Translate

mandag den 24. november 2014

Efterår på Takao.

Jeg har virkelig en høne at skulle have plukket med diverse vejrguder. Tirsdag og onsdag i sidste uge gik jeg og holdt øje med vejret flere gange dagligt og de blev ved med at love klart og sol. Grunden var at mig og min mand ville tage op til Takao som er et bjerg cirka 1 time med tog fra Tokyo. Steder er kendt for sine fantastiske efterårsfarver. Sidst vi var der i foråret begyndte det at regne og vi fik ikke rigtig det ud af det som vi gerne ville, så vi ville selvføldig gøre forsøget igen nu hvor det skulle være godt vejr. MEN da vi stod op torsdag morgen var der bare ret overskyet og vejrudsigten var meget anderledes end den havde været de sidste par dage. Vi blev dog enig om at tage afsted alligevel i håb om at det ville klare op. Det gjore det desvære bare ikke. Da vi nåede toppen var det begyndt at regne, lige som sidste gang vi var der. Var jeg da lige rent ud sagt møg irreteret. Nå men det var der jo ikke så meget at gøre ved. Men trods alt så var det lige så flot som jeg havde forestillet mig det ville være om efteråret, det havde nok bare været bedre hvis solen havde skinnet. Jeg havde sat næsen op efter at skulle have taget mange billeder denne gang da det jo også regnede sidste gang vi var der og det derfor var begrænset hvad jeg fik taget. Men igen igen var det begrænset hvad jeg fik taget da jeg måtte ligge kameraet i tasken for at undgå at der evt kommer vand i kameraet så det går i stykker.
Men jeg nåede da at få taget omkring 50 billeder inden det begyndte at regne for meget. Trods regn og den hurtige nedstigning synes jeg nu alligevel det var turen værd og jeg er glad for at vi besluttede at tage afsted eftersom jeg snart rejser hjem til Danmark på juleferie og derfor ikke når flere efterårsfarver i år. 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar