Den italienske have i Yamate.

For nogen dage siden var jeg ude at gå en tur der endte med at blive til 10 kilometer. Den boligblok vi bor i er under konstruktion og det kan nogen gange være en ret så slem udfordring for nerverne når de står og borer med et betonbor fra den ene siden og der står en kran lastbil i tomgang på den anden side. Så er det rent ud sagt et mareridt at være hjemme, så jeg føler mig ofte fordrevet fra vores lejlighed. Egentlig skulle de have været færdig den 30 september, men vi har modtaget en skrivelse om at de ikke kan nå det til tiden og de ikke bliver færdig før i slutning af oktober. Så har det stået på i 6 mdr. 

6 mdr. hvor vi har været fuldstændig pakket ind i stilladser på begge sider og ofte kun har været i stand til at vaske tøj om søndagen, men det skal være taget ind igen mandag morgen. Selvføldig har der også været dage hvor de ikke har arbejdet på altan siden og så har det bare været om at få vasket så meget som overhovedet muligt. Jeg hader når det flyder med vasketøj og har derfor altid været godt til at holde det nede, men jeg har ikke set bunden af vasketøjs kurven i meget lang tid. Japanske lejligheder indbyder på ingen måde til at tørre tøj indenfor da de er små, fugtige og utætte. Og jeg vil ikke have mere fugt i lejligheden for jeg synes i forvejen jeg kæmper en hård kamp for at holde det nede. Desuden har vi fået besked om at når håndværkerne arbejder skal gardiner være trukket for så de ikke kan kigge ind i lejlighederne når de går forbi ude på stilladserne og så de ikke føler sig generet af beboerne. Det har så gjort at vi i snart et halvt år har levet i mørke når vi er hjemme, selv midt på dagen og det kan mærkes enormt meget på mit humør og efterhånden ret så korte lunte. Det bliver så ikke bedre af at sommeren har været enormt våd i år og det har ikke været ude vejr. Men her på det sidste har vejret været rigtig godt og luft fugtigheden er igen ved at være nede på et normalt niveaue hvor man ikke føler man har været i bad med tøj på efter at have været ude 5 minutter. Så de sidste par uger har jeg faktisk været ret meget uden for bare for at undgå larmen fra håndværkerne. Og så har det hjulpet gevaldigt på mit humør at kunne gå rundt ude i solen.

Et sted jeg holder meget af her i Yokohama er et område der hedder Yamate. Det er et område der ligger oppe på en bakke top så der er en rigtig god udsigt ud over Yokohama. Desuden ligger der mange flotte huse. Nogen er privat ejet men andre er åben for publikum. Området kaldes også for diplomat kvarteret fordi der bor mange udlændinge i området og det ofte er folk med forbindelser til forskellige ambassader. For omkring 100 år siden lå der flere mindre ambassader i området og en af dem var den italienske ambassade. Idag er der en cafe og der er forskellige kunst udstillinger året igennem. Desuden er der en rigtig hyggelig have man kan gå rundt i og så er der en fantastisk udsigt over Yokohama.

Yokohama er en havne by og det var i Yamate området at de første udlændinge der kom til Yokohama slog sig ned og man kan derfor finde meget om udlændingenens historie i Yokohama netop her i området. Man mærker tydeligt at det er anderledes fra japanske bolig kvartere da det er bygget mange vestlige huse hvoraf mange af dem er bevaret idag og fungere som en slags museum.

Men det er et rigtig hyggeligt kvarter at gå rundt i og der er mange små cafeer hvor man kan købe forfriskninger. Men helt klart et område der er en gåtur værd.

 Den italienske diplomats hus.

 Jeg lå mærke til at i haven var flere af træerne ginko træer

så jeg skal helt klart tilbage om en lille mdr. tid når de har skiftet 

farve til gul. Det er så flotte nogen træer når de står og er knald gule.

 Haven foran huset med springvandet i bunden.

Udsigten ud over Yokohama.

Til sidst vil jeg da lige runde af med en god nuhed. Den 3 spetember var vi tilbage på hospitalet for at få lavet første kontrol efter min mands kræft operation. De lavede en CT scanning og tog diverse blod og urin prøver. Den 17 september var vi så tilbage for at få resultatet som var at alt så rigtig godt ud.
Vi ved nu også med sikkerhed at det ikke har spredt sig til andre organer for så ville CT scanningen vise det på nuværende tidspunkt, men der var ikke noget der kunne indikere at noget var galt så vi var bare super glade. Vi skal selvføldig fortsætte med at gå til kontrol hver 3. mdr. de næste 3 år og derefter hver 6. mdr i 2 år. Men for os var det bare en sejr selv om der er lang vej endnu. Desuden fik vi at vide at såret var helet så fint at han gerne måtte begynde at dyrke sport igen, en rigtig god ting nu efterårets hiking sæson er startet og at han gerne må gå i spa igen. Så alt i alt kunne vi ikke ønske os et bedre resultat for første check up.