Translate

søndag den 12. november 2017

Ugen der gik #17

Dagens sidste gøremål er gjort, jeg har lige været nede med affald. Man kan godt mærke kulden begynder at bide lidt i næsen især om aftenen, så jeg tror badekaret skal fyldes så jeg lige kan ligge og tø op inden jeg skal under dynen og en ny uge tager sin begyndelse. 
I mandags tog jeg mig lidt tid til at nyde de små ting og gå en tur efter arbejde. Jeg havde taget mit kamera med, det kunne jo være jeg fandt noget interesant. Egentlig ikke hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg synes det er ret svært at blive inspireret af et sted hvor man har gået mindst 117 gange før og det hele bare er blevet for hverdags-agtig. Jeg ser ikke med de samme øjne mere som da jeg lige var kommet herud og hvor alt var nyt og spændende. Jeg er noget til et punkt hvor det bare er...........totalt hverdag. Derfor får jeg ikke rigtig taget nogen billeder mere og det er egentlig lidt irreteret for jeg synes det er en dejlig hobby at have. Men lidt billeder fra Minato Mirai området blev det da til og jeg rundede da også lige Nihon Odori for at se om de store ginko træer var blevet helt gule. De var ikke helt gule endnu, men de var godt på vej.





I torsdags tog min mand og jeg til Yamanashi. En rigtig dejlig tur som du kan læse om lige her, hvis du ikke allerede har fået læst indlæget.
http://dagbogfrajapan.blogspot.jp/2017/11/efterar-langs-tokaido-stien.html



Jeg holder meget af Fuji. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men det gør jeg bare. Den første sne er begynde at falde på toppen, men det virkede lidt komisk på en eller anden måde. For hvis du kigger på billedet så er der en meget tydelig stribe der ser ud som om den er malet på, men det er nyfalden sne.


Nok det bedste billede jeg fik taget den dag er det her. For mig er der noget magisk over det. Den måde man følger stien ind i billede og den måde lyset falder på stien, som om der venter noget helt fantastisk for enden. Hvilket der jo i øvrigt også gjore da vi nåede op på toppen. Men måske det kun er mig der kan se det.

Hvordan har jeres uge været ? Jeg håber I har haft en god en af slagsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar