Reflektioner

I torsdags stod jeg inde ved Yokohama stationen og ventede på min mand der skulle hente nogle papirer på boligkontoret.
Der er et bestems sted hvor folk der venter og skal mødes med nogle altid står, det er et offentlig ventested fordi alle ved hvor det er. Og mens jeg stod der og ventede havde jeg rig mulighed til at studere alle de forskellige mennesker der gik forbi, jeg har før gjort det når jeg står og ventede på min mand og det er fankisk ret sjovt. Det er en stor station så uanset hvornår er det en myretue af mennesker der skal frem og tilbage.
Det første der slår en er hvor velklædte størstedelen er, nogle ligner nogle der lige er trådt ud af et modemagasin, en ting kan man hvert fald sige om japanere de er pæne velklædte mennesker. Det kan godt føles lidt ligesom at komme ind med 4 toget fra landet til storbyen, jeg har bare ingen mulighed for at tage 5 toget hjem igen. Om morgen og om aften er der mange forretningsmænd i dyre Amarni jakkesæt med tilhørende attachetasker. De har alle dagens finans nyheder under armen og selv om de ikke er nået ind på kontoret endnu har de allerede været igang over mobile flere timer og allerede afsluttet dagens første million aftale. Så er der alle skoleeleverne i deres uniformer der fortæller hvilken skole de kommer fra. Her i Japan bliver der stadig brugt skoleuniformer, især hvis der er en privatskole man går på. Det er ikke alle skoler der er blandet, der findes stadig pige og drenge skoler. Pigernes uniformer består af miniskørt, skjort og jakke. Nogle af de der miniskørter er virkelig korte, de stopper midt på lårene. Jeg synes det er en god ide med skole uniformer, fordi det ikke er alle forældre der har råd til at købe dyrt mærketøj til deres børn, flere gange om mdr. Men samtidig har jeg så ondt af nogle af de der piger når man ser dem komme og det er hunde pivende koldt og vinden står lige ind på deres bare ben fordi de skal være reglementeret klædt i deres uniform.
Drengenes uniformer er bukser, skjorte og jakke, der er nogle der har en uniform der er sort med guldknapper og så ligner det en uniform fra et militærakademi, men min mand siger der er en uniform fra en meget dyr privat drengeskole.
En anden ting jeg har lagt mærke til er at mange piger/damer går i højhælet sko eller støvler, men når man kigger på hvordan deres fødder vender og hvordan de går kan man se de går helt forkert og mange af dem er hjulbenet. Jeg står tid og tænker på hvor mange timer om dagen de skal løbe rundt på de hæle og hvor ødelagt i benene de er om aften når de kommer hjem og så tanken om at i morgen skal de gøre det hele om igen. Så er det jeg står og priser mig lykkelig over mine Adidas sneakers der er så behagelig at have på, når man er på langfart.
Så er der dem der falder lidt uden for kategori, det er de unge der klæder sig for at gøre op med de pæne normer og forestillinger om at de skal være robot mennesker der knokler fra morgen til aften dag ud og dag ind. De kan være meget farvestrålende i deres lårkorte bukser med mønstrede strømpebukser og store pelsstøvler med det seneste nye inde for designer tasker svingende over armen.
Det er meget lærrigt at stå og betragte folk når de haster forbi i forsøget på at nå alle dagens gøremål, så man ikke starter dagen imorgen med at være bagud.
I Japan anses det for uhøflig at kigge mere end 1 eller 2 sekunder på nogle man ikke kender, men lige der ved ventemuren er det nemt at komme til at stå og kigge ud over menneskemassen og studere dem lidt nærmere mens man står og spejder efter den man venter på.