Translate

onsdag den 12. marts 2014

3 års dagen.



Før og efter billede fra Tohoku.


I går var det 3 år siden at Japan blev ramt af jordskælvet der medførte en tsunami og en atomulykke.
3 år................men jeg husker det stadig lige så tydligt som skete det bare for et par dage siden. Jeg havde boet i Japan 2 1/2 mdr. da det skete, så for mig var det meget skræmmende for jeg vidste virkelig ingenting overhovedet om hvad man skal gøre i sådan en situaton og jeg forstod ikke sproget. Jeg er evig taknemlig over at min mand havde fri den dag og at vi var hjemme i vores daværende lejlighed da det skete, så jeg ikke skulle gå igennem den værste dag i mit liv alene.
For mig er det en hård dag at komme igennem, det er en af de dage man ønsker man bare kunne rykke ud af kalenderen og så har den aldrig eksisteret, men det kan jo desværre ikke lade sig gøre.
Når jeg tænker tilbage så er det jeg husker mest alle de efterskælv der kom de næste 3 mdr. I dagene efter var der efterskælv stort set hver time døgnet rundt. Det var meget hårdt for man får ikke sovet noget, for man fare op hver gang det ryster og tænker om det er et nyt stort skælv og om man skal løbe ud af lejligheden. Der gik næsten 5 dage inden jeg sammenhængende fik sovet mere end et par timer, det er meget nedslidende og stresset når alting samtidig er så usikkert.
5 dage efter fik jeg et nervesammenbrud. Min mand havde nattevagt på det tidspunkt. Efter vi havde spist aftensmad siger min mand til mig at nu skal jeg gå i bad mens han stadig er her. Da jeg kommer ud  fra badet græder og ryster jeg så meget over det hele og tigger og beder min mand om jeg ikke kan komme med ham på arbejde for jeg vil ikke være alene. Men det kan jeg ikke for min mand arbejder på en militær base og det tager et par dage at skaffe de nødvendige papire for gæster at kunne komme ind, så det ender med at han ringer til sin boss og forklare situationen. Heldigvis er det i orden at han bliver hjemme,så jeg ikke skal være alene natten igennem. Det tog lang tid for mig at komme oven på igen. Jeg er blevet bange for mørket og i starten sov jeg kun i fuldt oplyste rum. Idag går det bedre, men vi bruger stadig en lille lampe man sætter i stik kontakten og så lyser den natten igennem og vi har en sensor lampe der lyser op ved bevægelse. Jeg er ikke bange for at være alene om aften når det er mørke, jeg er heller ikke bange for at gå ude efter mørkets frembrud, selv om jeg sjældent gør det hvis jeg er alene. Men jeg er bange for at sove i total mørke.
Japan bliver ramt af cirka 90% af alle jordskælv i verden, omkring 1200 om året. I 2011 blev der registreret over 5000 jordskælv efter dem 11 marts. Det har taget lang tid for jorden om at falde til ro og det er først inden for det sidste års tid vi igen har nået en tilstand magen til den før jordskælvet. Der er jordskælv hver dag i Japan, men de er som regel så små at mennesker ikke mærker dem. Nu mærker jeg måske kun et jordskælv 3 til 4 gange om året, men det kommer selvføldig an på hvor man bor i Japan.
Da vi stadig boede i Danmark og da vi begyndte at tale om at flytte herud spurgte jeg min mand hvordan føles et jordskælv. Det er faktisk lidt svært at forklare, det kan nok bedst sammenlignes med at være fuld og det hele køre rundt. I et jordskælv er det bare ikke en selv der køre rundt, men jorden du står på. Min mand sagde at han havde det bedst med at der var nogle små jordskælv engang imellem, så der blev lukket energi ud fra undergrunden, han kunne ikke lide der gik for lang tid imellem så der blev samlet energi til et stort jordskælv, jeg kan huske jeg havde meget svært ved at forstå hvad han mente med det. Idag er jeg helt med på hvad han mente, for jeg har det selv på samme måde nu. Jeg kan godt blive lidt urolig hvis der går for lang tid mellem jordskælvene i det område hvor vi bor. De fleste kan vi ikke mærke alligevel, men der er steder hvor man kan gå ind og se hvor og hvornår der har været jordskælv.
Siden den dag og siden mit nervesammenbrud har jeg forandret mig meget personligt. Man lærer meget om sig selv i en krise situation og hvordan man reagere. Mit liv er meget anderledes idag end det var før hen, ikke kun fordi jeg flyttede om på den anden side af jorden, men også p.g.a. jordskælvet. Idag lever en livet meget mere end før og jeg gør mange ting jeg har har lyst til at gøre, men som jeg før hen ofte ville have  udskudt og tænkt dem når jeg nok engang. NEJ, gør det nu i stedet for at udskyde det, for det er ikke sikker du når det senere, dit liv kan være over i morgen.
Jeg har også lært at give slip på ting eller personer der sender negative vibrationer ind i mit liv. Jeg vil ganske enkelt ikke spilde tid på noget eller nogen der gør mig ked af det, det er ikke det værd. Jeg synes alle fortjener at få det bedste ud af deres liv, det behøves jo bare ikke at være sammen.
I Japan mindes man dagen for store jordskælv hvor mange mistede livet. Livet skal gå vidre, selv om det kan være lettere sagt end gjort. Men jeg synes disse mindedag er en god ting til at minde os om hvor skrøbligt livet er og at vi derfor skal huske at gøre de ting der gør os glade og at vi skal omringe os med gode minder.
Husk at stoppe op og værdsæt det du har, hvem ved hvor længe det er der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar