Et af mine ynglings steder i Danmark er vestkysten. Jeg elsker den rå natur og det vilde hav der pisker ind mod kysten. Der er verdner til forskel på øst kysten, hvor jeg er vokset op, og så på vest kysten. Af en eller anden grund har jeg bare altid været mest tiltrukket af vestkysten. Så når jeg er hjemme forsøger jeg altid at finde nogen der vil med en tur til vestkysten for så er min lykke gjort.
Sidst jeg var hjemme fik jeg lokket min søster med en tur til Rubjerg Knude Fyr hvor vi gik en lang tur og blev blæste godt og grundigt igennem. Min søster er ligesom jeg glad for at gå ude i naturen og vi havde en længere samtale om hvor priviligeret man er når man har 2 ben og kan gå ud i naturen og opleve det der er omkring os. Det er der mange der enten ikke kan eller tager forgivet at de faktisk kan. Jeg har tænkt meget over det der med at tage ting forgivet. Når noget er lige uden for ens dør bliver man så vant til det at man til sidst ikke ligger mærke til skønheden i det mere og man ser det måske heller ikke som noget specielt mere fordi det er jo lige der hele tiden.
Efter jeg er flyttet til Japan og jeg har rejst, set og oplevet så mange steder i Japan, langt flere steder end jeg har set og oplevet i Danmark kan jeg godt blive lidt ked af det at jeg ikke oplevede så meget af Danmark andet end lige hvor jeg boede, for der er faktisk mange fantastiske steder hjemme i Danmark.
Havet æder sig virkelig ind langs kysten og gør Danmark
mindre og mindre for hver storm der rammer.
Rubjerg Knude fyr.
Rubjerg Knude Fyr blev første gang tændt den 27. december 1900. Dengang lå fyret og gården rundt om fyret hvor fyrpasseren og hans familie boede 200 m fra kysten og der var ingen klitter omkring fyret. I dag står det vel 20-30 meter fra skranten. Fyrtårnet er 23 meter højt og lyste fra fyrtårnet kunne ses op til 42 km væk. Med tiden kom havet og sandet nærmere. Først plantede man fyrreris og marehalm, men resultatet var bare at klitten voksede sig større. Til sidst lå sandet så højt omkring fyret at man til tider ikke kunne se lyset fra fyret ude på havet. Til sidst gav man op og lyset blev slukket den 1. august 1968.
Jeg kan huske at have besøgt fyret mens der stadig var både en cafe og et lille museum der forklarede om sand og sandflugt, men det er også væk nu, dækket af sand. Der har været snakket om at flytte fyret eller hvorvidt man skal lade naturen gå sin naturlige gang og lade det falde i havet. Jeg ved ikke hvad det bliver til. Skal det flyttes skal det hvertfald ikke flyttes til København ligesom Mårup kirke blev det. Det skal blive på vestkysten hvor det hører hjemme og altid har gjort, det er min mening.
Der er 2 vandre ruter der går langs vestkysten og området omkring Rubjerg Knude fyr og klitterne. Og det er jo egentlig ikke så mærkeligt for det er et perfekt område til vandring.
Mårup Kirke står der ikke mere, men det store anker og mange af gravstene hvor flere af dem er over 100 år gammel står der endnu. Så længe det vare, for havet kommere tættere og tættere på. Jeg kan huske der har været mange flere gravsten end der er nu. Nogen er nok blevet flyttet mens andre er faldet ud over skranten og ned i havet.
Jeg fandt disse 2 billeder hvor man kan se hvordan Rubjerg Knude fyr så ud da det blev bygget og var i brug. Der har ligefrem været en køkkenhave hvor de har dyrket kartofler og gulerødder og hvad de nu ellers har spist. Det er virkelig en skærrende kontrast til hvordan det ser ud i dag. Så hvis man vil nå at opleve Rubjerg Knude fyr inden det er for sent skal man til at gøre noget ved det nu for det står ret tæt på skrænten og der skal ikke mange storme til før det er for sent.
Hvad er dit ynglings sted i Danmark ? Er der et sted du er specielt tiltrukket af og hvorfor ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar