ned. Der er så meget at se og opleve, vi brugte næsten 1 time på at gå rundt at se og tage billeder inden vi gik vidre mod toppen.

 Der er mange mennesker på Takao og især i weekenden kan der være tæt pakkede, men størstedelen vil tage den nemme løsning og køre halvvejs op og ned. En anden grund til at det er så populært er at det er nemt at bestige. Fra bunden og op til templet er vejen belagt med sten, så det er ikke noget der kræver andet end et par gode sneakers. Jeg vil under ingen omstændigheder anbefale man tester om det faktisk kan lade sig gøre i højhælet sko, som det siges. Du vil kun ødelægge dine knæ og ryg. Der ligger en del små forretninger hvor man kan købe mad og drikke og andre souvenirs, så den helt store rygsæk med bjergudstyr er slet ikke nødvendig. Selvføldig er priserne lidt dyrer eftersom det jo skal fragtes derop, men ikke så meget at man bliver ruineret af det. Selv toiletter er der at finde.

Dette er så udsigten fra toppen af Takao. Vejret er meget ustædigt når man kommer op i højderne og det var ingen undtagelse den dag vi var der. Da vi begyndte at gå op var der solskin og omkring 25 grader og da vi nåede toppen var det begyndt at småregne og tordne enormt meget og temperaturen var faldet omkring 10 grader. På en klar dag vil man være i stand til at se Mt. Fuji. Jeg tror man har størst mulighed for det om vinteren hvor vejret er meget mere klart. Sommeren er ofte meget tåget p.g.a varmen og smog og det kan være svært at se langt selv oppe i højderne. Men om vinteren når vejret er koldt og klart og bjergtoppene er sneklædte er det et fantastisk syn.
Som sagt er der flere forskellige ruter på Takao. Man kan også gå gennem skoven hvor man vil komme til en hængebro. Når man har passeret hængebroen kan man vælge at gå ind på ruten op til templet eller man kan fortsætte i skoven og komme ned til et mindre vandfald. Jeg ville gerne have været nede ved vandfaldet, men det var på det her tidspunkt begyndt at lyne og tordne endnu mere end på toppen, så vi valgte at gå ind på tempel ruten for at komme hurtig ned. Da vi kom ned var der fint solskin og næsten 30 grader da det nu var midt på eftermiddagen.

Jeg fik taget rigtig mange billeder den dag. Jeg havde ikke mit store kamera med, det er ganske enkelt for tungt at skulle slæbe op og desuden ville jeg ikke risikere at det gik i stykker hvis jeg skulle gå hen og falde, så alle billederne er taget med min iPhone. Når vi hiker har jeg meget sjældent mit professionale kamera med det er kun hvis vi skal op til vandfald at jeg så slæber det med så jeg der kan tage billeder med lang eksponering, det kan jeg nemlig ikke på min mobil.
Jeg har lavet et album over på bloggens Facebook side med flere billeder fra turen hvis du har lyst til at se dem. Og mens du er over på bloggens Facebook side så husk at klikke på synes godt om.

www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967

Kamakura.

 Igår var jeg en tur i Kamakura. Det tager cirka 1/2 time med tog her fra Yokohama og cirka 1 time fra Tokyo. Kamakura var engang hovedstad i Japan, men idag er det en mindre by med omkring 175.000 indbyggere. Kamakura er omringet af bjerge på 3 sider og Stillehavet. Det tempel jeg besøgte igår hedder Hasedera og der ligger i den gamle del af byen.  Det er et af de store buddhistiske templer og det kan dateres tilbage til år 736. Selve templet er kendt for sin 9,18 meter høje træstatue belagt med guld med 11 hoveder. Det er denne statue templet er bygget til. Udover statuen er stedet kendt for sine hotensiaer der i Japan er et symbol på sommer og regntiden. Desuden er der en hule med flere foskellig rum hvor man kan skrive et ønske og sætte en lille Buddha statue.

 Om sommeren når hotensiaerne er i blomst er der virkelig mange mennesker. Jeg kan huske det første år jeg kom for at se hotensiaerne måtte vi vente i kø næsten 1 time før vi kunne komme op i bakkerne bag ved templet hvor de står. Jeg ved ikke helt bestemt hvor mange buske der er, men et forsigtigt gæt vil være mindst 10.000 planter i blå, lilla, lyserød og hvid. Det er så flot et syn når de står i fuld flor. Da jeg var der i går var der da knap så mange mennesker som første gang jeg så den, men det skyldes nok at de ikke står i fuld flor endnu. Jeg vil skyde på de var omkring 60-70 procent sprunget ud, men det var stadig flot. Det gode ved at der ikke var så mange mennesker var at det var nemmere at stoppe op og tage billeder, man skulle ikke hele tiden bevæge sig for ikke at lave trafikprop på de små stier

 Der står mange monomenter og statuer rundt omkring, både ved templet, i haven og oppe i bakkerne bag ved templet. Især om sommeren når det hele er frodigt og grønt får man den fornemmelse af at de kommer ud fra deres små hjem under træerne og buskene for at hilse på de besøgende. Når man går rundt oppe i bakkerne har man en hel fantastisk udsigt over Kamakura by, stranden og havet som oftes er fyldt med surfere. Der er også en cafe hvis man skulle være blevet sulten eller man kan sidde udenfor med sin egen madpakke og nyde udsigten over Kamakura. Hvis man vælger at sidde udenfor at spise skal man dog passe på ørnene, jeg tror det er musvåger, for de kan være ret så nærgående.

 En stenpagode midt i alle hotensiaerne og en af de små familier der bor under hotensiaerne.

Nu er der selvføldig mange andre ting i Kamakura man kan se ud over Hasedera. Ikke lange herfra står Den Store Buddha, som nok er det de fleste forbinder med Kamakura.
Det største shrine i Kamakura er uden tvivl Hachimangu, som ligger i gå afstand fra Kamakura station. Det er et shinto shrine. Der er en alle midt på den trafikeret vej der fører op til stedet og om foråret blomster 100-vis af kirsebær træer på hver side. At gå op gennem denne alle er et absolut must, især når kirsebær blomsterne blomstere. Kommer man i weekenden kan man være heldig at se et bryllup, en speciel oplevelse da de er meget anderledes end vi er vandt til.
Af andre steder der er værd at besøge kan nævnes Kencho-ji, Engaku-ji og Hokoku-ji som også er bedre kendt som bambus templet. Grunden er at der ved templet er en bambus skov og der ligger et lille tehus hvor man kan købe en kop te og sidde og kige ud på bambus skoven. Et rigtig godt sted at sidde og filosofere.
Man kan også besøge Zeniarai Benzaiten og vaske sine penge i helligt vand så de begynde at formere sig.

Kamakura er omringet af bjerge på 3 sider hvilket gør at der også er mange hikking stier i området. Jeg har personligt gået flere af dem og det er ikke nogen der kræver andet end et par gode sko og at man medbringer en flaske vand da der jo ingen drikke automater er placeret herude. Mange af stigerne fører fra et tempel til et andet, da det var den måde man kom rundt på i tidernes morgen. Kamakura har også en lidt voldlig historier da der i disse bjerge har fundet mange kampe sted mellem forskellig samurai klaner, derfor er der mange gravsteder i klipperne på bjergene. Jeg har hørt at man ligefremt kan finde knogler, men det har jeg aldrig selv gjort og skulle man finde nogle skal man lade dem ligge da mange steder er sidste hvilested for samurai krigere. Jeg har også hørt nogen sige at de har hørt mærkelige lyde og følt sig iagttaget, når de har gået tur derude. Om det er vinden der har spillet en et lille pus eller om der er noget om snakken må vel helt komme an på hvor meget man tror på at der er mere mellem himmel og jord end det man kan se med det blotte øje. Uanset hvad så er Kamakura et rigtig dejligt sted.