Translate

mandag den 23. oktober 2017

Ugen der gik #14

Der har været stilhed et stykke tid nu og det skyldes flere ting, mest arbejde og at jeg er blevet rykket i fra flere sider og dermed ikke har haft så meget overskud.
En anden ting er det der skulle have været vores flytning. Den korte udgave er at vi ikke er flyttede og stadig bor i lejligheden. Den lange version startede den dag min mand havde hentede nøglerne inde på ejendomsmæglerfirmaets hovedkontor. Her fik han nogen ting at vide som vi ikke var blevet fortalt og mange af de ting den lokale ejendomsmægler havde sagt til os især om comunnity organization var løgn også selv om vi spurgte ind til det flere gange. Vi vil helst undgå at skulle have noget med dem at gøre og det fik vi at vide ikke var noget problem. Hvad vi ikke fik at vide var at hvis vi ikke ville være medlem måtte vi ikke smide vores affald ud på fællespladsen, men måtte hyre et privat firma til at komme og hente vores affald. Desuden skulle vi 2 gange om måneden være med til at gøre rent og holde orden i en park bag ved boligområdet. Men da ingen af os er hjemme i weekenden er det os stort set umuligt at overholde de pligter. Min mand kan ikke ændre hans fridage fordi det påvirker alle andre på hans arbejdsplads og jeg vil ikke opgive min japansk undervisning for at gøre rent i en eller anden park. Så 2 dage før vi egentlig skulle flytte tog vi den hård beslutning at annulere kontrakten med det argument at de havde løget for os omkring ting vi havde spurgt ind til og at de undlod at fortælle os flere andre ting indtil vi havde skrevet kontrakten. Heldigvis acceptere de og vi fik vores penge tilbage. Men jeg har simpelthen været så skuffede. Skuffede over at blive løget over for af mennesker der lever af at folk vil bo i deres boligere, men også skuffede over  ikke at flytte over i huset for jeg ville simpelthen bare så gerne have haft den lille have. Men med den community organnization ved jeg også bare at vi med tiden ville blive kede af at være der fordi vi ville være blevet frosset totalt ud og set ned på.
Men hvad er de her community organnizations ? Det er lokale grupper på en vej eller et nabolag. Det er noget der stammer fra meget langt tilbage i tiden hvor man var afhængig af at ens naboer hjalp en fordi der ikke var nogen form for offentlig hjælp som der er i dag. Men dengang var tiden også en hel anden end den er i dag. Dengang arbejdede man ikke på forskellige tidspunkter af døgnet og i weekender og helligdage. Jeg har spurgt flere af mine japanske venner  hvad de synes og ingen af dem havde noget positivt at sige om de her lokal grupper. Det er tidsspild og det er svært for især yngre mennesker at finde tid til det. Mange af de her lokal grupper består af pensioniser der ikke har noget bedre at få tiden til at gå med og det er helt fint så længe de ikke forventer og forlanger at yngre mennesker med børn, arbejde og en travl hverdag også skal finde tid til deres møder om hvis tur det er til at feje vejen eller klippe buskene. Hvis alle nu bare ordnede det der er på deres grund så var alt det fis ikke nødvendigt.
Min mand fandt en undersøgelse på nettet foretaget af en af de store japanske aviser omkring folks holdning til de her grupper, 60 % mente at tiden helt var løbet fra de her grupper og der ikke mere er brug for dem. Kun 15 % mente der rent faktisk stadig er et behov for de her lokal grupper. Mange tror da også at de her grupper om 15-20 år mere eller mindre er væk, især i storbyerne.

Lige nu raser tyfonen Lan udenfor. Det er ret usædvanligt at vi bliver ramt af en tyfon i oktober og at den er så kraftig som den er. Ned ved Ise-området har de fået 860 mm regn på 48 timer. Jeg tror på nuværende tidspunkt at det har regnet i 4-5 dage og før det havde vi kun et par dage med tørvejr, men ellers har det regnet rigtig mange dage her i oktober. Vejret har været virkelig mærkeligt i år på mange områder. I sommers havde vi tørke, vi har ikke rigtig haft noget efterår. Det er regnet væk og temperatuerne ligger på noget der minder om midt i december. Normalt begynder vi ikke at have varme på før i slutningen af november, men vi har allerede haft tændt for varmen et par gange nu.

Nu har det hele faktisk ikke været ren elendighed her de sidste par uger. Det er næppe gået nogen forbi at vi har haft fint besøg af vores kære kronprinsepar herude. I den forbindelse var vi via Den Danske Klub inviteret til reception på ambassaden hvor de lagde vejen fordi på vej til middag med det japanske kronprinsepar. Nu har jeg møde kronprinsen før i 2011, men det var første gang jeg så kronprinsessen og jeg kan kun sige hun er lige så gude smuk i virkeligheden som hun er på alle de billeder man altid ser i diverse ugeblade.
Det er altid en stor oplevelse at blive inviteret indenfor på ambassaden når der er de her arrangementer. Det er dejligt at vi ikke bliver glemt og at være med til at skabe opmærksomhed omkring Danmark i Japan og som jeg forsøger at skabe opmærksomhed omkring Japan i Danmark


Hvordan har de sidste par uger været for jer? Forhåblig mere muntre end de har været herude.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar