Translate

tirsdag den 24. januar 2012

Koldt vejr.

Så er vinteren også kommet til Japan. Det har sneet i nat, men ikke så meget at det bliver liggende man kan kun se det på hustagene. Det er også meget tørt, kun omkring 30 % i luftfugtighed, selv almindelig bodylotion kan ikke hjælpe mere, vi er gået over til at bruge olie. For slet ikke at tale om alt det balsam jeg bruger i øjeblikket til mit lange hår.
Om vinteren er det for tørt og om sommeren er det for fugtigt. Heldigvis vare begge dele kun et par mdr om året.
Her er koldt og det bliver så ikke bedre af at det trækker meget omkring døre og vinduer. Jagpanerne kunne godt lære lidt om isulering af huse og lejligheder.
I sidste uge var der cirka 50 grader forskel på det varmeste og koldeste sted her i Japan. Oppe nord i Hokkaido blev der målt minus 29 grader og samme dag blev der målt 19 plus grader på Okinawa. Jeg synes det er ret vildt der kan være så stor temperatur forskel i det samme land.
Der er nok ikke mange der vil forbinde Japan med værende et godt sted for ski sport, men det er det faktisk. Oppe nord på og på vestsiden af Japan får de meget sne og det er bjerge, så det er populære skisports steder. Nogle steder oppe på Hokkaido har de fået op til 4 meter sne, jeg er lidt glad for vi ikke bor der oppe.

Fra torsdag til fredag tager vi på spa hotel, min mand har fundet et godt tilbud på et hotel i Hakone hvor de har privat spa der ligger i forlængelse af værelset. Jeg glæder mig til at komme i spa igen. Vi har ikke haft tid til det endnu siden jeg kom tilbage til Japan, pga min mands nye arbejde. Men nu skulle det være for vi går begge og småfryser.

Jeg er begyndt i skole igen, ved en international organisation her i Yokohama hver mandag og onsdag og om lørdagen i en kirke hvor de tilbyder gratis undervisning for udlændinge. Jeg var lidt skeptisk i starten, men nu efter at have været der et par gange er jeg faktisk blevet glad for at komme der. Det er nogle gode lærer og det bedste er at de er bedre til at snakke engelsk end det andet sted jeg går.

Lige nu glæder jeg mig bare til det bliver noget varmere i vejret så det bliver mere behageligt at gøre noget udenfor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar