Translate

søndag den 3. september 2017

Ugen der gik #9

Ikke nok med det er blevet søndag, august er også blevet til september og det betyder at vejret er blevet langt mere behageligt. Stadig dejligt varmt, men uden den høje luftfugtighed der ellers kendetegner den japanske sommer. Hvor jeg nyder dagene når det altså ikke lige regner, hvilket det har gjort en hel del her på det sidste og med en tyfon, den 15. i år, på vej er der udsigt til mere regn med mindre den drejer af og bliver ude i Stillehavet, men nu må vi se hvad den vil. 
Det har været en hektisk uge på mange punkter, især arbejde og min japansk undervisning er i dag startede op igen efter sommerferien. Det var egentlig ret dejligt at være tilbage på skolebænken og starte op på undervisningen igen. 
I torsdags blev det dog tid til en tur til Tokyo. Jeg skulle egentlig have været afsted i mandags, men så kunne hende jeg skulle følges med ikke alligevel og så spurgte min mand om jeg ikke kunne vente til torsdag så vi kunne tage derop sammen når jeg var færdig med arbejde. Så det blev en eftermiddags- og aften tur i stedet for. Jeg skulle op på Den Danske Ambasade efter mit nye pas som var ankommet. 3 uger tog det. Jeg var egentlig lidt overrasket over at det gik så hurdigt.
Bagefter gik vi ned på en sandwich bar som jeg havde fundet på min GPS. Den viste sig at leve helt op til forventningerne og anmeldelserne. Stedet hedder King George Sanswich Bar og ligger i Daikonyama, samme område som ambasaden. Det var nogen virkelig store og lækkre sandwich med lun ristede sandwichbrød. Jeg fik en kyllinge sandwich med honning-sennup dressing og der var ikke sparret på noget. Et virkelig lækkert sted jeg kun kan anbefale hvis man er i Daikonyama området. Vi havde lidt svært ved at finde det for der står kun en tavle udenfor med navnet på steder. Man skal hen langs huset hvor det ligger og op af en træppe bag i huset for at komme op til selve restauranten. Det er rigtig hyggeligt indrettet med gamle ting og tæpper på gulvene. Man føler ikke det er en restaurant, men mere som om man er kommet hjem til ejeren og han laver mad til dig. Om dagen er der sandwichbar og om aften er der bar fordi ejeren er uddannet bartender.
Efter vi havde spist sen frokost, næsten aftensmad blev vi enig om at gå ned til Omotesando for at spise dessert på Aoyama Flower Cafe. Jeg har været der 1 gang før og det blev med det samme min ynglings cafe i Tokyo og er det stadig.
Vi fik urtete og french toast med frugt til dessert, det var så lækkert. He he, de kom til at tabe en af skiverne på min mands dessert så den fik vi gratis. Min mands dessert var ikke helt den samme som min. Den lå på en mere flad tallerken som egentlig mindede mest om et lille spækbræt. 
Men maden smagte lige så godt som første gang jeg var det, så der ender jeg helt sikkert igen en dag.
Her er det indlæg jeg skrev om Aoyama Flower Cafe efter jeg havde været der første gang.


 Min kyllinge sandwich på King George Sandwich Bar.


French toast fra Aoyama Flower Cafe.

Som det nok er gået op for de fleste så affyrede Nord Korea i tirsdags et langdistance missil der fløj over Hokkaido og landede i Stillehavet og i dag har de så prøvesprængt en a-bombe der var så kraftig at det skabte rystelser der svare til et jordskælv på over 6 på richterskalaen. Stemningen her i Japan er mildest talt meget anspændt og nedtrykt. Jeg kan mærke det og høre det og jeg ville lyve så vandet driver hvis jeg sagde at den nuværende situation ikke også bekymre mig. På det sidste har Nord Korea affyrede flere og flere missiler i retningen af Japan og det skaber stor frygt hver gang fordi ingen rigtig ved hvad Kim Jong-un egentlig har og ligger inde med. Landet har i mange år stille og roligt udviklet deres atom og missil program i skyggen af andre konflikter der har gjort at fokus har været andre steder end lige på Nord Korea og det betaler vi prisen for lige nu. Jeg synes det er svært at se en løsning på denne sprængfarlige konflikt. Der er i forvejen så mange sanktioner mod Nord Korea at det internationale samfund ikke har ret mange muligheder for flere sanktioner. 
Mange spørger også om hvorfor vi ikke snart angriber Nord Korea og sætter dem på plads. Med mindre Nord Korea direkte angriber Syd Korea, Japan eller USA ( Guam, en ø i Stillehavet som hører under USA og som Nord Korea med et langdistance missil godt kan nå ) tror jeg bare ikke det er vejen frem. Jeg har siddet og fulgt med på CNN det meste af eftermiddagen efter jeg kom hjem, men jeg synes ikke rigtig jeg er blevet klogere på situationen og hvad der er det rigtige at gøre. Jeg ved fra japanske medier at Abe her til aften har talt med Trump og Abe har givet stærkt udtryk for at han ikke ønsker at USA skal indlede et angreb mod Nord Korea fordi det vil have fatale konsekvenser for nabolande som Japan og Syd Korea. Men et eller andet er der nødt til at skulle gøres nu. 
Da jeg flyttede her ud i 2010 tænkte jeg ikke så meget over at Nord Korea var et naboland. Jeg har altid opfattet Nord Korea som et ekstremt fattigt land der udnytter og hjernevasker befolkningen, men jeg har ikke før nu opfattet Nord Korea som en trussel mod verdensfreden. 
Efter det store jordskælv i marts 2011 fik jeg jordskælvs alarm på min telefon. Jeg synes det var lidt mærkeligt og selv om jeg nu synes det er meget normalt fordi den faktisk kan nå at udsende en alarm flere sekunder inden et jordskælv, men mere skal der egentlig heller ikke til for at advare folk og gøre dem opmærksom. I tirsdags fik jeg endnu en alarm på min telefom, en missil alarm. Det er en tilføjelse til allerede eksisterende alarmer så som jordskælv, tsunama, jordskred og andre katestrofer. Den kunne jeg godt mærke jeg ikke rigtig kunne komme overens med. De andre alarmer er for at advare mod naturkatestrofer som vi ikke kan gøre så meget ved, men en missil alarm. Hvis den går i gang betyder det jo at vi bliver angrebet. At et missil er på vej og potientielt kan lande i en vis radius af hvor jeg befinder mig. Den har jeg virkelig ret svært ved at forholde mig til og det kan jeg mærke på stemningen herude at rigtig mange andre også har. 
Den 1 september er National Katestrofe Dag her i Japan. Det er en dag hvor der holdes store redningsøvelser over hele landet og hvor man kan deltage i forskellige arrangementer vedrørende hvordan man forholder sig ved jordskælv og katestrofer skabt af et jordskælv. I år handlede det mest om hvordan man skal forholde sig til et evt. missil angreb. At det vigtigeste er at søge under jord, men ud over ved stationer er der bare ikke ret mange steder man kan gøre det :/ :/
Men jeg håber seriøst aldrig at det kommer til det. Jeg har altid forsøgt at slå koldt vand i blodet omkring hele situationen med Nord Korea fordi jeg altid har troede det internationale samfund aldrig ville tillade at det kom så vidt, men noget i mig er ikke så sikker længere.

Jeg håber I har haft en mere fredsfyldt uge end den vi har haft herude. Pas godt på jer selv.

4 kommentarer:

  1. Kære Inger-Marie

    Tusinde tak for dine mange og informative indlæg her på bloggen. Jeg startede med at læse i sommer, og er nu nået igennem dem alle. Hvor har det været spændende at følge dig. Jeg synes jo næsten at jeg kender dig, så nu er det vel fair, at jeg fortæller lidt om mig/os :-)

    Jeg er en helt almindelig dansk mand, som er gift med en japaner (ligesom du), I løbet af sommeren har vi talt mere og mere om, at flytte til Japan i et par år når mine drenge (fra tidligere ægteskab) begge er blevet studenter. Det bliver den yngste nok i 2022 vil jeg tro.

    Min kone Kanae har sin mor, og 3 søskende i Japan, og hun savner selvfølgelig sit hjemland en gang imellem. Kanae er sygeplejerske og taler næsten perfekt dansk, og vi taler dansk sammen. Målet for os er, at købe et hus på landet, og tage derud et par år for at sætte det i stand, og give mig en mulighed for at lære landet (og sproget) at kende.

    Dette vil også være praktisk den dag, hvor Kanaes mor ikke kan have sit hus i Tachikawa (nær Tokyo) længere, for der vil det være rart, hvis vi har et sted at komme til. En af idéerne hermed er også, at vi kan tage os mere af Kanaes bror, som er handicappet, når vi ikke længere kan være sammen hos Kanaes mor.

    Vi er dog (i modsætning til dig jo) fast besluttet på, at vi skal tilbage til Danmark efter et par år fordi jeg har mine drenge og min familie her, men også fordi jeg ikke vil få lov at arbejde i Japan, og da det er mig der har den primære indtægt er det jo svært at undvære i meget lang tid. Endelig tror jeg, at Kanae er blevet "alt for dansk" til at acceptere de krav man stiller til sygeplejesker i Japan. Hun er blevet alt for kritisk og selvstændig i forhold til det hun laver. Hun er specialsygeplejeske, og kan derfor måske få et undervisningsjob i Japan, men også det taler for, at hun tager tilbage til Danmark for at lære mere om sit speciale efterfølgende.

    Jeg håber, at det efterhånden er blevet behageligt klima i Yokohama, og at du og din mand har det godt på trods af truslen fra Nordkorea og fra den utæmmelige natur du skriver så godt om.

    Ha en rigtig god dag, jeg håber at vi skrives ved en dag.

    De bedste hilsner Henning, hjemme fra Danmark :-)

    SvarSlet
  2. Hej Henning,
    Tusind tak for din kommentar. Hvor blev jeg glad for at høre du har læst alle mine indlæg, det må have taget lang tid at komme igennem.
    Jeg kan godt forstå din kone savner Japan en gang imellem og familien herude. Sådan har jeg det også.
    Det lyder interessant med at købe et hus herude så I har noget at bo i når i opholder jer herude. Det er også bedre og billigere hvis I er her i længere tid efter I e færdig med at sætte det i stand.
    Jeg tror ikke din kone skal være bange for ikke at kunne finde et job herude som sygeplejerske, dem er der nemlig stor mangel på. Og som specialsygeplejerske med års erfarring vil de nærmest slås om at få hende. Men ja, det vil helt sikkert i starten blive et omvendt kulturchock for hende for der er mange ting der er anderledes på et japansk sygehus i forhold til et dansk sygehus.
    Jeg er ret sikker på du gerne må arbejde mens I er herude. Da jeg fik mit visa og opholdstilladelse gav det mig også lov til at arbejde med det samme hvis jeg ville, men det startede jeg dog først med efter 1 års tid da jeg følte at jeg var faldet så godt til at jeg kunne overskue det.
    Men start med at bruge tid og kræfter på at finde et hus og få det sat i stand, så kan alt det komme hen af vejen.

    Jo, vejret er blevet langt mere behageligt. Det er dejligt at tænke på at efteråret er på vej og der er et helt år til næste sommer nu.
    Jeg håber også at situationen med Nord Korea falder til ro og bliver mere stabil, selv om det er lidt svært at få øje på i øjeblikket.

    Ha en dejlig weekend hjemme i Dk.

    De bedste hilsner fra Japan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Inger-Marie

      Tak igen for svar :-)

      Vi overvejer lidt at komme til JP til jul, men da jeg netop har mistet mit job skal jeg også lige have styr på den del først, inden vi bestiller en rejse.

      Hvis du har mulighed for/lyst til at skrive direkte til mig på henningolsen2630@gmail.com, så kan jeg måske også skrive til dig, når der begynder at melde sig en masse spørgsmål om hvordan man lige gør når nu man skal til JP og bo :-)

      Vi tales ved.

      Ha en god dag - Henning

      Slet
  3. Hej Henning,
    ikke noget problem :-)

    SvarSlet