Goya og gobo.

 I Japan spiser de mange grøntsager. De fleste er kendt stort set alle steder. Men der er 2 grøntsager som er mere specielle og ikke særlig udbredt. Den ene hedder Goya. Den stammer fra Okinawa og kan mest samlignes med en meget bitter agurk. Det er den grønne del man bruger. Indeni er den hvid og fyldt med kerner som skrabes ud. Jeg vil ikke anbefale man spiser den rå i salatskålen, for det smager ganske enkelt ikke godt. De fleste steger den sammen med andre grøntsager og tofu. På Okinawa er goya stegt med tofu og spam (skinke på dåse) nærmest national ret. Stegt og blandet med andre grøntsager smager det faktisk ret så godt og den bliver lidt mindre bitter når den bliver stegt. Selv om jeg har boet herude i over 3 år nu er det først inden for det sidste års tid at jeg rigtig er begyndt at bruge den. I starten vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle stille op med den så jeg undgik den bare. Men nu hvor jeg har fået mere styr på japansk madlavning, så er jeg blevet en flittig brugere af den. Især her om sommerer hvor det er højsæson for goya og den er billig køber jeg den gerne et par gange om ugen og laver noget med den. Den er spræng fyldt med vitaminer især C-vitaminer.

 Goya med tofu og bønnespirer.

1 goya
1 pakke momentofu
200 g bønnespirer
2 æg
2 spsk soya
2 spsk sake
2 spsk mirin

Vask goya. Del den og tag det hvide og kernerne ud. Skær den i skiver. Varm en pande med lidt olie og steg goya og bønnespirer. Pisk de 2 æg sammen og lav røræg, bland med tofu skåret i mindre stykker. Bland goya og bønnespirer i. Tilsæt soya, sake og mirin. Når det hele er blandet godt er det klar til at blive serveret. Serveres med ris.

 Den anden grøntsag er egentlig ikke en grøntsag men en rod. Jeg har forsøgt at finde ud af hvad den hedder på dansk, men så bliver jeg lidt forviret. Her i Japan kalder vi den Gobo. Mit første gæt var at det var skorzerødder. Men jeg er lidt usikker på om det er korrekt for de latinske navne stemmer ikke over ens. På engelsk hedder gobo Burdock root og det latinske navn er Arctium Lappa. Når man slår det latinske navn op på dansk får man noget der hedder Burre. Her beskrives en blomst, men der nævner ikke noget om at rødderne er spiselige eller bruges til natur medicin. Søger man derimod på den engelske udgave af ordet kommer der en masse om roden og ikke så meget om blomsten. Gobo er mest udbredt i Japan og Taiwan hvor den kan købes i supermarkeder. Den indgår i mange retter og er nærmest en daglig spise som kartofler er det for mange danskere. Den kan både steges og koges. Plantes de på friland kan de blive op til 1 meter, men der bliver ikke ret meget mere end 2 centimeter i diameter. Så det er noget af et grave arbejde at få dem op, måske derfor de ikke er så populære andre steder.
Under 2. verdenskrig da der var stor mangel på mad gav japanerne suppe med gobo til krigsfangerne fra USA og England. De vidste ikke hvad det var og de blev meget sure over at de skulle spise planterødder. For japanerne var det meget naturligt og forstod ikke hvad problemet var. Så da krigen sluttede og alle krigs rets sagerne gik igang var et af anklage punkterne den dårlige mad i form af planterødder de var blevet serveret. Hvad krigsfangerne ikke vidste var at japanerne faktisk havde givet meget sund og næringsfuldt mad i for af denne rod og da de fandt ud af hvad det rent faktisk var blev anklagerne om dårlig mad faktisk trukket tilbage. Roden indeholder bl.a. calcium, magnesium, jern og zink. Desuden indeholder den B1 og B6 vitaminer og ude af 100 gram er 5,7 gram fiber. Den bruges også som natur medicin og det skulle kunne hjælpe mod forhøjet blodtryk, dårlig kolesterol, åreforkalkning og så siges den at være god til at hjælpe til vægttab. En af de mest populære retter med gobo er kinpira. Men man kan også lave strimler med en kartoffel skræller og stege den til chips.

 Kinpira.
1 gobo
1 gulerod
1 spsk chili i tynde strimler
1 spsk soya
1 spsk sake
1 spsk mirin
1 spsk sesamfrø

Skræl gobo og gulerod og skær dem i tynde strimler. Steg dem på en pande med lidt olie. Tilsæt chili og rør og rundt. Tilsæt soya, sake og mirin og lad det stege indtil væsken er fordampet. Hæld det over på en tallerken og drys med sesamfrø. Det skal gerne laves et par timer før det skal serveres så det kan nå at blive koldt.

Man kan også få Gobo te. Det er en brun te der kan drikkes både varm og kold. Personligt kan jeg bedst lide den kold. I supermarkeder sælges den fra sektionen med andre teer, men går man på apoteket sælges den ofte som natur medicin til hjælp til vægttab. Men uanset hvad så smager det godt og hvis man er den store tedrikker kan jeg anbefale at tage en pakke med hjem som souvenir hvis man har været på rejse i Japan.