Translate

lørdag den 6. september 2014

Nudler med hvidkål.


Det er stadig meget varmt og for mit vedkommende forsvinder lysten til at spise det helt store dermed også. Jeg får derfor spist en hel del nudler i mange forskellige variationer lige for tiden. Det er nemt at lave og hurtigt at lave og skulle der blive lidt til overs smager det lige så godt koldt dagen efter.


Nudler med hvidkål ( 1 person ).

250 g kogte nudler
1/4 hvidkål
1/2 gulerod
100 g bønnespirer
100 g forårsløg
sesamolie
1/4 kop grøntsagsboullion
salt og peber
1 fed hvidløg i skiver

Hvidkål skæres i grove stykker. Guleroden skæres i stave. Hvidkål, gulerod, bønnespirer, forårsløg og hvidløg lynsteges på en varm pande med sesamolie. Når hvidkålene begynder fa falde sammen tages det af panden. Nudlerne kommes på panden sammen med grøntsags boullion og det hele blandes med grøntsagerne. Når vandet er fordampet smages til med salt og peber. Drys med sesamfrø lige inden servering.

Kan man ikke lige finde nogle nudler kan man sikkert også bruge spaghetti i stedet for.

Sesamolie er den mest brugte olie i Japan og den er heller ikke særlig dyr i forhold til i Danmark. Jeg er blevet ret glad for at bruge sesam olie, det smager bare af mere end raps olie eller mad olie som nok er det mest brugte i Danmark. Japanerne bruger generalt ikke meget olie i deres madlavning da meget af deres mad bliver kogt eller dampet. Det eneste jeg lige kan komme i tanke om hvor de ikke bruger sesam olie ( når de bruge olie ) er til tempura som er friture stegt grøntsager eller stykker af fisk.
Håber du har fået lyst til at prøve eller at det har givet dig inspiration til at prøve noget ligende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar