Translate

onsdag den 19. november 2014

Krysantemum festival ved Yushima Tenman-gu.

I sidste uge tog jeg toget op til Tokyo. Det er faktisk første gang jeg tog til Tokyo efter at vi flyttede i sommers og turen derop var da også betydelig længere end før hen, så det tog lidt over 1 time inden jeg nåede til Tokyo. Jeg var taget derop for at se en krysantemum festival ved et shrine der hedder Yushima. Mange tror at kirsebær blomster er Japans national blomst men det er faktisk forkert, kirsebærblomster et Japans national træ. Det der der i mod er Japans national blomst er krysantemum og derfor en blomst der dyrkes i stor stil herude.
Krysantemum er også Kejserens symbol og det er derfor man ofter finder en guld krysantemum ved helligedomme i Japan og på toriier ved indgangen til helligedomme. Så krysantemum er en meget populær blomst i Japan og der findes adskillige krysantemumer festivaller sted hvert år.
Yushima Shrine er tilegnet Tenjin som er en mytisk figur der står for lærdom. Stedet ligger da også meget tæt på Tokyo Universitet og er et meget populært sted for de studerende. 
Stedet kan dateres helt tilbage til år 458, men har flere gange været under ombygning for at gøre det større som det er den dag idag.
Omkring febuar/marts er der også en stor festival når blomme træerne er i blomst. Tenjin skulle have været ret glad for denne blomst og derfor ses den også som et symbol for ham.

 Rød/gul/orange krysantemum.

 Gul og lyserød krysantemum.

 Yushima Tenman-gu Shrine.

 Ema. Det er en lille træ plade hvor på man skriver et ønske 
og hænger op. I april mdr. er her fyldt med studerende fra 
Tokyo Universitet der skriver ønsker om en god eksamen.

 Bro fyldt med krysantemumer i flere forskellige farver.

 Samurai med tøj lavet af krysantemumer.



 Hvid kugle krysantemum. 

Mini bonsai med små lyserøde krysantemumer.
Jeg ville så gerne have haft den, men den var ikke til salg, øv bøv.

1 kommentar: