Translate

søndag den 13. august 2017

Ugen der gik #6

Det har været en stille uge fordi det er ret varmt og luftfugtigheden er virkelig høj. I morges da jeg gik ned til toget lå den på 94 % og temperaturen var lige omkring 28 grader klokken 8.45, men den var over 30 grader inden vi nåede middag. Problemet er at når det er så varmt og luftfugtigheden er så høj har jeg ofte svært ved at trække vejret når jeg går udenfor. Det er åbenbart ikke en unormal tilstand når vejret er som det er lige nu for jeg er ikke den eneste der døjer med det. Tung, kvælende varm luft, endnu en grund til at glæde sig til at august er over. Luftfugtigheden falder normalt i midten af september så det igen er til at være udenfor uden at føle man er i bad med tøj på. 
Det blev dog til en enkelt udflugt til min ynglings festival der blev afholdt i starten af denne uge. Det er lanterne festivallen i Hachimangu shrine i Kamakura. Jeg holder så meget af den festival. Lanternerne er håndmalet og mange af dem er virkelig flotte og farvestrålende. Jeg var dog lidt skuffet i år fordi rigtig mange af lanternerne kun var tekst eller ligefremt kun 1 kanji tegn. Der var lidt langt mellem de flotte og farvestrålende lanterner som jeg så godt kan lide. Men en ting der aldrig skuffer er når de ved 18.30 tiden begynder at gå rundt og tænde lanternerne. Det er så hyggeligt når de levende lys tændes når det begynder at blive mørkt og det er nok derfor jeg så godt kan lide netop denne festival.

 Indgangen op til Hachimangu.
I april er der sort af mennesker fordi træerne man kan se
er kirsebærtræer.









Når der er de her festivaller er der ofte også Ikebana udstilling. Ikebana er japanske blomsterdekorationer hvor man bruger årstiden blomster. Der bruges ofte ikke særlig mange blomster, men de er stadig overdådige og elegante. Jeg vil egentlig rigtig gerne lære ikebana kunsten, men det er en ret så dyr hobby fordi blomster er en ret dyr fornøjelse her i Japan, så jeg nøjes med at kigge og tage billeder af hver eneste dekoration når jeg ser dem.




Jeg var også lige en tur forbi søen, der i øjeblikket er dækket af et tykt lag lotusblomster og blade.
Jeg synes lotus blomsten er en af de flottes blomster der findes. Sart, elegant og yderst smuk.




 Hachimangu shrine.

 Jeg blev meget betaget af denne ældre dame med stok som hun kom der 
i sin yakuta og med håret sat op.

Jeg er bare ikke god til at tage billeder af mennesker. Jeg synes jeg overskrider en 
personlig grænse ved at rette kameraet mod andre. Derfor bliver det mest til billeder
bagfra. Og så synes jeg at person billeder bliver bedst i sort-hvid, jeg ved ikke hvorfor.



Hvordan har ugen været hjemme i Danmark :-) eller hvor du nu befinder dig ?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar